Mød superhackerne der sikkert også har stjålet fra dig

BLOG: Ny bog fortæller detaljeret og fængslende om optrevlingen af århundredets største kreditkort-fuskeri. Dit syn på it-sikkerhed vil snart ændre sig.

 
ANNONCE:
ANMELDELSE: I går spærrede Danske Bank mit Dankort af sikkerhedshensyn. Det er sket før, men denne gang følte jeg en lidt større utryghed, da bankassistenten oplyste mig, at kortet sandsynligvis er blevet kopieret og forsøgt misbrugt.

Når man har bogen "DarkMarket - Cybertyve, cyberpoliti og dig" i klar erindring, tager man pludselig it-kriminalitet lidt mere alvorligt.

"DarkMarket" er en bog om opbygningen og nedlukningen af hjemmesiden, der var omdrejningspunkt for verdensomspændende million-handler med stjålne kreditkort-oplysninger via nettet - før den i 2008 blev sprængt af tilfældigheder og skjulte agenter.

Bogen er dokumentarisk, men serveret som fortællende journalistik, der får den til at minde om en medrivende krimiroman.

Srilankanere på coke og tyske teenagere
I DarkMarket kommer vi om bag kulissen. Eller rettere sagt vi kommer ind i de teenageværelser og internetcafeer, hvorfra der blev svindlet for millioner af kroner, mens hovedparten af verdens befolkning stadig ikke anede, hvor let internettet kan anvendes til kriminalitet.

I dagspressen blev netbankindbrud og kreditkorttyverier oftest præsenteret i korte telegrammer. I bogen bliver der sat ansigt og skæbner på den brogede skare af behændige bagmænd fra Darkmarket.ws, der lænsede konti og legede kispus med ordensmagten. For eksempel den 16-årige superhacker fra Ukraine, der stjal for at overleve og en srilankansk studerende, der handlede med kreditkortoplysninger for at dække sit narko- og whiskeymisbrug.

LÆS OGSÅ: Interview med Misha Glenny

Men forfatteren Misha Glenny afslører også, at det kriminelle edderkoppespind ofte bestod af lovlydige borgere, der langsomt gled ud i kriminalitet, forbi de sjældent stødte på lovens barrierer ude i cyberspace.

Og bogen er også med til tydeligt at beskrive, hvordan ordensmagten febrilsk forsøgte at fange forbrydere, der skjulte sig bag pseudonymer (nicks) og VPN-forbindelser.

En sjov detalje er, at det konstante maskebal var så forvirrende for selv de amerikanske efterretningstjenester, at de i flere tilfælde kom til at overvåge hinandens hemmelige agenter på nettet i den tro, at det var rigtige kriminelle.

Men også de kriminelle måtte leve med aldrig rigtigt at vide, hvilken avatar der var ven, og hvilken der var fjende (de færreste mødtes IRL, selv om de handlede for millioner af kroner med hinanden).

Deres fællesskab var løst knyttet omkring enten lysten til at tjene hurtige penge eller til at demonstrere størst teknisk snilde. Så det var heller ikke ualmindeligt med interne DDOS-angreb og stikkeri, når paranoiaen eller grådigheden eskalerede.

Bogen giver flere grunde til, at hackere og kriminelle i så lang tid næsten uforstyrret fik lov til at tømme konti. Politiet var nemlig ikke kun hæmmet af, at de skulle jagte "virtuelle spøgelser" spredt over hele kloden. De måtte også acceptere, at bankerne dengang - og stadig - gør deres for at nedtone antallet af kreditkortyverier for ikke at tabe ansigt. Sideløbende var hackernes yndlingsbase, Ukraine og Rusland, i sidste årti lovløse områder på nettet, hvor der ikke blev slået ned på it-kriminalitet - så længe den ikke gik ud over landenes egne borgere og firmaer.

History in the making
"Darkmarket" har et meget stort persongalleri, som man til tider skal kæmpe med at holde styr på. Men det ændrer ikke på, at bogen er let læst - og stadig læsningen værd.

Næsten hvert kapitel er lidt overflødigt forsynet med forsøg på dramatiske cliffhangers for at lokke læseren. En anelse overgjort når historien basalt set tager udgangspunkt i meget actionfattige omgivelser som chatrum og emails - og at den moderne Sherlock Holmes-fortælling i sig selv er spændende nok.

Forfatteren forklarer pædagogisk it-termer, så computervante læsere skal ikke forvente dyb teknisk indsigt - eller opskrifter - i cyberkriminalitet.

Men bogen er relevant historieskrivning om dette årtusindes første bølge af bedrag på nettet - og så vil den give de fleste lyst til at revurdere deres syn på it-sikkerhed. Som forfatteren påminder sig selv halvvejs gennem bogen:

"Husk mig lige på, at jeg i fremtiden altid skal holde hånden over, når jeg taster min kreditkortkode ved automater"...

Dark Market udkom på engelsk i 2011. Den er netop udkommet på dansk ved forlaget Gyldendal. Læs mere hos Gyldendal.

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...
 




IT-JOB
Adobe ekspert
Jyske Bank


IT udvikler
Topdanmark Forsikring A/S



Se flere it-job hos

 
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Software Innovation A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Mobility: Sådan får du de bedste løsninger

Mobility er et afgørende indsatsområde i de fleste danske virksomheder 2014. Om det er interne apps, teleløsninger, mobile grænseflader rettet mod partnere, et konkret mobilt produkt til kunderne eller noget helt fjerde, så er der rigtig mange elementer at forholde sig til. På dette how-to kommer vi omkring alt fra de grundlæggende mobil-strategier til overvejelser om infrastruktur, udvikling og drift i forbindelse med mobile løsninger. Læs mere

Pfizers Konferencecenter - 2750 Ballerup



Datasikkerhed: Kend din risiko, dit budget og dine brugere

En konference der klæder dig på til kampen om virksomhedens data med konkrete cases, videndeling og gode råd fra eksperter. Læs mere

Pfizers Konferencecenter - København - 2750 Ballerup



Datasikkerhed: Kend din risiko, dit budget og dine brugere (Aarhus)

En konference der klæder dig på til kampen om virksomhedens data med konkrete cases, videndeling og gode råd fra eksperter. Læs mere

Hotel Scandic Aarhus City - 8000 Århus C







Computerworld
Test: Her er de bedste antivirus-programmer lige nu
Hvis du er på jagt efter et antivirus-program til din pc, så læs med her, hvor 23 forskellige programmer er blevet testet.
CIO
10 ting, der kan gøre din it-afdeling til en succes
Klumme: Her har du 10 gode råd til at få forretningen og it-organisationen til at arbejde bedre sammen.
Comon
Apple-launch i aften: Nyt liv til iPad'en eller comeback til Mac'en
Apple er igen på trapperne med nye produkter, men hvad skal vi forvente?
Channelworld
Apple-præsenterede nye ultra-tynde iPads og en ny pixel-verdensmester
Tyndere, skarpere og hurtigere. Aftenens iPad-præsentation var en Apple classic.
White paper
Spar med en moderniseringsplan
BluePhoenix tilbyder et 'Modernization Roadmap Study', som viser præcist hvilken it, der bør moderniseres, og hvor mange penge du kan spare.


Log ind
x
E-mail
Kodeord