Broadcast og Broadband skal samtænkes i reguleringen

BLOG: Tv, radio, telefoni og bredbånd reguleres i Danmark af en lang række forskellige styrelser og hører fortsat under forskellige ministerier. Giver det mening ?
Skrevet i Telebloggen


Publiceret d. 30. september 2011 kl. 11.01


 
ANNONCE:
For over 10 år siden - lige efter rådhusklokkerne havde ringet år 2000 ind - fremlagde et embedsmandsudvalg under det daværende IT- og Forskningsministerium og Kulturministeriet en rapport om Konvergens i netværkssamfundet.
 
Rapporten dykkede ned i den forventede fremtidige sammensmeltning mellem forskellige kommunikations-, informations- og medieteknologier.

Rapporten lagde samtidig op til en debat om en samordnet IT-, tele-, medie- og kulturpolitisk strategi i Danmark.
 
Siden gik rapporten i glemmebogen, konvergensudviklingen buldrede derudaf men reelt uden at en mere samordnet politik blev skabt. I stedet fortsatte ressortkampe og modsatrettede synspunkter mellem Videnskabsministeriet og Kulturministeriet. Videnskabsministeriet havde og har fortsat sit nu 12 år gamle teleforlig fra 1999, mens Kulturministeriet med 4 års mellemrum får et nyt medieforlig at agere ud fra.
 
Af sager hvor en samordnet politik er svær at få øje på, kan nævnes overgangen fra det analoge til det digitale sendenet, hvor der blev kæmpet om den såkaldte digitale dividende ("overskuddet" af frekvenser ved at overgå til mere effektiv digital tv- og radio-sending).
 
Kulturministeriet kæmpede naturligt nok kampen for at så meget af den digitale dividende gik til mere radio og tv i luften, mens Videnskabsministeriet naturligvis kæmpede kampen for frekvenser til bl.a. mobil-tv/mobilt bredbånd. Varetagelse af to forskellige grupper af interessenter lå selvsagt bag de to forskellige ministeriers forskellige hensyn.
 
Af andre sager kan nævnes ophavsretten i en digital verden. Her kæmper Kulturministeriet naturligt nok for rettighedshavernes interesser, mens Videnskabsministeriet naturligt nok har fokus på at den digitale udvikling ikke skal bremses.
 
Med andre ord og skarpt skåret op.
 
Konvergensrapporten fra år 2000 har her i år 2011 ikke resulteret i nogen nævneværdig samtænkning mellem IT-, tele-, medie- og kulturpolitik. Som ellers var hele formålet med rapporten.
 
The times are changing...
I Storbritannien tog man tidligt konsekvensen af konvergensen, og oprettede i 2002 et Office of Communications (OFCOM) hvor man sammentænker rammebetingelserne og reguleringen af tv, radio, telefoni og bredbånd.
 
Årsagen til oprettelsen var blandt andet, at tilgodese den stigende sammensmeltning mellem it, tele og medier, som den danske konvergensrapport også konstaterede, men hvor man i Danmark ikke tog konsekvensen af konvergensen.
 
Tiden hvor tv og radio alene bliver leveret over frekvenser i luften er imidlertid for længst forbi.
 
Frekvenser benyttes i dag til både telefoni, mobilt bredbånd, tv og radio.
 
Men tv leveres i stigende omfang over eller sammen med fastbaserede bredbåndsforbindelser såsom fibernet, det gamle kobbernet og kabel-tv-net. Flere millioner danskere modtager således deres tv-signal på den måde. Via bredbåndskabler.
 
Over internettet leverer DR i dag en række digitale ydelser, og med en bredbåndsforbindelser har danskerne i dag adgang til tusinder og atter tusinder af radiokanaler, inklusiv DR's.
 
Alligevel reguleres tv, radio, telefoni og bredbånd af en række forskellige styrelser i Danmark.
 
Regulering af bredbånd og telefoni er i dag underlagt Videnskabsministeriet (IT- og Telestyrelsen), mens regulering af tv er underlagt både Kulturministeriet (Styrelsen for Bibliotek og Medier) samt Økonomi- og Erhvervsministeriet (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen).
 
Den stigende konvergens, som man spåede for 11 år siden, har i 2011 gjort det mere end åbenlyst, at en regulering af alle kommunikationsformer og medier under ét er nødvendig.
 
En one-stop-regulator i Danmark
Udbredelsen af bredbånd, som kan levere både internetadgang, tv og telefoni i én og samme løsning og som samtidig åbner op for alverdens radiokanaler, sætter ikke blot de rene tv- og radio-frekvenser under pres, men udstiller også en potentiel svaghed ved den danske regulering af området, hvor bredbånd/telefoni som nævnt reguleres ét sted og tv/radio ét andet sted.
 
Den opdelte regulering hører en fortid til, fra før internettet tog fart.
 
Fra før bredbånd kom ind i billedet, og blev en multiforsyningskanal.
 
Manglende sammentænkning mellem forskellige kommunikationsformer risikerer i stigende grad - mere end tidligere - at ende i ressortkampe mellem ministerier og styrelser, grundet en øget konvergens.
 
Måske det var på tide, at tænke tilbage på fornuften i den 11 år gamle konvergensrapport, og få gjort noget ved det.

Kommentarer til blogindlæg



Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Telebloggen


Jeg var til konference i går. Det foregik i Christian den fjerdes gamle bygning, Børsen, under overskriften Tele2012. Det var en meget interessant konference, med nogle fine oplæg og nogle veloplagte moderatorer, men det er ikke en anmeldelse af konferencen og indholdet, som fik mig til tasterne. Det var ordet "tele".
15. marts 2012 kl. 12.40 | læs »



Skal der være særregler eller forskelsbehandling mellem den analoge og den digitale virkelighed eller giver det i højere grad mening, at der er ligestilling? Besvarelsen af det spørgsmål afhænger i høj grad af det konkrete eksempel, og om reglerne hæmmer eller fremmer udviklingen. En ting er sikkert. Med det digitale og det analoge er der tale om to forskellige virkeligheder, som langt fra følges ad i tempo.
19. november 2011 kl. 11.59 | læs »



Tv, radio, telefoni og bredbånd reguleres i Danmark af en lang række forskellige styrelser og hører fortsat under forskellige ministerier. Giver det mening ?
30. september 2011 kl. 11.01 | læs »



I 2008 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance en politisk aftale om skabelsen af en fond for Anvendt Borgernær Teknologi kaldet ABT-fonden i daglig tale. Med tre milliarder i ryggen har fonden siden 2009 haft til formål at medfinansiere investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi, men næsten tre år efter er det svært at få øje på de store landsdækkende projekter.
14. september 2011 kl. 11.50 | læs »



I kølvandet på G8-landenes topmøde om internetøkonomien i maj måned, samles OECD-landene i de kommende dage til et tilsvarende møde i Paris. Blandt deltagerne er repræsentanter for den danske regering, energiselskabernes brancheforening, Dansk Energi, og en række andre særligt indbudte interesseorganisationer.
27. juni 2011 kl. 12.30 | læs »








Thomas Woldiderich
Thomas Woldiderich er chefkonsulent hos Dansk Energi og forestår i den forbindelse interessevaretagelse af energiselskabernes fibernetaktiviteter.

Siden 2005 har selskaberne gravet fibernet ud til danske husstande, virksomheder og offentlige institutioner. Thomas har en fortid i staten på it-, tele-, og medieområdet, og har fulgt udviklingen siden sin første Commodore 64 for en it-menneskealder siden.

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.