ANNONCE:

Skype 4.0 tilbyder blandt andet bedre lyd- og videokvalitet. (Klik for stor størrelse)
Så er den nye Skype-klient
frigivet.
Version 4.0 kommer efter Skypes eget udsagn med forbedret video- og lydkvalitet, og samtidig har klientens interface fået en overhaling. Jeg synes umiddelbart, at det er til det bedre.
Jeg har dog aldrig været den store "Skyper", først og fremmest fordi de færreste af mine venner og bekendte bruger programmet. Dog har jeg med min iPhone haft stor gavn af programmet
Fring, der blandt andet gør det muligt at ringe via Skype Out - Voila, en mobil IP-telefon.
Et andet godt bud på en chatklient til iPhone (og andre smartphones og pc'er) er i øvrigt
Palringo, der dog ikke integrerer med Skype. Jeg har ikke erfaringer med Palringo på min computer - måske du har?
Klassikerne holder fortsatEllers har det mest været Microsofts Messenger, jeg har holdt mig til på den almindelige pc.
Messenger kan alt det, en chatklient skal kunne - samt en masse andet
gejl, der efter min mening er lidt overflødigt.
På plus-siden synes jeg, at Messenger har et lækkert design, og at chatsessionerne er lette at overskue. Stemme-samtalerne, som jeg af og til bruger, kører faktisk også glidende - i hvert fald synes jeg ikke, at der på den front er nogen grundt til at skifte til Skype.
Her på jobbet bruger vi primært
ICQ i den daglige kommunikation. Ikke mindst med den nuværende version 6.5 har denne klient hentet meget af det, jeg synes den tidligere manglet i forhold Messenger.
Med webapplikationen
ICQ2Go er ICQ en klar etter, for det er en ganske praktisk løsning, når man befinder sig på en eller anden tilfældig internetcafé i Thailand.
Lidt det samme
findes til Messenger, men jeg synes ICQ's løsning er bedst.
Problemet med ICQ for mit vedkommende er, at alle mine venner bruger Messenger - og det er jo begrænset, hvor længe man gider chatte med sig selv
One client to rule them all?Så findes der heldigvis
Trillian, der legende let lader dig få adgang til alle dine kontakter fra blandt andet ICQ og Messenger.
Flere ting trækker dog efter min mening ned ved Trillian. For det første er interfacet lidt for primitivt og kedeligt, og så kan man ikke umiddelbart hente sine Skype-kontakter over.
Der findes et
plugin til formålet - jeg har dog ikke selv gidet prøve kræfter med det so far.
Derudover er stemme- og video-samtaler ikke en mulighed i Trillian.
Foruden de nævnte klinter findes der flere andre gode bud - blandt andet
Pidgin, der kører efter samme koncept som Trillian, og
Jabber, der nok vil tiltale mange Linux-tilhængere.
Fordi jeg ikke synes, at hverken Trillian eller Pidgin helt kan erstatte Messenger, ICQ og Skype, kører jeg i dag med de tre sidstnævnte på min pc.
Hvilke(n) chatklienter foretrækker du?