ANNONCE:
Kære læser
I år er det 30 år siden, Computerworld blev lanceret som Danmarks første it-avis. I tre årtier har Computerworld skrevet om digitaliseringens betydning for borgeren og erhvervslivet - og ikke mindst om de mennesker og virksomheder, der har formet den. Det har vi gjort online og i vores avis.
Nu har avisen fået en ny indpakning, og nu har du mulighed for at tage et
smugkig på det allerførste nummer af det relancerede Computerworld.
I det nye Computerworld Magasin har vi ændret format, layout og tempo. Ambitionen er at tage hensyn til din mest kostbare ressource, din tid, og skabe et overblik gennem strammere historier og introduktionen af en række nye fortælleformer.
Samtidig har Computerworld udviklet sig fra en traditionel nyhedsavis til magasin. Nu giver vi Computerworld et udtryk og en form, der stemmer overens med indholdet, og som visuelt tager højde for printmediets fremtidige migration over på nye digitale platforme. Den redaktionelle ambition forbliver dog det samme, som da vi rullede fra trykken for 30 år siden: At levere uafhængig, professionel, troværdig og ikke mindst brugbar viden om it til landets 100.000 professionelle.
Det nye Computerworld Magasin udkommer hver 14. dag og suppleres hen over året af en lang række specialmagasiner som Computerworld Guides, Computerworld Brancheguide, Computerworld Sommer, Computerworld Job, Computerworld Top 100 og Computerworld Årsnummer.
Vi håber, du har lyst til at
kigge med.Med venlig hilsen
Line Ørskov
Chefredaktør