Wiki-gate: TV 2 vasker hænder efter Wikipedia-fup

BLOG: TV 2 fastholder indslag, hvor tv-værter med manipulerede billeder gjorde grin med opdigtede fejl på Wikipedia.
Anbefal Tip en ven Print Udskriv
Sponsoreret af:


Skrevet d. 15. maj 2009 kl. 13.59 | Antal kommentarer (9)
 
ANNONCE:
Jeg havde faktisk troet, at jeg skulle til at kaste mig over andre opgaver end Wiki-gate, som jeg bloggede om både i morges og i formiddags.

Men så tabte jeg kæben over den officielle udmelding fra TV 2's Jes Schrøder. Her lyder det blandt andet:

"På redaktionen ændrede en journalist, uden at være registreret bruger, Cecilie Frøkjærs fødselsdato, og efter kort tid opdagede Wikipedia fejlen og rettede den. Med udgangspunkt i den oplevelse havde de to værter en ping-pong snak i studiet om, hvordan de kunne drille hinanden med oplysninger, som ville ærgre den anden. Indslaget var ment som journalistisk satire men samtidig en advarsel om, at man skal huske at dobbelttjekke oplysninger, man finder på nettet."

Der er jo så bare den lille detalje, at det i programmet ikke blev oplyst, at en journalist havde forsøgt at tilføje en fejl, som med det samme var blevet rettet af en anden Wikipedia-bruger. Og at programmet brugte manipulerede billeder, der i så udpræget efterlod seerne med det indtryk, at alle de mærkværdige oplysninger om værterne, som blev læst op, rent faktisk stod på Wikipedia. Og at det på ingen måde stod klart, hvad der var fakta, og hvad der var (dårlig) satire.

Er det kun mig, der uvilkårligt kommer til at tænke på komiske Ali fra den seneste Irak-krig?

Det kommer ærlig talt bag på mig, at TV 2 ikke trækker i land og beklager. Virkelig dårlig krisehåndtering, må man sige.

Nu kan jeg dårligt forestille mig, at Go' Morgen Danmark kan padle sig uden om både en kendelse fra Pressenævnet og en røffel fra TV 2's egen seernes redaktør.

Og i mellemtiden fortsætter sagen naturligvis med fornyet kraft i både twitosfæren og - forudser jeg - blogosfæren.

Kommentarer til blogindlæg



Jeg tror ikke billederne var manipuleret - med mindre uskarpheden i browserens adresselinje var med vilje. Jeg tror snarere at de satsede på at billedet stod på skærmen så kort tid at ingen så at det bare var deres egne fantasier, de læste op af.

Nu har fagbladet Journalisten fået fat i Jes Schrøder og publiceret et fantastisk interview:

Journalisten: Vil det sige, at Go' Morgen Danmark nu er blevet et satireprogram på linje med Klovn?

Jes Schrøder: »Det var dog et bizart spørgsmål at stille. Klovn er et fiktionsprogram.«

Og lidt senere siger Jes Schrøder:

»Det er ikke helt heldigt sagt. Altså - det er måske lidt upræcist formuleret. Ja - det er måske en stramning af værterne eller redaktionen.«



Så trak TV 2 endelig i land. Jeg så ikke selv udsendelsen, men Ole Palnatoke Andersen skriver her til morgen på Wikipedia, at Go' Morgen Danmark indledte dagens udsendelse med en berigtigelse. Her den tekst, som de sendte ham på forhånd:

"Vi starter morgenen med en berigtigelse. I onsdags sagde vi her i programmet, at det brugerstyrede internet leksikon Wikipedia ingen opsyn har med forkerte oplysninger. Det var ikke korrekt. I Danmark holder en gruppe almindelige brugere øje med ændringer. Jeg skal desuden beklage, at det fremstod som om flere opdigtede oplysninger om min medvært Anders Breinholt og mig selv rent faktisk var lagt ud på wikipedia. Det var ikke tilfældet. Vi beklager unøjagtighederne."

Så mangler vi bare, at TV 2 også tilstår på nettet. Så vidt jeg kan se, er berigtigelsen ikke med i de klip fra morgenens udsendelse, som Go' Morgen Danmark har lagt ud på nettet. Til gengæld fremhæves det oprindelige klip stadig som et af ugens mest sete på programmets forside (men med en tekst, hvor det fremgår, at der er tale om falske oplysninger).


Der er heldigvis fildelere derude: http://video.socialsquare.dk/video/463154

Jeg så berigtigelsen. Stort set OK. Nu holder den sag ikke til mere. Verden går videre.

Det Jes Schrøder siger er også iorden - det var indslaget forleden morgen derimod ikke. Det budskab Jes Schrøder siger de ville ud med, og som jo er rigtigt nok, blev fuldstændig forplumret med det fis med de opdigtede forkerte oplysninger.
Det var i enhver henseende en bøf fordi de miskrediterede Wikipedia og forfejlede det budskab de ville ud med.

Ole Palnatoke Andersen er akkurat den Admin som skræmmer flest brugere væk fra Da-wiki. Gang på gang bliver han ophidset, og de ærlige og suveræne brugere må gang på gang forbløffes over det lave oplysningsniveau som denne mand har.
På min nye side: https://sites.google.com/site/adminsondawiki/home/admins-general-info lister jeg samtlige 37 aktive administratorer med levnedsbeskrivelse, uddannelse og billeder af 28 af dem. Det som umiddelbart slår een, er at 21 af dem er fra IT/Data/Teknik -branchen! Og det er altså sådanne typer som sidder og sorterer i ærlige danskes samtlige sum af viden! Resultatet bliver derefter, som enhver kan forvisse sig om.....

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

E-mail-adresse:
Adgangskode:

Seneste debat