BLOG: Det er efterhånden ingen hemmelighed, at musikindustrien har svært ved at finde fodfæste i den digitale tidsalder. Den seneste uges begivenheder vidner om en branche, der kæmper med at opnå konsensus.
Jim Griffin foreslår, at ISP'erne skal pålægges en afgift, der skal kompensere for pirateri på nettet. Fornuftigt?
I mandags kunne en lang række medier fortælle, at der endelig var indgået en aftale mellem The Beatles og Apples populære musikbutik iTunes.
Hidtil har man ikke kunnet købe Beatles-musikken online, men nu skulle parterne, efter års diskussioner om blandt andet retten til navnet Apple, være nået til enighed.
Men nej.
Dagen efter kunne de samme medier nemlig berette, at der (vist nok) ikke kommer nogen gul ubåd på iTunes.
Parterne - og dem er der mange af - var alligevel ikke enige om rettighederne til den populære musik.
Vil kræve penge af ISP'erne Beatles-farcen er dog langt fra den eneste, der tog en ny drejning i denne uge.
Musikindustrien famler fortsat rundt efter brugbare forretningsmodeller på internettet.
I Wired kan man i dag læse, at det rent faktisk bliver foreslået, at internetudbyderne skal betale en speciel afgift, der skal bruges til at kompensere kunstnerne, når piraterne svinger sværdet.
Det er den kendte digitaliserings-strateg Jim Griffin, der står bag forslaget.
"Griffin's idea is to collect a fee from internet service providers - something like $5 per user per month - and put it into a pool that would be used to compensate songwriters, performers, publishers and music labels."
Er det bare mig, eller lyder denne digitale "strategi" fuldstændig absurd?!
Jeg har ikke ondt af ISP'erne, der såmænd tjener penge nok, men jeg har ondt af dem, der ender med at betale festen - dig og mig.
Jeg hader pirateri og tager afstand fra piraternes egoistiske adfærd, men man kan jo ikke sænke pirat-skuden for enhver pris. Det er ingen tjent med. Heller ikke musikindustrien, der som en anden gruppe ungdomshusaktivister risikerer at miste den sympati, industrien skal leve af.
Kunsterne ser lyset Det pudsige er, at mens industriens sorte jakkesæt fortvivlet hiver sig i slipsene over den digitale udfordring, har kunsterne selv (i hvert fald en del af dem) for længst set det potentiale, der er i at distribuere musikken på nettet.
De fleste har opdaget, at MySpace og YouTube kan være fremragende markedsføringskanaler, og alternative forretningsmodeller popper da også jævnligt frem.
For eksempel valgte Radiohead i 2007 at udgive albummet In Rainbows på nettet, så man selv kunne bestemme prisen. Selvom jeg tvivlede på konceptet dengang, viste det sig senere, at det ikke er noget problem at opnå fremragende salgstal trods hippie-konceptet.
Selvom konceptet næppe ville holde, hvis hele musikindustrien kastede sig over det, er det alligevel fantastisk at opleve, hvor meget positivt den digitale distribution kan føre med sig.
Personligt er mit musikforbrug øget markant med de mange online musikbutikker, hvor man kan shoppe rundt og få inspiration til nye indkøb. Også efter mørkets frembrud.
Hvis musikindustrien vil stoppe med at opføre sig so yesterday, skal masserne nok punge ud for musikken. Det virker ærligt talt, som om den engang så mægtige industri lader sig føre rundt i manegen af en flok pirater med det resultat, at man ikke tør gribe de åbenlyse kommercielle muligheder.
Ender? Det gør det formentlig og forhåbentlig aldrig.....
I min verden er den måde musik handles på nettet på - tåbelig og ødelæggende......
Både på kort sigt, hvor kunder der skifter fra cd-køb til download-køb gennemsnitligt bruger væsentligt færre ressourcer på musik. Og hvor kundens brugsret til et givet nummer er afhængigt af harddiskens tilstand. Og.... Og....
Og på længere sigt, hvor ethver solgt download er med til at cementere en norm, hvor det at have et nummer på harddisken er det samme som at eje brugsretten.
Umiddelbart virker eksemplarsalg af digitaliserede værker som en halsløs gerning. Ingen har mulighed for at administrere et sådant system, og hvis brugervenligheden ikke er på plads vil det uvægerligt føre til den tag-selv mentalitet, hjemmebrænderi og fildeling er udtryk for.
Hvor det udvikler sig hen? Mod en skarp adskillelse af forretningsmodellen for off-net handlen og for den del af forretningen, der sker over nettet.
Betalingen kan falde pr aflytning, for brugsret til et nummer i en periode, som et abonnement for en samling af musik ('det hele'?) eller med andre parametre. De store forskelle fra i dag vil være at brugsretten til det købte er tidsbegrænset, at det købte til enhver tid er tilgængeligt over nettet, at købsaftalen er adskilt fra musikmediet - og at vi næsten alle vil have en eller anden form for netmusik, vi kan tilgå fra hvorsomhelst nårsomhelst.
Musikindustrien bør vel så betale et månedligt beløb pr. bruger, der har internet forbindelse, til ISP'erne for at få stillet alle de potentielle købere til rådighed ;)
Og guldsmykkebutikkerne kan vel kræve en slags kompensation fra statens vejvæsen, fordi vejene giver mulighed for at røvere og banditter kan bruge vejene når de skal til og fra en butik. Jamen det vil jo åbne op for en masse muligheder, som vi alle bør kunne få noget ud af ;)
ebbe hansen skrev: Betalingen kan falde pr aflytning, for brugsret til et nummer i en periode, som et abonnement for en samling af musik ('det hele'?) eller med andre parametre.
Hej Ebbe,
Tak for dine interessante synspunkter. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår din idé med ovenstående. Du forudsætter, at der altid vil være en offline handel og en online handel. Det vil der muligvis også, men for mange - inklusiv undertegnede - er offline handlen i dag fortid.
Jeg køber med andre ord al musikken online som download, og dermed virker idéen om en betaling per aflytning også noget uholdbar. Så havner vi jo nærmest i en situation, hvor man ikke tør lytte til sin musik, fordi det i bogstaveligste forstand koster minut for minut.
P.s. Desuden er det, som om man ofte glemmer, at piratkopiering ikke er noget nyt, der er kommet til med internettet. Det har vel altid eksisteret - i hvert fald siden kassettebåndet kom til verden.
Tak for dine interessante synspunkter. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår din idé med ovenstående. Du forudsætter, at der altid vil være en offline handel og en online handel. Det vil der muligvis også, men for mange - inklusiv undertegnede - er offline handlen i dag fortid.
Jeg ville med glæde skifte til online musikhandel, hvis produktet var godt nok. Men der er vi ikke endnu, langtfra.
Der mangler en net-tilgængelighed til det købte. Der mangler en afklaring på, hvad det tabsfrie i digitaliseringen betyder for forretningsmodellen. Og primært savner jeg en stillingtagen til,hvad det egentlig er, branchen vil sælge.
Kim Stensdal skrev: Jeg køber med andre ord al musikken online som download, og dermed virker idéen om en betaling per aflytning også noget uholdbar. Så havner vi jo nærmest i en situation, hvor man ikke tør lytte til sin musik, fordi det i bogstaveligste forstand koster minut for minut.
P.s. Desuden er det, som om man ofte glemmer, at piratkopiering ikke er noget nyt, der er kommet til med internettet. Det har vel altid eksisteret - i hvert fald siden kassettebåndet kom til verden.
Piratkopiering er ikke nyt, nej, men tabsfri lagring/'kopiering' - uanset antallet af generationer - er et nyt fænomen. Gamle dages vinyl holdt til 2-300 afspilninger, så begyndte musikken at lyde slidt. Samme levetidsbegrænsning findes ikke mere. Hverken for spredere eller samlere.
Når jeg nævner 'betaling pr afspilning' så er det ikke noget jeg tror bliver den store forretning for musikbranchen. Langt mere interessant vil det blive at købe fx en playliste med plads til fx 1000 numre eller 3000 minutter - og mulighed for nogenlunde frit at skifte numrene på playlisten ud. En sådan playliste kunne så koste måske 40-50 kr/måned. Og en anden udgave (flere/færre numre/lavere kvalitet/med reklamer etc) til en anden pris. Der bør være ret til at bruge værker fra playlisten på mp3-spiller og andet off-line udstyr.
Lige en tanke til overvejelse: Når et album først er udgivet, så er det måske relevant at se på pirateriet i lyset af ophavsretlovens §19 (spredning af eksemplarer) snarere end §2 (eksemplarfremstilling) og §11a (midlertidig eksemplarfremstilling, en vredet udgave af infosocs artikel 5).
For med digitalt materiale er det ikke muligt at skelne mellem 'original'og 'kopi'.
Jeg ved ikke om offline handlen overlever på sigt, men jeg er ret sikker på at skadevirkningerne ved den nuværende form for pseudo-online-handel er så store, at den vil blive opgivet/ændret indenfor overskuelig fremtid.
Jeg opfordrer bare musikbranchen ikke kritikløst at søge at flytte forretningsmodellen fra vinyldagene (eksemplarsalg fra dengang et eksemplar var veldefineret og unikt) over på en netverden hvor hverken medie eller format er afgørende for et eksemplars definition og afgrænsning.
Kim Stensdal er teknologiredaktør på Computerworld. Han har tidligere dækket teleindustrien og været vært på Computerweek, et ugentligt podcast om it. På Podbloggen skriver han om alt fra gizmos og gadgets til software-lækkerier og teknologiske tendenser.
Mens nogle virksomheder vil kunne lade et trådløst WiFi-netværk erstatte kablerne, kan det hurtigt give problemer i andre virksomheder. Her får du gode råd til at træffe den rette beslutning.
Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.
Log ind
Publiceret d. 13. marts 2008 kl. 11.23
| 
|
