BLOG: Mobiltelefonerne bliver mere og mere avancerede, men de gamle mursten fra 80'erne og 90'erne vækker fortsat glæde hos de fleste. Vis din gamle mobil frem.
Denne CH888 skal ligne noget fra 80'erne, men indmaden er opdateret.
Michael Douglas er "mobil" i filmen Wall Street fra 1987.
Martin Cooper fra Motorola anses af mange for at være mobilens fader.
For et par måneder siden læste jeg om en undersøgelse fra Nokia, der handlede om, hvad der bliver af de gamle mobiltelefoner.
Ifølge undersøgelsen var det blot tre procent af de 6.500 personer, der deltog i undersøgelsen, der havde sendt deres gamle mobiltelefoner til genbrug.
Hele 44 procent af de hedengangne telefoner havner i stedet i en skuffe i hjemmet, og en del bliver også foræret til venner og familie.
Med andre ord må der altså ligge rigtig mange mursten rundt omkring. Og måske du snart kan tjene penge på dem, hvis de altså ellers er klodsede og kiksede nok.
Retro-mobilerne er over os I hvert fald kan man flere steder på nettet købe nye mobiltelefoner, der bliver solgt på, at de ligner de gamle (se billede)
Og lur mig, om din teenagedatter ikke snart begynder at spørge til dine gamle mobiler og formentlig også vil finde det cool at flashe dem i skolegården.
Vi har tidligere i år skrevet om, at det nu er 35 år siden, at verdens første mobiltelefon blev taget i brug.
Som du måske ved, var det Motorolas Martin Cooper, der ringede til sin konkurrent fra Bell Labs, Joel Engel, og dermed siden hen har kunnet blære sig med at være "mobilens fader".
Vi har også netop rundet et andet jubilæum: Det er nu over et kvart århundrede siden, at NMT-mobilnettet blev lanceret her i Danmark (1982).
Tidsmaskinen Desværre har jeg ikke længere min første mobil liggende, men det er lykkes mig at finde et billede af den gamle sag (se øverst til højre).
Jeg kan ikke selv huske, hvad den gamle Nokia-telefon hed - måske du kan hjælpe?
Der er flere billeder af gamle mobiltelefoner her og her.
Wikipedia har også en fin artikel om mobilernes historie, der ganske vist tager udgangspunkt i det amerikanske marked, og Motorola har også brugt en del plads til at genopfriske historien.
For at komme i den rette nostalgi-stemning, kan du jo se nedenstående reklame for en gammel Centel-mobil, det hævdes at være verdens første tv-reklame for en mobil.
Om det passer, ved jeg ikke - men stemningen er helt perfekt!
Min Ericsson A1018S ligger hjemme i skabet, men fungerer stadig fint. Sjovt nok er det lige før, den føles mere handy end min nuværende Sony Ericsson P990i. Sidstnævnte har dog en smule mere funktionalitet ... touch screen med farver, mail og den slags ... Hmmm ... Gad vide, om A1018S er fra før SMS'ens tid?
Din første mobil - var det ikke en Nokia 2010? Jeg har en skrig-orange udgave af den 'lille' sag liggende et eller andet sted - i en skuffe ;) Eller måske det er en 2110'er - den var en miniudgave af 2010'eren. Svært at afgøre på det lillebitte billede.
Martin Filtenborg skrev: Din første mobil - var det ikke en Nokia 2010? Jeg har en skrig-orange udgave af den 'lille' sag liggende et eller andet sted - i en skuffe ;) Eller måske det er en 2110'er - den var en miniudgave af 2010'eren. Svært at afgøre på det lillebitte billede.
Det er ihvertfald ikke en 2110 men om det lige er en 1611 eller en 2010 men en af dem er det.
Min første mobil var forgængeren for den der .. Nokia 1011 ..
Købte et ekstra stort batteri til den men så kunne den også holde i hele 8 timer hvis der ikke var nogen der ringede til den.
Damn den var hot..
Og den havde forresten også mulighed for at sende noget som hed sms ... Ikke at det overhovedet var noget man kunne dengang men alligevel...Den kunne..
Den blev købt 23/12 1993 og siden den tid har jeg faktisk kun haft nokia telefoner...
Kim Stensdal er teknologiredaktør på Computerworld. Han har tidligere dækket teleindustrien og været vært på Computerweek, et ugentligt podcast om it. På Podbloggen skriver han om alt fra gizmos og gadgets til software-lækkerier og teknologiske tendenser.
Mens nogle virksomheder vil kunne lade et trådløst WiFi-netværk erstatte kablerne, kan det hurtigt give problemer i andre virksomheder. Her får du gode råd til at træffe den rette beslutning.
Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.