Er din smartphone fremtidens e-bog?

BLOG: Mens vi har ventet på det bøjelige e-papir og andre revolutionerende former for e-bøger, har mobiltelefonen pludselig positioneret sig selv som fremtidens elektroniske bog. Holder konceptet?
Skrevet i Podbloggen


Publiceret d. 9. februar 2009 kl. 13.32 | Antal kommentarer (3)


 
ANNONCE:
Der findes efterhånden rigtig mange fede e-bøger og e-bogs-koncepter. Jeg har tidligere set nærmere på et par af dem i denne artikel, og der bliver ved med at komme nye versioner på markedet.

Da jeg for nogle måneder siden var i USA, fik jeg mulighed for at pille lidt ved Sonys nye Reader (se billedet).

Det er en lækker lille e-bog med en knivskarp skærm med behagelige farver og kontraster. Jeg kan sagtens se mig selv læse en god bog på sådan en sag.

I denne uge komr der så en ny version af den nok mest kendte e-bog, Amazons Kindle. Version 2 har fået en ansigtsløftning, så designet er noget mere lækkert - ala Sonys Reader.
Kindle 2
Sony Reader
Sony Reader gør det faktisk til en behagelig oplevelse af læse digitale tekster. (Klik på billedet for stor størrelse)
Oliver Twist - e-bog
Oliver Twist møder Google.
The Time Machine - e-bog
The Time Machine i mobil-format. Holder konceptet?
Kindle adskiller sig jo blandt andet ved at have et tastatur, og i den nye version ser det faktisk ganske overskueligt og brugbart ud. Desuden har Kindle naturligvis en fordel på grund af den tætte kobling til Amazon-butikken.

Rent teknologisk er det bøjelige e-papir mere interessant, men indholdsmæssigt har Kindle alt, hvad man kan drømme om.

Mobilen som e-bog?
Det mest interessante på e-bogs-fronten er dog, hvordan mobiltelefonen pludselig har fået positioneret sig selv som en mulig konkurrent til de nævnte produkter.

I denne artikel fra New York Times fortæller en Amazon-talsmand, at selskabet arbejder på at gøre bog-butikken tilgængelig på mobiltelefonerne.

"We are excited to make Kindle books available on a range of mobile phones," said Drew Herdener, a spokesman for Amazon. "We are working on that now."

Udmeldingen kommer samtidig med, at Google i sidste uge lancerede Google Book Search til mobiltelefoner som iPhone og G1. Tjenesten giver dig adgang til 1,5 millioner gratis e-bøger, heriblandt en hel del klassikere.

Du kan selv tjekke det ud ved at taste http://books.google.com/ (...) i din browser.

Det er en ret cool ting at have adgang til gamle klassikere som Oliver Twist, men jeg synes ikke helt interfacet indbyder til længere tids læsning.

Så er der mere gods i applikationen Stanza (se billede og video) til iPhone, der indikerer, hvor god en læseoplevelse man kan opnå på en mobiltelefon.



En anden konkurrent til de dedikerede e-bøger er Nintendos DS, der også er en mulighed for den digitale læsehæst.


Digital læsning er en hård nød...
Spørgsmålet er, om de alternative e-bøger rent faktisk vil nuppe markedet for næsen af de dedikerede produkter?

Før jul skrev Forbes om Stanza:

"...downloaded more than 395,000 times and continues to be installed at an average rate of about 5,000 copies a day … By comparison, Citigroup estimates Amazon will sell around 380,000 Kindles in 2008."

For mig at se er det interessant og prisværdigt, at man forsøger sig med e-bogs-løsninger til de mange apparater, vi allerede render rundt med i lommen. Kan jeg slippe for endnu et, siger jeg mange tak!

Desværre tror jeg, at man er på en umulig opgave. Hvis de digitale bøger nogen sinde skal blive til at reelt alternativ til papir-versionerne, er man nødt til at investere i en ordentlig e-bog.

Det holder simpelthen ikke at læse Ringenes Herre på en iPhone - og selv faglitteratur bliver hurtigt en anstrengende oplevelse.

Hvad mener du?

Kommentarer til blogindlæg



Der er en ting ved disse e-bøger, der så vidt jeg kan se er overset.

Og det er læsehastigheden.

Jeg har HØRT, at den almindelige læsehastighed på skærme - generelt - er omkring 70% af normal læsehastighed.


Det er en meget logisk udvikling du påpeger. Nintendo er også gået ind i den, og har gjort DS'en til en e-bog:
http://www.dittendatten.com/ (...)

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Podbloggen


Musik-kvaliteten er slet ikke, hvad den burde være, lyder det fra Neil Young, der ikke er begejstret for MP3-afspillerne.
1. februar 2012 kl. 12.35 | (4) | læs »



En ekspert i design af brugergrænseflader langer ud efter en fremtids-video på YouTube, som Microsoft står bag.
17. november 2011 kl. 14.02 | læs »



En amerikansk fotograf tog et uskyldigt billede i Californien. Det endte som skrivebords-baggrund på millioner af XP-maskiner.
14. november 2011 kl. 15.13 | læs »



Touchskærmene kommer til at dominere smartphone-produkterne næsten 100 procent om blot få år. Men hvor fedt er det lige?
31. august 2011 kl. 15.01 | (4) | læs »



Her er en række bud på kontorpakker og note-applikationer til din smartphone eller tablet-pc.
26. maj 2011 kl. 11.08 | (1) | læs »









Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Mens nogle virksomheder vil kunne lade et trådløst WiFi-netværk erstatte kablerne, kan det hurtigt give problemer i andre virksomheder. Her får du gode råd til at træffe den rette beslutning.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?