15.000 danske børn er offline - og har brug for din hjælp

Forestil dig en hverdag uden computer eller forbindelse til nettet? Nej, vel.

Der er imidlertid i Danmark cirka 15.000 børn og unge, for hvem computere og mobiltelefoner ikke er en naturlig del af deres hverdag - hverken som arbejdsredskab, uddannelsesredskab eller i socialt redskab.

Det er de børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet. Børn og unge som i forvejen er bagud på point, og som - bliver de efterladt i digital isolation - kommer yderligere bagud både i skolen, i deres sociale liv og deres spirende arbejdsliv.

Det kan vi ikke være bekendt. Og som samfund har vi ikke råd til, at 15.000 unge er afskåret fra at få de færdigheder, som bliver helt nødvendige for at begå sig i fremtidens digitale Danmark.

IT-Brancheforeningen, Børnerådet og IDG Danmark, som er Computerworlds moderselskab, har nu startet et fælles projekt, der aktivt vil arbejde for at give anbragte børn de samme digitale muligheder som deres jævnaldrende. Du kan læse gruppens debatindlæg neden for.

Og har du lyst til at hjælpe allerede nu, kan du starte med at sende dine kontaktinformationer og tilkendegivelse af interesse for projektet til: boerneprojekt@itb.dk.

Du kan også overveje at deltage i følgende arrangement, hvor deltagergebyret går ubeskåret til at fremme it-færdighederne hos anbragte børn

Med venlig hilsen
Line Ørskov
chefredaktør


Debatindlæg fra Børnerådet, IT-brancheforeningen og IDG Danmark

Har alle børn ikke ret til en computer?
En døgninstitution for 16 unge piger. I den fælles dagligstue står én halvslidt stationær computer med en langsom internetforbindelse. Vi lader billedet stå. Sådan ser virkeligheden ud for mange anbragte børn i Danmark her i 2010.

Vi har en stor gruppe børn og unge, der har det sværere end andre. 15.000 børn bor ikke sammen med deres forældre, men er anbragt på en døgninstitution eller hos en plejefamilie. Disse børn og unge, der i forvejen har hårde vilkår, er nu ved at blive taberne i den teknologiske udvikling.
Alle med børn over 9-10 år ved, at computere og mobiltelefoner spiller en meget stor rolle børns sociale liv. På MSN, Facebook og andre sociale netværk holder børnene kontakt, når de ikke er fysisk sammen. Den digitale kommunikation er blevet en helt naturlig del af den måde nutidens børn og unge er sammen på.

Men verden ser helt anderledes ud for anbragte børn. De fleste mennesker tror måske, at det er en naturlig del af at være på børnehjem, at man har ordentlig adgang til computere. Men sådan ser virkeligheden ikke altid ud. Der er institutioner, hvor 16 piger må deles om én halvsløj computer.

Institutionerne har sjældent økonomi til at give alle børn egen computer og netadgang. Tværtimod; digitalt udstyr er som udgangspunkt en rent privat sag for barnet. Det betyder med andre ord, at mange børn kun kan få en computer eller en mobiltelefon, hvis forældrene til det anbragte barn betaler for det. Det sker sjældent. Ikke underligt, når 43 pct. af alle anbringelser uden for hjemmet sker på grund af forældrenes vanrøgt. Tilbage står barnet.

Den kritiske røst vil sige, at alt dette mobil- og computerhalløj er ren underholdning for børnene. Men nej. Adgangen til digital kommunikation er ikke bare sjov og ballade. Det handler om børnenes sociale liv og deres egen identitet. De unge i dag lever og tænker i netværk. De har brug for konstant at udvikle og blive bekræftet af deres sociale relationer. Det er svært, når 16 piger skal dele en langsom computer.

Uden computere er de anbragte børn og unge ikke bare sat bagud socialt. Fagligt har de også et problem. Computere bliver brugt mere og mere i folkeskolen. Børnene finder informationer og skriver opgaver på computeren. Mange steder foregår al kommunikation mellem forældre, lærere og elever digitalt via skolens intranet. Digital kommunikation og digitale kompetencer bliver mere og mere afgørende for at klare sig i uddannelsessystemet og i vores samfund.
Vi kan ikke give børnene deres familier tilbage. Men vi bør sørge for, at de anbragte børn får et så normalt børneliv som overhovedet muligt. Udviklingen betyder, at til et normalt børne- og ungdomsliv hører også digital kommunikation. Uden det bliver disse anbragte børn sat endnu mere bagud.

Børnerådet, IT-Branchen og IDG vil i fællesskab tage udfordringen op. Vi har sammen besluttet at opstarte et initiativ, der skal hjælpe de anbragte børn med at få ordentligt adgang til digitalt udstyr. Vi er nu i fuld gang med at organisere nogle fælles rammer, hvor it-virksomheder og andre kan bidrage med penge eller udstyr, som er øremærket til anbragte børn.

Vi mener, at alle børn har ret til en computer. Nu vil vi sætte handling bag ordene.

Med venlig hilsen
Børnerådet. IT-brancheforeningen. IDG Danmark