Da jeg i sin tid startede med at digitalisere min musik, var 64 kbit/s et passende niveau for MP3-filerne på min computer. Med den bitrate lød musikken ok i hørebøfferne, uden at de mange filer fyldte for meget på min beskedne harddisk.
I dag er det dog nok de færreste, der vil nøjes med 64 kbit/s.
Men hvor højt bør man egentlig sætte bitraten? Hvor går grænsen for, hvad det menneskelige øre kan høre forskel på?
Test din egen hørelse Nu har du en unik chance for at teste dig selv.
På siden www.mp3ornot.com kan man høre det samme stykke musik med en bitrate på henholdsvis 320 kbit/s og 128 kbit/s - men man skal selv gætte sig til, hvilket nummer der har den højeste kvalitet.
Kan du gætte det?
En helt anden snak er som bekendt, om det er Mp3, AAC eller WMA, der er det bedste format. Apples iTunes påstår, (og mange giver dem ret) at en AAC-fil i 128 kbit/s "should sound as good as or better than a 160 kbit/s MP3 file".
Om de har ret, kan min hørelse ikke helt vurdere. Måske din kan?
Jeg ved ikke lige helt hvad jeg skal sige til den side. Begge klip havde et eller andet i det højfrekvente område, som kunne lyde som musik der er komprimeret for hårdt. Altså at både 320 kbit/s og 128 kbit/s har samme <128 kbit/s fil som forlæg.
Det kan selvfølgelige også være mine desktop-højtalere eller en elendig mp3-encoder.
Efter jeg har tilsluttet en slimdevice til stuens anlæg, kan jeg i hvert fald godt høre at de ~128 kbit/s ogg-vorbis filer jeg encodede for 5+ år siden ikke lyder specielt godt ud igennem højtalerne. Om det er bitraten eller kvaliteten af encoderne dengang kan jeg ikke kunne sige.
Jeg kunne ikke rigtig høre forskel. Og så gættede jeg forkert
Måske er det bare mit X-Fi lydkort der "frisker" 128kbit-klippet op?
Min konklusion må være:
1. Man kan ikke sige noget absolut om hvorvidt 128 kbit/s er godt eller dårligt. Det kommer an på lydklippet (hvor komplekst det er, frekvensmæssigt), samt hvilket program man vælger at komprimere med.
2. 128 eller 320 eller noget helt andet? Komprimeringen er kun en del af billedet. Lydkort, højttalere og lytterens øre er også ret vigtige elementer i kæden.
Jeg foretrækker en lossless komprimering når jeg gemmer min musik. Så kan jeg selv vælge komprimering (uden mere kvalitetstab end højst nødvendigt), når jeg laver mp3'ere til hhv. mp3-afspiller/mobiltelefonen/stue-stereoen.
Jeg kunne så godt høre forskellen - selvom det er meget lidt tydeligt på et par alm. desktop højtalere.
Men tro mig - når man står som DJ på et diskotek og spiller igennem, så kan man normalt meget tydeligt høre forskellen på bare en 128kbit og 192kbit mp3-fil.
Dynamikken mangler ganske simpelt i 128kbit musikken.
Derudover kan man sige at sammenligningen i det lydklip der ligger på siden er lidt ligegyldig, da der ikke er noget musik der udfordrer de mange toneområder og derfor får man ikke hørt den store forskel i lyden.
Frank Hansen skrev: 128 eller 320 eller noget helt andet? Komprimeringen er kun en del af billedet. Lydkort, højttalere og lytterens øre er også ret vigtige elementer i kæden.
Det har du helt sikkert ret i, Frank.
Personligt har jeg dog måttet genindspille min cd-samling, fordi jeg - da jeg gik fra at lytte til musikken på computeren til mit stue-anlæg - tydeligt kunne høre, at en for lav bitrate ødelagde oplevelsen.
Så ja, et par ordentlige højtalere kan gøre meget, men man skal efter min mening mindst gemme musikken i 192 kbit/s, hvis den skal kunne nydes på det store anlæg i stuen.
VBR Encoding kan også med fordel bruges (Variable bitrate), således kan man sætte et min og maximum for bitraten, og encoderen vil justere den alt efter kompleksiteten i lyden. F.eks vil en sang med et minuts stilhed encodes i den angivne minimum bitrate.
På et par desktop højttalere kan det stort set være ligegyldigt.
Men - som flere andre bemærker - er mp3 filer med mindre end 192 kbit/s ikke særligt velegnede til brug på f.eks. hjemmestereo'en.
Jeg foretrækker 192-320 kbit/s, - skal jeg streame musik hjemmefra til f.eks. arbejdscomputeren, er 64-128 kbit/s ok (det klares med downsampling i realtid fra den "høje" bitrate til den "lave").
Medmindre du benytter et ordentligt skærmet lydkort, helst et eksternt og gerne en ekstern DAC og et par ordentligt hørebøffer, så kan det næsten være ligemeget. MP3 er lossy, uanset hvilken bitrate du benytter.
Tag nu fat om problemets rod og skrot det format til fordel for noget som ikke fra starten ødelægger lyden. Hvis du vil have lyden ud i et ordentligt anlæg, så er FLAC eller Monkey's Audio begge to gode bud på lyd formatet, ingen af dem komprimerer med tab og de binder dig heller ikke til nogen udbyder (som Apple's formater gerne vil). Så mangler man/du bare hardwaren til at understøtte det.
Delvist enig med Jesper. MP3 er et lossy format, uanset hvilket bitrate man vælger. En bitrate på 320 fjerner ca 80% i forhold til cd format, fra 40 mb pr sang til blot 8 mb.
Jeg må erkende jeg er lidt handikappet, da jeg nok er lidt audiofil. Men spørger du om man kan høre forskel er på 128/192 og 320 bitrate - ja helt sikkert - det kan alle og til hver en tid. På en pc, er svaret nok mere farvet kontra lyd i stuen, som man også kan læse af indlæggene.
Helt overordnet kan jeg slet ikke forstå man vælger et mindre format end 320 i bitrate. Er det ikke nok at smide 80 af lyden væk, skal vi virkelig maxe den så vi kommer helt op på 90%. Særligt set i disse tider hvor HD plads ikke rigtigt koster noget. Personligt synes jeg det er et godt træk at apple øger bitraten til 256.
Der er, i mine ører, ingen tvivl om at 128 kbit mp3 er den reneste skod kvalitet. Ok - på en PC med bitte små pap højtalere er der ikke den store forskel på 128, 192 eller 320 kbit. Men forskel - dét er der..
På et Hi-Fi eller sorround sound anlæg med et par anstændige højtalere, er der overhovedet ingen tvivl. Jeg syntes ikke engang 320 kbit er tåleligt i længere tid. Man bliver ganske enkelt træt i ørene af at høre på musik uden dynamik. Det dur simpelthen ikke.
.flac eller et andet lossless format kan gå an. Det lyder ala en CD. Men der er nu stadig intet der slår en gammeldaws LP ;) Selv ikke (efter min mening) en CD afspiller i high end klassen, og SACD skiver er helt på højde. Desværre, fordi LP'er er jo lidt besværlige at opbevare, bliver nemt ridset osv..
Måske man kunne udnytte pladsen på en DVD til at få noget mere dynamik ind i musikken igen ? Det er der sikkert en eller flere der kan sige noget fornuftigt om..
Om forskellen på 128 Kbit eller 320 kbit er hørbar er reelt ligegyldigt. Hvorfor ikke bare overføre musikken til FLAC og glemme alt om lossy formater - så behøver man slet ikke bekymre sig om et eventuelt kvalitetstab pga. komprimering. Skal det overføres til en bærbar afspiller hvor plads kan være et problem, så konverterer man blot de pågældende numrer til et lossy format - kvaliteten af DAC'en i bærbare enheder er alligevel så elendig, at kvalitetstabet her sjældent er hørbart alligevel (og bekymrer man sig her om 128 vs 320 kbit så er det nok ikke en bærbar afspiller man bør anvende ...)
Så hvorfor overhovedet bekymre sig om komprimeringen kan høres eller ej ved en given bitrate - når pladsen idag ikke er en issue ? (man kan altså have pænt mange albums i lossless format på en 750 GB disk der idag kan erhverves for under en tusse)
Når det er sagt, så mener jeg dog ikke det er noget problem at høre forskel på 128 vs 320 kbit hvis man er i besiddelse af noget seriøst udstyr (en ekstern DAC, hovedtelefonsforstærker og et sæt hovedtelefoner i 2000+ kr klassen, mere behøves der ikke til for at have noget der er så afslørende at komprimeringsfejl nærmest skærer i ørene). En faktor her er dog også at nogle numrer bedrer kan holde til komprimeringen end andre.
Carsten: Problemet med CD'er idag er ofte masteringprocessen hvor meget populær-musik optimeres i forhold til iPods og lign. gennemsnitligt udstyr, som de fleste jo er i besiddelse af - på bekostning af dynamikken. Det fænomen var ikke en issue i gamle dage og derfor er masteringskvaliteten ofte bedrer på LP'er og tidlige CD produktioner. Det er altså ikke CD'en i sig selv der udgør et kvalitetsproblem og der er da også visse genrer hvor masteringkvaliteten generelt er højere pga. en mere krævende målgruppe - eksempelvis klassisk musik.
Det tog kun et lyt på begge eksempler at finde ud af. Desværre forstår de fleste ikke hvordan MPEG formatet fungerer og accepterer alt for ofte standard indstillingerne i det program som de bruger til at lægge deres cdsamling ind på computeren. Formatet har sin berettigelse når plads, og dermed større udvalg af lyd pr lagringsenhed, vejer højere en nydelsen af den enkelte fil.
Man bør altid vælge det rette værktøj til at løse en opgave, og en hammer er ikke altid bare en hammer. Man kan godt hamre søm ind med gummihammeren fra campingteltets pose med teltpløkker, men hvis man ikke indser fejlen over noget tid, får man brug for at låne en ny hammer når man står i silende regn og et halvt opslået telt, mens resten af familiens øjne hviler på dig fra bilens tørvejr.
Jeg havde tidligere min musik rippet i CBR 128 kbit. Men med tiden er harddisk kapaciteten blevet meget større og jeg er også blevet lidt mere kræsen med lydkvaliteten. Det er nemt at hører forskel på 128 vs 320 på et stereoanlæg eller en rimelig mp3 afspiller med ordentlige headphones. For eksempel synes jeg at saxofon og trompet som regel ikke lyder særlig godt hvis musikken er i CBR 128 kbit. Men det er selvfølgelig en smagssag.
I dag ripper jeg al min musik med EAC og lame encoder i VBR med denne streng "-V 0 --vbr-new ...". Filerne bliver ca. omkring 200-220 kbit og jeg kan ikke hører forskel på V0 i forhold til CD lyd.
Men hvis man træner sine ører kan man sikkert godt lære at høre forskel.
Jeg er desværre én af de audiofile, der må bruge penge på dyre lydkort og diskplads, da jeg er meget generet af dårlig lyd. For det første bør man kun bruge MP3, hvis man ikke kan høre forskel, eller hvis ens hardware ikke er ret god. Ellers kan det davære lige meget med formatet. Jeg har dog indgået et kompromis med mig selv, fordi jeg kører Media Center i stuen, hvor jeg gerne vil høre musik. Her har jeg valgt WMA med VBR i 135-215 Kbps, hvilket er acceptabelt. MP3 smider alt for meget væk. Men ellers er det rigtigt, at vejen frem er 24 bit og/eller lossless. Men husk nu at nyde selve musikken!
Jeg er desværre én af de audiofile, der må bruge penge på dyre lydkort og diskplads, da jeg er meget generet af dårlig lyd. For det første bør man kun bruge MP3, hvis man ikke kan høre forskel, eller hvis ens hardware ikke er ret god. Ellers kan det davære lige meget med formatet. Jeg har dog indgået et kompromis med mig selv, fordi jeg kører Media Center i stuen, hvor jeg gerne vil høre musik. Her har jeg valgt WMA med VBR i 135-215 Kbps, hvilket er acceptabelt. MP3 smider alt for meget væk. Men ellers er det rigtigt, at vejen frem er 24 bit og/eller lossless. Men husk nu at nyde selve musikken!
Kim Hansen skrev: Her har jeg valgt WMA med VBR i 135-215 Kbps, hvilket er acceptabelt. MP3 smider alt for meget væk.
Øh, smider WMA mindre væk end MP3? Det er et oprigtigt spørgsmål - men der er VIRKELIG mange fora og debatter på nettet, der taler ret dårligt om WMA...?
VMA lossless smider mindre væk. Ellers er det vist nærmest samme surdej..
Man kan ligesågodt se det i ørerne.. Musik der er komprimeret lyder bare ikke som det skal.
Og det er rigtigt Kim.. Vi skal alle sammen huske at lytte til musikken. Men man bliver bare så træt i ørerne når det lyder som en gammel transistor radio ;)
Det værste ved det her er egentlig at meget få musik-butikker på nettet forstår budskabet og de få der gør forhandler primært mere ukendte kunstnere.
Hvilket betyder at går man en lille smule op i lydkvalitet, så er man nød til stadig at købe gammeldags CD'er og rippe dem til et lossless format - hvilket både medfører leveringstid og lidt ekstra bøvl.
Nu hvor flere og flere musikbutikker efterhånden har forstået at vi forbrugere ikke gider besværligt DRM, har jeg svært ved at se hvad argumentet efterhånden er for ikke også at kunne tilbyde downloads i FLAC (Jeg betalte personligt gerne lidt ekstra for denne mulighed). Indtil da, er jeg desværre begrænset til udvalget på magnatune.com og lign. niche-sites hvad online musikkøb angår. Det er lose-lose for alle parter - jeg ville ihvertfald være tilbøjelig til at købe mere musik end idag, hvis det var lettere tilgængeligt og jeg ikke skulle vente 14 dage på pakkeposten.
Jeg har erfaret at techno-musik kan være lidt af en udfordring for mp3 i nogle situationer. Især i de "tunge" trommelyde (ikke nødvendigvis dybe) samt effekter der roder meget rundt i diskanten har det med at lyde betydeligt anderledes end originalen. Jeg skal over 192kbps for ikke at kunne høre forskel på nogle numre.
Jeg har netop lavet sammenligningen 128 - 320 Kb/s. Det oprindelige nummer fra en alm. musik-cd, blev oprettet på en desktop pc. og herefter brændt på en ny cd. Da pladen blev afspillet på mit udenmærkede anlæg i stuen, var der måske, MÅSKE en forskel at høre i toppen, ellers vil jeg mene den 7,2 Mb store fil, ikke var bedre end den på 2,5 Mb.
Måske har det noget at gøre med lydkortet i pc'en? Foregår MP3 konverteringen via software eller chippen på lydkortet? Jeg benytter programmet Sound Juicer til opgaven og vil mene, at det er en ren software opgave at konverterer.
Konverteringen foregår i CPU'en. Dine indstillinger har enorm betydning for resultatet, men det har selve udtrækningen fra CD også. Du er også nemt at vælge et bedre format end MP3 :)
Hvad de fleste misforstår er, at selvom en compact disc er digital, så læses CDDA formatet altså ikke 1 til 1. Du kan ikke være sikker på, at du har fået den helt korrekte datastrøm ud af cd'en. Det er blandt andet en af grundene til at ordentlige afspillere er dyrere. De fleste data drev er notorisk dårlige til audio-extraction. Jeg må i den sammenhæng nævne Plextor's drev som ret gode.
Jeg har haft hørbar kvalitets forbedring ved at tage digitalt output fra mit anlæg, istedet for at rippe det igennem cd-rom drevet.
Hvis du kun kan høre meget lille forskel på 128 og 320 kb/s på dit anlæg, så må man stille spørgsmålstegn ved enten din hørelse eller anlægget. I de flestes tilfælde er det nok anlægget den er gal med. Det kan dog også være musikken. Nogle indspildninger er simpelthen så ringe at de ikke er værd at gemme i mere end MP3. Det er en udvikling vi vil se mere til, når vi som forbrugere ikke sætter større krav.
Tak for dit indlæg og svar på mit. Jeg er netop ved at lave en musikportal for en musiker, så dit indput er absolut aktuelt. Portalen er for amatør musikere og skal ses som en hjælp til folk som vil indspille, mixe og udgive deres musik - uden en pladekontrakt i ryggen. Her vil også kunne downloades musik i overensstemmelse med Koda's regler.
Jeg står for det tekniske og har nu en ide om, de processer som skal indarbejdes. Venligst Nicholas Colding
Jeg kunne sagtens høre forskel. Jeg har endda bare et gammelt lydkort og 80kroners høttalere. Jeg hørte det ganske vist med hovedtelefoner, men det er de billigste fra Bilka.
Jeg kunne heller ikke finde på at sætte mindre end wav-filer på mit HIFI.
Kim Stensdal er teknologiredaktør på Computerworld. Han har tidligere dækket teleindustrien og været vært på Computerweek, et ugentligt podcast om it. På Podbloggen skriver han om alt fra gizmos og gadgets til software-lækkerier og teknologiske tendenser.
Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.
Log ind
Publiceret d. 25. marts 2008 kl. 13.50
| 
|
