Ligner Computerworld.dk egentlig Ekstra Bladet?

En gang imellem hører vi på redaktionen påstanden om, at cw.dk ligner Ekstra Bladet. Som regel bliver den afleveret af en utilfreds debattør i vores debatforum, når pågældende mener, at vi har vinklet en artikel på en måde, som vedkommende ikke billiger.

I konteksten er sammenligningen med Ekstra Bladet altid ment negativt, og på redaktionen opfatter vi det lidt som en automat-reaktion, når en debattør af forskellige årsager mener, at visse ting ikke bør fremhæves eller bringes.

Ser man bort fra det, er der faktisk noget om snakken, for principperne bag den måde, hvorpå formiddagspressen vinkler og den måde, hvorpå onlinepressen vinkler, er de samme, selv om indholdet kan være markant forskelligt (som eksempelvis indholdet på nærværende specialiserede nichemedie og eb.dk).

Formidlings-teknisk er der derimod mange ligheder, og den stadig ret jomfruelige online-journalistik har generelt ladet sig inspirere meget kraftigt af tabloid-avisernes måde at gribe tingene an på - formidlings-teknisk, altså.

Vi vil jo gerne have folk til at klikke
Grundlæggende handler det om, at online-medierne altid skal 'sælge' enhver artikel så godt som muligt, for derved at sikre, at så mange mennesker som muligt læser artiklen. Bliver en artikel ikke læst, er vores arbejde jo spildt - uanset hvor interessant og relevant emnet er.

Vi følger hele tiden med i, hvor meget enhver artikel bliver læst.

Den mulighed har vi i modsætning til papiraviserne, der i stedet kigger meget på det samlede oplagstal - altså hvor meget den samlede samling af artikler, tegneserier, kommentarer, analyser, billeder og meget andet i en daglig avis bliver solgt.

I formiddagspressen er denne stræben efter at skulle sælge varen især udtrykt på 'plakaten' samt på forsiden.

Der er ekstra tryk på sensationen og identifikationen. Folk, der går forbi, skal sige "wauw," når de ser plakaten eller forsiden og dernæst finde penge frem og købe bladet.

Samme stræben efter 'wauw' arbejder alle online-medier efter. Her diskuteres og drøftes princippet blot ikke kun, når det gælder en forside, men derimod på hver enkelt artikel.

Målet er på samme måde at friste læseren - ikke til at købe et blad, men til at klikke på artiklen.

Disse principper vurderer vi efter
I journalistik arbejder man typisk efter en række veldefinerede principper om væsentlighed, identifikation, sensation og aktualitet. Vægtningen er forskellig afhængig af medie-type og målgruppe, men principperne er de samme.

En avis med faste abonnenter, som læser avisen hver dag uanset hvad, vægter ofte aktualitet og væsentlighed. Medier baseret på løssalg og mere eller mindre troløse læsere - formiddagspresse og altså også onlinemedier - vægter i langt højere grad sensation og identifikation. Grunden er, at vi kan se, at det sælger varen.

Forskellen i læsertal på en artikel, der er vinklet efter 'wauw'-princippet, og samme artikel vinklet efter et mere afdæmpet avis-princip, kan således være mange tusinde klik - også selv om indholdet i øvrigt er det samme.

Det er klart, at der er tale om en balancegang, hvor det gælder om at finde den mest spændstige vinkel uden at gå kompromis med sandheden, som altid er den, vi stræber efter. Det gælder med andre ord om hverken at undervinkle eller overvinkle, men om at vinkle tilpas. Og æggende.

Et konkret eksempel
Lad mig komme med et aktuelt eksempel, nemlig artiklen Rygte: IBM vil fyre 16.000 ansatte om to uger.

I den bragte udgave er udstyret faktisk meget præcist med fuld dækning på alle måder og vinklet meget afbalanceret. (Synes jeg, men jeg har også selv skrevet den).

Her ville den overvinklede udgave, hvor der er blevet skruet for meget op for sensations-iveren, være "IBM fyrer 16.000 mand," hvilket nok er en mere slagkraftig overskrift, der imidlertid har den hage, at den ikke er i overensstemmelse med sandheden.

Den under-vinklede mere avis-egnede udgave ville være "Uro i IBM," som i en avis måske nok ville blive læst, men som i et online-medie ikke vil friste det mindste og derfor ikke trække særligt mange læsere til.

Det bemærkes, at alt andet end overskriften i disse eksempler ville være nøjagtigt ens.

Det er altså en balancegang, som dog handler mest om teknik.

Indholdet og udvalget behøver jo ikke være væsensforskelligt. Det handler altså snarere om det såkaldte 'udstyr' - altså overskrift, manchet (som er den lidt længere 'underoverskrift') samt den overordnede vinkling, som på denne måde kan optimeres, så læserne klikker på artiklen.

Når det er sagt, er vi på cw.dk langt fra klik-syge, selv om vi altid gerne vil have mange mennesker til at læse vores artikler. Var vi det, ville cw.dk se helt anderledes ud og være langt tyndere i spyttet og meget mere fokuseret på det lette tråd, end det er tilfældet i dag, hvor vores fokus i langt højere grad ligger på at skabe sammenhæng og overblik for den professionelle it-bruger.

Vi mener fortsat godt, at det kan lade sig gøre at formidle ofte komplicerede emner for en udvalgt højt-specialiseret skare ud fra en skabelon, der er inspireret af tabloid-pressens fokus på 'wauw'-effekten.

Derfor tager vi det på Computerworld.dk ikke ilde op, når vi beskyldes for at ligne Ekstra Bladet i vores formidlings-tekniske tilgang til stoffet. For der er absolut noget om snakken.