Broadcast og Broadband skal samtænkes i reguleringen

For over 10 år siden - lige efter rådhusklokkerne havde ringet år 2000 ind - fremlagde et embedsmandsudvalg under det daværende IT- og Forskningsministerium og Kulturministeriet en rapport om Konvergens i netværkssamfundet.
 
Rapporten dykkede ned i den forventede fremtidige sammensmeltning mellem forskellige kommunikations-, informations- og medieteknologier.

Rapporten lagde samtidig op til en debat om en samordnet IT-, tele-, medie- og kulturpolitisk strategi i Danmark.
 
Siden gik rapporten i glemmebogen, konvergensudviklingen buldrede derudaf men reelt uden at en mere samordnet politik blev skabt. I stedet fortsatte ressortkampe og modsatrettede synspunkter mellem Videnskabsministeriet og Kulturministeriet. Videnskabsministeriet havde og har fortsat sit nu 12 år gamle teleforlig fra 1999, mens Kulturministeriet med 4 års mellemrum får et nyt medieforlig at agere ud fra.
 
Af sager hvor en samordnet politik er svær at få øje på, kan nævnes overgangen fra det analoge til det digitale sendenet, hvor der blev kæmpet om den såkaldte digitale dividende ("overskuddet" af frekvenser ved at overgå til mere effektiv digital tv- og radio-sending).
 
Kulturministeriet kæmpede naturligt nok kampen for at så meget af den digitale dividende gik til mere radio og tv i luften, mens Videnskabsministeriet naturligvis kæmpede kampen for frekvenser til bl.a. mobil-tv/mobilt bredbånd. Varetagelse af to forskellige grupper af interessenter lå selvsagt bag de to forskellige ministeriers forskellige hensyn.
 
Af andre sager kan nævnes ophavsretten i en digital verden. Her kæmper Kulturministeriet naturligt nok for rettighedshavernes interesser, mens Videnskabsministeriet naturligt nok har fokus på at den digitale udvikling ikke skal bremses.
 
Med andre ord og skarpt skåret op.
 
Konvergensrapporten fra år 2000 har her i år 2011 ikke resulteret i nogen nævneværdig samtænkning mellem IT-, tele-, medie- og kulturpolitik. Som ellers var hele formålet med rapporten.
 
The times are changing...
I Storbritannien tog man tidligt konsekvensen af konvergensen, og oprettede i 2002 et Office of Communications (OFCOM) hvor man sammentænker rammebetingelserne og reguleringen af tv, radio, telefoni og bredbånd.
 
Årsagen til oprettelsen var blandt andet, at tilgodese den stigende sammensmeltning mellem it, tele og medier, som den danske konvergensrapport også konstaterede, men hvor man i Danmark ikke tog konsekvensen af konvergensen.
 
Tiden hvor tv og radio alene bliver leveret over frekvenser i luften er imidlertid for længst forbi.
 
Frekvenser benyttes i dag til både telefoni, mobilt bredbånd, tv og radio.
 
Men tv leveres i stigende omfang over eller sammen med fastbaserede bredbåndsforbindelser såsom fibernet, det gamle kobbernet og kabel-tv-net. Flere millioner danskere modtager således deres tv-signal på den måde. Via bredbåndskabler.
 
Over internettet leverer DR i dag en række digitale ydelser, og med en bredbåndsforbindelser har danskerne i dag adgang til tusinder og atter tusinder af radiokanaler, inklusiv DR's.
 
Alligevel reguleres tv, radio, telefoni og bredbånd af en række forskellige styrelser i Danmark.
 
Regulering af bredbånd og telefoni er i dag underlagt Videnskabsministeriet (IT- og Telestyrelsen), mens regulering af tv er underlagt både Kulturministeriet (Styrelsen for Bibliotek og Medier) samt Økonomi- og Erhvervsministeriet (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen).
 
Den stigende konvergens, som man spåede for 11 år siden, har i 2011 gjort det mere end åbenlyst, at en regulering af alle kommunikationsformer og medier under ét er nødvendig.
 
En one-stop-regulator i Danmark
Udbredelsen af bredbånd, som kan levere både internetadgang, tv og telefoni i én og samme løsning og som samtidig åbner op for alverdens radiokanaler, sætter ikke blot de rene tv- og radio-frekvenser under pres, men udstiller også en potentiel svaghed ved den danske regulering af området, hvor bredbånd/telefoni som nævnt reguleres ét sted og tv/radio ét andet sted.
 
Den opdelte regulering hører en fortid til, fra før internettet tog fart.
 
Fra før bredbånd kom ind i billedet, og blev en multiforsyningskanal.
 
Manglende sammentænkning mellem forskellige kommunikationsformer risikerer i stigende grad - mere end tidligere - at ende i ressortkampe mellem ministerier og styrelser, grundet en øget konvergens.
 
Måske det var på tide, at tænke tilbage på fornuften i den 11 år gamle konvergensrapport, og få gjort noget ved det.