BLOG: Politiet går glip af de digitale fordele på grund af alderssvækkede it-systemer. Det har stået på i årevis, men der er ingen, som gør noget ved det.
Sådan kan man med vist med rette beskrive den it-løsning, politiet har fået stillet til rådighed.
Systemet virker nemlig kun i den ene ende.
De danske borgere kan taste anmeldelserne ind via nettet og nye tal fra Rigspolitiet viser, at danskerne har taget systemet til sig. Antallet at digitale anmeldelser er på et enkelt år steget fra 25.000 til 57.000.
Det lyder jo som en succes.
Problemet er bare lige det, at de stakkels politifolk efterfølgende skal taste borgernes anmeldelser ind i deres eget system.
Anmeldelserne ankommer nemlig til politiet som en ganske almindelig e-mail, hvorefter en ansat så igen skriver beskederne i politiets it-system.
Man behøver vist ikke de store konsulent-kundskaber for at se, hvor det system kan effektiviseres, så der kunne spares penge på et hårdt presset politi-budget.
Problemstillingen er langt fra ny. Helt tilbage i 2005 kunne Computerworld fortælle en lignende historie.
Dengang var Birthe Rønn Hornbech retsordfører for Venstre, og hun sagde, "det ville frigøre en masse tid, som betjentene i dag bruger på at taste rapporter på stationerne," hvis man digitaliserede arbejdsgangene.
-Anmeldelserne ankommer nemlig til politiet som en ganske almindelig e-mail, hvorefter en ansat så igen skriver beskederne i politiets it-system.
Kunne man ikke forstille sig at hvis alt kommer automatisk ind i et system kan det give nogle uheldige resultater på søgning i systemerne så det bliver lavet en vis filtrering inden tingende bliver til en officel sag.
Joh, men det kan vel overfoeres som en "kladde" der kan blive kontrolleret inden den gemmes permanent. Men en del tid kan vel blive sparet hvis genindtasting kan undgaaes.
Nu når man jo langt med copy-n-paste, så..... og som Henrik C. Madsen er inde på - der skal jo være en filtrering på "fis og balade" og det kan næppe digitaliseres.
Fis og ballade er jo et forhold der optræder ved stort set al form for selvbetjening via nettet. Det klassiske forsvar er veldesignede formularer med så mange værdilister som muligt, samt tjek af datakvalitet og klassifikation efter nogenlunde samme metode som ved spam filtre.
Nicolai Devantier er journalist på Computerworld. Han er en del af teknologiredaktionen og skriver om nutidens og fremtidens teknologier. Han er desuden fast redaktør på Computerworlds elektroniske nyhedsbrev om sikkerhed - Computerworld Security.
Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.