Er erhvervslivet klar til Google?

BLOG: Google bejler til erhvervslivet, men kan web-fænomenet trænge ind i Microsoft-land?
Skrevet i Podbloggen


Publiceret d. 21. oktober 2009 kl. 10.25 | Antal kommentarer (7)


 
ANNONCE:
At Google som web-fænomen og trendsætter har haft en vis betydning for, hvordan internettet tager sig ud anno 2009, er der næppe mange, der vil bestride.

Googles innovations-evner og konstante fremdrift har resulteret i overbevisende søgemaskine-dominans og et imponerende udbud af web-applikationer og -tjenester.

Seneste skud på stammen er Google Wave, der er lanceret som en fremtidens tjeneste for online-kommunikation, selvom det dog er langt fra alle, der er enige i det.

Så kan direktør Eric Schmidt og stifterne Larry Page og Sergey Brin vel næppe ønske sig mere? Men det gør de. Nu forsøger Google nemlig at sparke døren ind til virksomhederne.

Snuser kun til Apps
Det største våben i den sammenhæng er Google Apps, den webbaserede kontorpakke, der blandt andet består af Dokumenter, Kalender og Gmail.

Det er en cocktail, der ifølge Googles eget udsagn indtil videre bliver anvendt af flere end to millioner virksomheder og tyve millioner brugere i over 100 lande.

Spørger man analysehuset IDC om de danske Google-tilstande i erhvervslivet, er succesen dog ikke ubetinget.

"Der er interesse for det, men jeg synes ikke rigtig, at det er nået meget videre end det," lyder det fra IDC-analytiker Anders Elbak.

En af forklaringerne er, at virksomhedernes verden, når det gælder kontorpakker, er Microsoft-land, og Ballmers drenge er ikke sådan lige at vælte af pinden. Heller ikke for Google.

Så selvom selskabets innovations-iver har resulteret i mangt og meget, er Schmidt-holdet måske alligevel ikke klar til erhvervslivet.

Og er erhvervslivet overhovedet klar til Google?

Kommentarer til blogindlæg



Netop i en krisetid hvor enhver virksomhedsejer søger besparelser - også i IT budgettet - burde Google Apps være et indlysende alternativ for de mange tusinde SME virksomheder og offentlige institutioner som kun anvender en brøkdel af den funktionalitet MS stiller til rådighed - samt de besparelser i serverparken man kan opnå ved at få det hele lagt i 'skyen'.
Det eneste som pt. mangler er lokale/nationale Resellere som vil påtage sig opgaven at deploye Google Apps, tilpasse samt servicere kunderne på et professionelt plan. Se hvordan du kommer igang som Reseller på TechnologyCrawler.blogspot.com da det kun er et spørgsmål om tid før "en anden" får samme ide

Der er bestemt interesse for Google Apps fra danske virksomheder. En hel del mindre virksomheder anvender dog udelukkende Apps som mailserver, men har ikke taget springet videre til at anvende kontorapplikationerne.

Det er lidt ærgerligt, for allerede som gratispakke, er det muligt at understøtte virksomhedens workflow.

Med den professionelle pakke er det muligt at konstruere meget avancerede workflows, tilmed markant billigere end det kan lade sig gøre med kendte klient-applikationer. Og med de fordele en saas-løsning giver mindre virksomheder.

Det giver små virksomheder en stor fleksibilitet og skalérbarhed i de administrative procedurer, som det tidligere kun har været større virksomheder der har haft ressourcer til at implementere. Og bl.a. derfor er Google Apps et slagkraftigt alternativ til en Exchange/office løsning.

Som Morten beskriver er der stor interesse for Google APPS både blandt mindre og større virksomheder i SMB markedet i Danmark.

Vi har som virksomhed implementeret over 1.000 virksomheder over de sidste 2 år som Google Enterprise Professionel og Google APPS Authorised reseller. Vi tilbyder både installation, support og integration til virksomhedens øvrige applikationer.

Så til Jeppesen´s indlæg findes der allerede idag nationale resellere.

Mikkel Vibits skrev:
Som Morten beskriver er der stor interesse for Google APPS både blandt mindre og større virksomheder i SMB markedet i Danmark.

Vi har som virksomhed implementeret over 1.000 virksomheder over de sidste 2 år som Google Enterprise Professionel og Google APPS Authorised reseller. Vi tilbyder både installation, support og integration til virksomhedens øvrige applikationer.

Så til Jeppesen´s indlæg findes der allerede idag nationale resellere.


Hvorfor reklamerer i ikke lidt mere med jeres success - det er jo umuligt at finde jer

Hej Ole,

Du kan da finde os her:

http://www.google.com/ (...)

Men du har ret i der kan arbejdes med synligheden

Går ud fra at man kan smide Google Apps op på sin egen lokale server?

Det vil da være hul i hovedet at overgive sine virksomhedsdokumenter til servere underlagt lovgivningen i et land, der allerede har vist, at de er villige til at bruge statsmagt til industrispionage.

Men okay, hvis man som virksomhed arbejder 100% i det åbne, så er Google Apps vel ok.
For skoler mv. kan jeg dog sagtens se Google Apps giver mening hvis det kan spare på budgettet (forudsat de penge så kan bruges andre steder og ikke bare bliver skåret af det overordnede budget, sådan som det jo ofte sker i relationen mellem kommuner og stat...).

Hej Kevin,

Alt afvikles i skyen så det ligger ikke på egen server. Dine data er underlagt restriktive bestemmelser der sikrer din virksomheds data ikke er tilgængelige for andre end dig og dine brugere.

Vi kan samtidig som Enterprise partner hos Google garantere, hvor dine data opbevares på europæisk jord.

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Podbloggen


Der findes et væld af gratis software-produkter. Her er en (næsten) komplet liste inden for en bestemt kategori.
16. februar 2012 kl. 09.41 | læs »



Musik-kvaliteten er slet ikke, hvad den burde være, lyder det fra Neil Young, der ikke er begejstret for MP3-afspillerne.
1. februar 2012 kl. 12.35 | læs »



En ekspert i design af brugergrænseflader langer ud efter en fremtids-video på YouTube, som Microsoft står bag.
17. november 2011 kl. 14.02 | læs »



En amerikansk fotograf tog et uskyldigt billede i Californien. Det endte som skrivebords-baggrund på millioner af XP-maskiner.
14. november 2011 kl. 15.13 | læs »



Touchskærmene kommer til at dominere smartphone-produkterne næsten 100 procent om blot få år. Men hvor fedt er det lige?
31. august 2011 kl. 15.01 | læs »









Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.