ANNONCE:
Det hænder ofte, at vi på Computerworlds redaktion i Valby i København diskuterer begreber.
Hvad skal vi kalde
unified communications på dansk? Hvad skal vi kalde de små rappe computere? Hvad skal vi kalde de avancerede mobiltelefoner? Og så videre.
Det skyldes selvfølgelig, at den teknologiske udvikling går så hurtig, at der løbende lanceres helt nye teknologi-typer, som ofte ser dagens lys som et afkast af den konsoliderings-proces, der simrer under hele it-markedet.
It-branchen er nemlig hele tiden på jagt efter nye frugtbare markeder, og det har altid været en del af denne jagt at forsøge at høste effektiviserings-fordele ved at samordne forskellige teknologier.
Det siger vel sig selv, at det ofte ender med, at vi blot optager den amerikanske betegnelse af et område, men sådan behøver det ikke være.
To kæmper kæmper om herredømmetFor tiden er der grøde i markedet for 'search,' hvor hoved-kombattanterne som bekendt er Google og Microsoft.
Engang var 'search' nærmest synonym med Googles søgemaskine: Altså hvor brugeren indtastede et søgeord og dernæst modtog en lang række links i en rækkefølge, som Google prioriterer.
Dengang kunne vi på redaktionen fint leve med at kalde 'search' for 'søgninger.'
I dag er 'search'-begrebet imidlertid ved at udvide sig til noget mere omfattende end blot fremskaffelsen af en række links.
Det sker ikke mindst med både
Microsofts og
Googles fokus på 'enterprise search' - altså fremskaffelsen af til enhver tid relevante oplysninger, der befinder sig bag virksomhedens firewall.
Microsofts fremstød bygger ikke mindst på selskabets
opkøb af det norske søge-selskab Fast i januar 2008.
Vi mangler et ordPludselig er 'søgninger' ikke længere fyldestgørende. Det har i forvejen ikke været helt dækkende som oversat betegnelsr for det noget bredere amerikanske 'search.'
Men hvad er så? Hvad skal vi kalde denne teknologi, der altså handler om at finde frem til de mest relevante dokumenter, filer, billeder og lignende på kortest mulige tid.
På Microsofts store
SharePoint-konference, der netop har fundet sted i Las Vegas, USA, fortalte Gartner-analytiker Anthony Bradley, at 'search' efter hans mening som begreb burde erstattes af et helt andet ord. Hans
alternative bud var helt konkret og ganske enkelt.
Men hvad skal vi kalde 'search' på dansk?
Og hvad skal vi kalde 'enterprise search,' der direkte oversat ville blive til 'virksomheds-søgninger' -altså noget, der indikerer, at man søger
blandt virksomheder og ikke dybt ned i en bestemt virksomheds ofte millioner af dokumenter bag firewallen.
Kom endelig med dine bud.