Efter valget: Hvad skal der ske med ABT-fonden ?

Udvikling og implementering af konkrete digitaliseringstiltag i det offentlige indgår sammen med andre områder i en hård prioritering i den offentlige sektor.

Problemet for kommunerne og regionerne er de store initialomkostninger til etablering af digitaliseringsinitiativer inden for eksempelvis borgerservice og behandling af syge/kronikere i eget hjem. 

Samtidig ligger gevinsterne typisk lidt længere ude i fremtiden, og investeringer i digitaliseringstiltag har historisk risikeret at være blandt de investeringer der først blev nedprioriteret - ikke mindst i en situation med økonomisk knaphed.

Både staten, regionerne og kommunerne har dog taget digitaliseringsdagsordenen til sig. Senest eksemplificeret med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Og blandt andet bakket op af ABT-fonden er der midler til rådighed til at få sat skub i udviklingen. 

Udmøntningen af den tre milliarder kroner store ABT-fond er fordelt over perioden 2009-2015 med følgende årlige satser:

2009: 200 mio. kr.
2010: 400 mio. kr.
2011: 400 mio. kr.
2012: 500 mio. kr. 
2013-2015: 1,5 mia. kr. 

Alene i år og i 2012 er det således tæt ved tilsammen en milliard støttekroner, som benyttes til udbredelse af ny arbejdskraftbesparende teknologi.

Mens ABT-fonden har ydet støtte til en række demonstrationsprojekter, så er det svært at få øje på nationale implementeringsprojekter, hvor teknologiske løsninger er støttet til landsdækkende udrulning. 

Med andre ord lader det primært til at være mindre projekter, som fortsat støttes og hvor der fra 2009 og til i dag er sat en milliard af. De nationale satsninger er med andre ord i høj grad udeblevet. 

ABT-fonden er ikke "rød bloks" opfindelse 
Det store udestående spørgsmål med ABT-fonden er, hvad der vil ske med den efter et valg - hvis meningsmålingerne holder. 

De nuværende oppositionspartier Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten er således ikke en del af det politiske forlig bag ABT-fonden.

Derudover har Socialdemokraterne og SF sammen lanceret "Fair Løsning 2020", som måske mest er kendt for forslaget om de 12 minutters ekstra arbejde om dagen, men derudover indeholder en lang række forslag til udbredelse af teknologiske videokommunikationsløsninger inden for en række velfærdsområder. Og det er vel at mærke en udbredelse i national skala, og ikke kun på demonstrationsbasis. 

Det drejer sig blandt andet om udbredelse af videobetjente receptioner og borgerserviceenheder efter Guldborgsund-modellen, videotolkning på flere områder end blot sygehussektoren, samt generelt øget brug af videokommunikation mellem myndigheder og borgere. I planen nævnes kronikerområdet og ældreområdet, og konkret forslås der opstillet klare, "bindende mål for graden af digitalisering, så man bevæger sig fra forsøgsbasis til implementering i større skala.".

Nogle af midlerne til sådanne nationale udrulninger af teknologiske løsninger kunne oplagt komme fra ABT-fonden.

Videokommunikation en del af løsningen
At videokommunikation mellem myndigheder og borgere giver mening viser blandt andet tal fra UCLA i USA, hvor det estimeres, at i forhold til kommunikation og forståelse af en samtale, så betyder ordene 7 %, stemmeføringen 38 % og kropssproget 55 %. En læge der eksempelvis skal tilse en patient som er hjemlagt (i modsætning til at være indlagt på hospitalet) vil således have stor fordel af visuelt at kunne se patienten samtidig. 

Med både en kommunalreform og en sygehusreform, har borgerne alt andet lige fået lidt længere til det offentlige, men denne afstand kan mindskes online via to-vejskommunikation igennem tv-skærme. 

At mange danskere er klar til at kaste sig ud i at kommunikere med det offentlige via en tv-skærm viste en stor brugerundersøgelse Dansk Energi fik lavet tidligere i år. 

Undersøgelsen viste, at næsten hver anden dansker er parat til at kommunikere med f.eks. deres læge eller kommune igennem en tv-skærm - hvis muligheden er til stede. Tilsvarende resultater er blandt andre KMD også kommet frem til.

Undersøgelsen viste også, at danskerne ved hjælp af to-vejs-kommunikation via tv'et ønsker at spare både transporttid til og fra lægen samt spildtiden i venteværelset. Samtidig vægtes det højt, at samtalen med f.eks. lægen giver danskerne en større fleksibilitet, da de kan være i eget hjem. 

Har man det samtidig dårligt, foretrækker over halvdelen af de adspurgte også, at lægekonsultationen kan foregå fra hjemmet via tv-skærmen. 

En højhastighedsfond som supplement
Dansk Energi og Dansk Metal har tidligere foreslået oprettelse af den decideret Højhastighedsfond, som har til formål at fremme udbredelsen af eksempelvis telemedicinske løsninger og interaktive kommunikationsformer, som afledt gavner efterspørgslen på højhastighedsforbindelser. 

Med en Højhastighedsfond, hvor nogle midler oplagt kan komme fra ABT-fonden, vil der kunne sættes fokus på implementering af indhold og tjenester, som drager nytte af højhastighedsforbindelser, således at det offentlige - som efterspørger - kan fungere som lokomotiv for udviklingen. 

Tilsvarende har det været foreslået, at fremtidige indtægter til staten fra frekvensauktioner indgik i den foreslåede Højhastighedsfond, således at pengene føres direkte tilbage til fremme af højhastighedssamfundet. Herved sikres en selvforstærkende effekt inden for hele digitaliseringsområdet.
Beregninger foretaget i regi af ABT-fonden vurderer, at de godkendte ABT-projekter, såfremt de udbredes til hele til hele landet, har et årligt effektiviseringspotentiale på over 12.000 årsværk svarende til cirka 4,9 milliarder kroner. De største besparelser er inden for sundheds- og ældreområdet.

Men hvad der sker med ABT-fonden, og national udbredelse af de teknologiske løsninger, som er foreslået fra "rød" og "blå" lejr i henholdsvis Fair Løsning 2020 og den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi må tiden vise - efter valget.