ANNONCE:

SMS-delen i iPhone fungerer ganske glimrende, men der er for mange dumme mangler.

Hvor skal jeg arkivere denne mail?

Næste...næste...næste...
Som det er med ethvert godt ægteskab, er der altid et skelet eller to i skabet. Måske kommer de ikke frem lige med det samme, men når vielsesringen er begyndt at lave permanente mærker på fingeren, skal de nok begynde at rasle.
Sådan er det også med mig og min iPhone 3G. Vi har nu kendt hinanden i godt og vel en måned, og selvom jeg generelt er ganske godt tilfreds, er apparatet altså langt fra fejlfrit.
Her tænker jeg ikke på de meget omtalte problemer med, at iPhone
slår revner, at
samtaler går tabt, eller at man skal foretage alle mulige
krumspring for at forlænge batteri-levetiden.
Ingen af delene har indtil videre været et problem for mig (7-9-13!)
De små ting i dagligdagenDerimod er det de små mangler i iPhone, der går mig på i det daglige. Her er min liste - føj gerne dine egne hade-mangler til.
1: Selvom SMS-delen i iPhone generelt fungerer fint, er det helt håbløst, at man ikke kan redigere i en modtaget eller afsendt SMS. Hvis man for eksempel skal invitere 20 mennesker til fødselsdag og ikke ønsker at lave en "Kære alle"-SMS, må man skrive 20 individuelle SMS'er, fordi man ikke bare kan ændre navnet i den oprindelige SMS.
2: For at blive ved SMS'erne, så kan man sørme heller ikke videresende en modtaget SMS. Så når én fra fodboldholdet skriver til mig, at vi mødes 18.30 ved omklædningsrummet, kan jeg ikke bare videresende beskeden til en anden holdkammerat. I stedet må jeg skrive beskeden igen.
3: Kommunikation er jo i det hele taget en ganske central del i iPhone. Derfor kan man kun undre sig over, at man ikke kan oprette mapper til at placere sine emails i. I stedet kræver det, at man har en IMAP email-konto, hvor man så skal oprette mapperne og synkronisere dem til iPhone. Jeg fatter det simpelthen ikke, for selv på min gamle Sony Ericsson
W800i kunne man lave mapper direkte på telefonen.
4: Alarm-delen på iPhone er faktisk ganske god, men når det kommer til valg af alarm-toner, må man igen undre sig. Her er der stort set kun alle mulige afsindige toner at vælge imellem, for eksempel "Fårekyllinger" eller "Dørklokke." Ingen af delene er videre behageligt klokken seks om morgenen, og på vanlig Apple-maner kan man selvfølgelig ikke bare vælge en sang fra iPod-delen og vælge den som alarm-tone. Behøver jeg at sige, at kunne man i min gamle W800i?!
5: Endelig er der så GPS-delen, som Steve Jobs så stolt præsenterede for et par måneder siden. Den virker generelt ganske glimrende og finder hurtigt din aktuelle placering. Men GPS er måske så meget sagt, for det er jo et krav, at man har en dataforbindelse, og en egentlig kørselshjælp ala den, man kender fra de gængse GPS'er, får man ikke. I stedet skal man hele tiden trykke "næste", hver gang man når et nyt gadehjørne. Det tangerer altså falsk varebetegnelse!
Tåbelig prioritering af AppleJeg indrømmer gerne, at der her er tale om små mangler i iPhone, der ikke ændrer på, at der overordnet set er tale om gennemtænkt og velfungerende apparat.
Men så meget mere tåbeligt er det vel, at Apple ikke har taget hånd om de sidste små detaljer?