ANNONCE:

Man bestemmer selv, hvad man vil betale for In Rainbows. Det eneste krav er, at man oplyser navn og adresse.
Tilgiv mig, fader, for jeg har syndet.
Jo, desværre er det sandt nok. Jeg, som har været Radiohead-fan i Gud ved hvor mange år, har downloadet det nye album In Rainbows uden at betale en eneste øre for det.
Jeg har ikke gjort noget ulovlig, for Tom Yorke og drengene har selv givet mig muligheden for at bestemme, hvad jeg vil betale for det nye album på
radiohead.comKonceptet har skabt en
del debat, fordi Radiohead ikke er nogle ligegyldige opkomlinge, der ikke kan få deres musik ud til masserne på andre måder. Nej, folk skulle da nok betale for musikken, som man plejer at gøre, men bandet har alligevel valgt at give publikum denne mulighed.
Flere mulighederMan kan vælge at betale en fast pris for at få den fysiske udgave, hvor man så også får en masse ekstramateriale, eller man kan vælge at downloade den skrabede udgave på nettet - og selv bestemme prisen.
Idéen er naturligvis, at folk skal vælge at købe den fulde udgave, fordi man ikke vil gå glip af et eneste guldkorn fra bandet.
Der er folk, der
påstår, at de fleste faktisk vælger den fulde udgave, men spørgsmålet er, om det passer?
Appellerer til samvittighedenDet mest interessante er dog, hvad folk vælger at betale for musikken, som kan downloades via bandets hjemmeside.
Og her forstår jeg ikke helt konceptet, for man skal indtaste beløbet, før man kan hente musikken, og dermed misser Radiohead muligheden for, at folk elsker musikken så højt, at de flotter sig i beløb-feltet.
Jeg "kom til" at købe In Rainbows for 0,00 pund, og selvom jeg allerede er helt i ekstase over musikken, skal der trods alt meget til, før jeg sender Radiohead en check efterfølgende.
Personligt tror jeg ikke meget konceptet med, at man selv vælger prisen, for tanken udspringer af en idealistisk drøm om, at folk har en samvittighed, selvom ingen ved, om de har betalt eller ej.
Hvor meget betalte du for musikken?