ANNONCE:
Har du lagt mærke til reklamerne på Computerworld.dk? Vi har overgivet os til tidens trend og arrangeret et vaskeægte stafetløb for it-Danmark. Naturligvis med masser af mulighed for netværk, hygge og en svalende fadbamse efter løbet.
Starten går efter arbejde tirsdag den 9. juni, og vi har lagt løbet i Danmarks svar på Silicon Valley, Ballerup, hvor KMD lægger asfalt til målområdet.
Nu er motionsløb trods alt ikke Computerworlds kernekompetence, så de løbeglade skal vide, at vi har allieret os med en professionel løbsarrangør, der skulle have 100 procent tjek på startnumre, tidtagning, rute, kåring af vinderne og det hele. De fuldstændige løbsresultaterne bringer vi på Computerworld.dk og i avisen den 12. juni.
De motionsresistente kan vi berolige med, at ruten er så kort, at de fleste skulle kunne lunte den igennem i nogenlunde ærværdig stil: Hvert hold løber fire gange 2,5 kilometer, og i målområdet skal man kun forbi lidt gratis frugt og energidrik, før man vil kunne investere i grillpølser og fadøl.
Vi tør ikke love, at du taber dig mere af at løbe, end du tager på af grillpølserne. Men hyggeligt, dét bliver det.
Læs mere på Computerworld-Løbets hjemmeside.Mød dine modstandere på Facebook.