Downloadede du også Radiohead uden at betale?

BLOG: Du bestemmer selv, hvad du vil betale for det nye album fra Radiohead. Hvor mange vælger mon at skrive 0,00 i det lille samvittigheds-felt?

Af Kim Stensdal Send e-mail

Skrevet i Podbloggen
Anbefal Tip en ven Print Udskriv
Sponsoreret af:


Skrevet d. 19. oktober 2007 kl. 11.15 | Antal kommentarer (17)
 
ANNONCE:
Radiohead - In Rainbows
Man bestemmer selv, hvad man vil betale for In Rainbows. Det eneste krav er, at man oplyser navn og adresse.
Tilgiv mig, fader, for jeg har syndet.

Jo, desværre er det sandt nok. Jeg, som har været Radiohead-fan i Gud ved hvor mange år, har downloadet det nye album In Rainbows uden at betale en eneste øre for det.

Jeg har ikke gjort noget ulovlig, for Tom Yorke og drengene har selv givet mig muligheden for at bestemme, hvad jeg vil betale for det nye album på radiohead.com

Konceptet har skabt en del debat, fordi Radiohead ikke er nogle ligegyldige opkomlinge, der ikke kan få deres musik ud til masserne på andre måder. Nej, folk skulle da nok betale for musikken, som man plejer at gøre, men bandet har alligevel valgt at give publikum denne mulighed.

Flere muligheder
Man kan vælge at betale en fast pris for at få den fysiske udgave, hvor man så også får en masse ekstramateriale, eller man kan vælge at downloade den skrabede udgave på nettet - og selv bestemme prisen.

Idéen er naturligvis, at folk skal vælge at købe den fulde udgave, fordi man ikke vil gå glip af et eneste guldkorn fra bandet.

Der er folk, der påstår, at de fleste faktisk vælger den fulde udgave, men spørgsmålet er, om det passer?

Appellerer til samvittigheden
Det mest interessante er dog, hvad folk vælger at betale for musikken, som kan downloades via bandets hjemmeside.

Og her forstår jeg ikke helt konceptet, for man skal indtaste beløbet, før man kan hente musikken, og dermed misser Radiohead muligheden for, at folk elsker musikken så højt, at de flotter sig i beløb-feltet.

Jeg "kom til" at købe In Rainbows for 0,00 pund, og selvom jeg allerede er helt i ekstase over musikken, skal der trods alt meget til, før jeg sender Radiohead en check efterfølgende.

Personligt tror jeg ikke meget konceptet med, at man selv vælger prisen, for tanken udspringer af en idealistisk drøm om, at folk har en samvittighed, selvom ingen ved, om de har betalt eller ej.

Hvor meget betalte du for musikken?

Kommentarer til blogindlæg



>Jeg "kom til" at købe In Rainbows for 0,00 pund

Det er så noget du tror. Du har betalt ca 1 arbejdstime på at skrive ovenstående og følge op på svar.

Yes sir. Jeg "købte" også albummet til 0,00 pund. En ganske glimrende pris, hvis jeg selv skal sige det.

Jan Emil Christiansen skrev:
Det er så noget du tror. Du har betalt ca 1 arbejdstime på at skrive ovenstående og følge op på svar.


Lur mig om han ikke får løn for det

Hvad man vil betale for et givent produkt har intet med samvittighed at gøre - det handler om villighed.

Jeg er dog nysgerrig efter at vide, hvad du mener når du skriver samvittighed?

Der er vist ingen grund til dårlig samvittighed: Radiohead har siden 10/10 solgt 1.2 mill. downloads til en gennemsnitspris på 4$ !!! Så det kan altså godt betale sig for dem at distribuere selv, også med nogle gratister ind imellem. Pladen bliver måske deres bedste forretning, når man medregner salget af den ordinære cd og luksusudgaven samt øget salg af koncertbilletter og tilbehør.

Kilde: Gaffa

Tak for info, Henning.
Du har en pointe - men man bør jo holde det op imod, hvad de havde solgt, hvis pladen havde haft en fast pris. Sikkert færre solgte albums, men betalingen fra den enkelte kunde ville jo så også være højere.

Det bliver spændende at følge slaget over en lidt længere periode.

Mvh
Kim


Der kommer ikke til at gå mange år før musikere ikke tjener penge ved musiksalg længere.

En koncert med 50.000 mennesker der hver betaler 500 kroner er vel heller ikke så tosset - især ikke hvis man lige tager en runde i Europa og holder en 50 stykker ;)

Det man måske kan se her er, at en stor del har betalt 4$ for pladen via en officiel kanal i stedet for at finde den uofficielt til 0 $ - det har givet Radiohead næsten 5 mill. $ i kassen på 9 dage. Nogle har så givet 0, mig selv inklusive, men 1.2 mill. har betalt. Det er da stof til fremtidens musikdistributions-eftertanke.

Henning, jeg er for så vidt enig, men da jeg ikke selv henter musik ulovligt, har de jo netop mistet mine - og sikkert også andres - penge.

Tror du, at de mennesker, der plejer at finde Radioheads musik via ulovlige kanaler, nu pludselig begynder at betale for den. Jeg tvivler...

Noget helt andet er så, at drengene i Radiohead jo er geniale, fordi de har opnået den maksimale omtale af pladen uden at røre en finger


Jeg følger mig helt hellig, når jeg hører, at andre ikke har betalt for albummet

Der røg 5 pund (+ ½ pund i gebyr) fra mit Visa-kort til et af verdens fedeste bands.

Har kun hørt pladen en enkelt gang indtil nu, men jeg har bestemt ikke fortrudt donationen


Hmm.. jeg må desvære stille mig uforstående overfor jeres holdning til det med at betale for de varer i kan lide.

Orv, det lyder helligt, og så endda fra mig!

Hvad jeg mener er, at selvom jeg i allerhøjeste grad ynder at "Sample" de medieprodukter jeg "forbruger" (ja jeg vil her kun udtale mig om medieprodukter, da det er det der bliver diskuteret), så har jeg da stadig mere end 200 originale DVD titler stående på hylden i stuen.

Jeg er helt enig med jer i at (fri fortolkning fra min side, af jeres intentioner) det er galimatias at betale for noget man ikke kan se røre ved, eller på anden måde kan danne sig et forhåndsindtryk af og derfor er det da også helt legit at DLe det omtalte album for nul kroner, men hvis i så efterfølgende stadig føler jeg i guders vold, så synes jeg ikke der findes mange undskyldninger for ikke at gå ind og DLe det samme album én gang til, men med den forskel at der denne gang måske kvitteres for den fantastiske kreativitet de har lagt for dagen.

Jeg er sikker på at jo større success det bliver for dem, jo mere villige er de til at benytte samme taktik en anden gang, og jo flere af jeres yndlingskunstnere vil i se følge trop.

Årh ja.. sjældent har jeg givet så omfattende en omgang moralprædiken online.

Ej, sorry folks. :)

Hvad er dommen over pladen? Hit eller skidt?

Selv har jeg ikke downloadet den, da jeg foretrækker at købe musik på cd - og der går jo desværre lidt endnu, før vi ser 'In Rainbows' som andet end downloads af 1'er og 0'er.


Kim Stensdal skrev:
Du har en pointe - men man bør jo holde det op imod, hvad de havde solgt, hvis pladen havde haft en fast pris. Sikkert færre solgte albums, men betalingen fra den enkelte kunde ville jo så også være højere.


Der er en ting her du helt misser Kim. Radiohead er uden tvivl et af de bands der sætter det kunstneriske aspekt af deres band langt højere end det kommercielle - en ting som langt størstedelen af pladebranchen godt kunne lære lidt af. Måske netop derfor er Radiohead forløbere med frivillig betaling af deres produkt.

Det er jo hele pointen at de gerne vil "sælge" flere albums, men tjene det samme. Som kunstner der elsker sin kunst, er det jo langt vigtigere at komme ud til så mange som overhovedet muligt. Derfor kan jeg slet ikke se fordelen i at betalingen skulle blive højere fra den enkelte lytter eller fan.

Og så til din kommentar om folk som normalt bare henter albummet gratis alligevel:
Jeg hører til den del af befolkningen der henter det jeg gerne vil høre/se over P2P netværk... og betaler for det jeg gerne vil betale for. For mit vedkommende er det lige så meget en idealistisk holdning som det er et udtryk for dovenskab eller nærrighed. Derfor betalte jeg gerne mine ca. 50,- for Radioheads nyeste tiltag... simpelthen for at støtte det, og for at gøre mit til at sende et vink med en vognstang til den etablerede pladebranche, som alt for længe har snyltet på kunsten.

Pyha.. det er vist en helt anden diskussion
Tak for et godt indlæg Kim.

Dennis Holmgreen skrev:
Radiohead er uden tvivl et af de bands der sætter det kunstneriske aspekt af deres band langt højere end det kommercielle - en ting som langt størstedelen af pladebranchen godt kunne lære lidt af.


Det ovenstående er jeg ganske enig med dig i, og når jeg er lidt hård ved Radioheads strategi er det heller ikke ud fra en kunstnerisk synsvinkel, men snarere ud fra en kommerciel vinkel.

Og for at svare på Mikkels spørgsmål om pladens kvalitet, kan jeg blot sige, at In Rainbows efter min mening er noget det af mest geniale musik, der er udgivet i år - og derfor er pladen bestemt også værd at betale for!

Tak for de gode kommentarer!


Kim Stensdal skrev:
Og for at svare på Mikkels spørgsmål om pladens kvalitet, kan jeg blot sige, at In Rainbows efter min mening er noget det af mest geniale musik, der er udgivet i år - og derfor er pladen bestemt også værd at betale for!


Det er hermed gjort, og første gennemlytning er godt i gang.

Det lyder jo umiddelbart rigtig godt - en del kender jeg da også allerede fra diverse Radiohead-sites samt koncerterne i KB-Hallen sidste år.


9£ det er den værd. Jeg fortryder ikke et øjebnlik og synes den slags initiativer skal støttes.

I modsætning til andre, skulle jeg have penge - rigtig mange penge - for at downloade Radiohead. Initiativet er givet udmærket, men deres musik er bare for ringe.

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

E-mail-adresse:
Adgangskode:

Seneste debat