Wiki-gate spreder sig i twit- og blogosfæren

BLOG: Det fyger med blogindlæg og Twitter-beskeder om TV 2's opdigtede Wikipedia-fejl. Nu blander TV 2 sig selv på Twitter.


Publiceret d. 15. maj 2009 kl. 11.45 | Antal kommentarer (5)


 
ANNONCE:
I morges bloggede jeg om en episode forleden, hvor TV 2 opdigtede fejl i Wikipedia. Jeg var selv faldet over sagen gennem tre journalistkollegers status-beskeder på Facebook. Her til formiddag er jeg dog også blevet opmærksom på, at diskussionen allerede i går tog fart på Twitter.

Og for få minutter siden blandede TV 2 sig selv i twittosfæren med denne besked:

"Vi er opmærksomme på sagen om Go'morgen DK og Wikipedia - der bliver sendt et officielt statement ud senere på dagen."

Det bliver interessant at se, for indslaget ligger stadig uden forbehold på TV 2's hjemmeside - hvor det i øvrigt er et af ugens mest sete indslag fra Go' Morgen Danmark.

Ét godt råd til TV 2: Der er kun én vej i denne sag, og det er fuld retræte.

Den anden mulighed - at stå fast på, at det er i orden at sammenrode faktuel journalistik med dårligt udført satire - vil kun gøre sagen endnu større.

Og den har i forvejen nået et omfang, hvor den i de kommende dage vil sprede sig til endnu flere medier - om ikke andet som Danmarks måske hidtil bedste eksempel på, at internettets deltagelseskultur - Wikipedia, Facebook, Twitter, blogs - kan tage kampen op med et af Danmarks mest muskuløse mediehuse.

(Og garanteret også som historien om historien om nethype helt ude af proportioner - det synspunkt ser man i hvert fald også på Twitter netop nu.)

Herunder en stribe links til twits, blogs og artikler om sagen. Så vidt jeg kan se, er det indtil videre kun fagbladet Journalisten, der dækker sagen i en klassisk journalistisk artikel.

http://twitpic.com/ (...)
http://journalisten.dk/ (...)
http://medieblogger.dk/ (...)
http://www.classy.dk/ (...)
http://www.tveskov.com/ (...)
http://www.thebrandblog.dk/ (...)
http://www.medievaerk.dk/ (...)
http://pcblog.dk/ (...)
http://blog.flugge.net/ (...)
http://bootstrapping.net/ (...)
http://bizzen.blogs.business.dk/ (...)
http://newz.dk/ (...)
http://mediehack.elmose.com/ (...)
http://www.hovedetpaabloggen.dk/ (...)
http://kn-randersbib.blogspot.com/ (...)

Og forresten: Det er sikkert håbløst gammeldags tænkt i moderne blogtider, men da jeg i aftes havde skrevet mit første indlæg, sendte jeg det til TV 2 for at leve hundrede procent op til de vejledende regler om god presseskiks krav om, at: "Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende."

Redaktionen fik frist til i morges klokken 6.30, hvor morgenens udsendelse gik i gang, så jeg vidste, at de var mødt på arbejde, men jeg har endnu ikke hørt fra dem. I mellemtiden blev jeg så overhalet af flere af ovenstående indlæg. Interessant observation for en journalist, der gerne både vil være først og faktuel ...

Kommentarer til blogindlæg



Netop nu ser jeg, at TV 2 har ændret præsentationsteksten om indslaget på TV2.dk. Nu står der:

"På Wikipedia står der noget om næsten alting. Se hvad der sker, når Cecilie og Anders fupper hinanden med falske oplysninger."


Fint at fuppe hinanden, men hvorfor så lyve til os andre? Der var jo ingen af de påstande, de kom med, som nogensinde har været på Wikipedia...

Ifølge Lykke Neiiendam, Nordisk Film, står både Nordisk Film og TV 2 ved indslaget, skriver Mediawatch:

"Det gør de, for indslaget var helt i tråd med det, vi gerne ville fortælle; nemlig at vise seerne, at det velansete Wikipedia ikke er en evig sandhed. Det, synes vi, er relevant for dem, der læser til eksamen i disse dage eller for alle journalister, der bruger sitet. Det gør vi i øvrigt også selv hver dag."

Mediawatch refererer videre i egne ord:

"Ændringerne var ment som en morsomhed - et bud på, hvad værterne Cecilie Frøkjær og Anders Breinholt kunne have skrevet om hinanden, oplyser hun. TV 2 med redaktør Jes Schrøder i spidsen kommer senere i dag med en officiel udtalelse om sagen."

Suk. Man må sige, at det er et usædvanligt journalistisk værktøj at manipulere med virkeligheden for at dokumentere en påstand, der strider lodret imod, hvad redaktionen (så vidt vides - jeg har stadig ikke hørt fra TV 2) har researchet sig frem til.

Og så har Ekstra Bladet i øvrigt kastet sig over Wiki-gate under overskriften Morgenvært i nørdkrig.


Dén havde jeg ikke ventet: TV 2 vasker hænder.


Jeg har først hørt om sagen i dag, da jeg er isoleret på den anden side af planeten, nærmere bestemt Australien, og måske er det derfor jeg ikke helt forstår alt den snak omkring dette???

Jeg har først læst alle indlægende her på CW og efter følgende set klippet på TV2!!

Helt ærligt, er det ikke en storm i et glas vand???

Jeg så klippet og tænkte, "hvor er det bare tydeligt at de har redigeret i hinandens profiler".

Synes virkelig at det fremgik tydeligt af deres kropssprog og humor omkring emnet - Cecilie siger endda: "Nøj der er nogen på redaktionen som står til skideballe" eller noget i den stil

Anders når også at sige: "du kan ikke nå det, du skal være oprettet som bruger", må være lig med at han har prøvet det før...

Well, jeg står jo også på hovedet i forhold til jer, så måske ser jeg bare tingene lidt anderedes...

Synes måske bare der er større problemer i verden

Ha' en god dag, når I står op...

// Morten

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Redaktørens bord


Et nyt re-vitaliseret Computerworld er kommet på gaden. I det nye Computerworld Magasin har vi ændret format, layout og tempo.
24. januar 2011 kl. 10.40 | læs »



Digital isolation er et reelt problem for de 15.000 børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. De har brug for din hjælp.
22. november 2010 kl. 08.10 | (2) | læs »



Cannes, Frankrig: Får du mere business value, når du hele tiden hører, at du skal tænke i cost og risk og strategic advantages? Eller er en stor analytiker-konference bare en stor gang bullshit-bingo?
10. november 2010 kl. 11.42 | (1) | læs »



Vi modtager på Computerworld-redaktionen mange pressemeddelelser med budskab om, at ditten og datten it-selskab 'trodser krisen.' Men vi tror ikke (helt) på det.
12. marts 2010 kl. 14.28 | læs »



Computerworld er på jagt efter et ord, der favner over et stort område, som bliver mere og mere komplekst. Måske kan du hjælpe?
28. oktober 2009 kl. 14.40 | (4) | læs »









Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

Mens nogle virksomheder vil kunne lade et trådløst WiFi-netværk erstatte kablerne, kan det hurtigt give problemer i andre virksomheder. Her får du gode råd til at træffe den rette beslutning.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?

Det hidtil største malware-angreb på Android er i fuld gang. Millioner af Android-brugere kan være blevet ramt af ny trojaner.