JA TAK eller NEJ TAK i den digitale og analoge verden

Skal vi aktivt framelde os eller aktivt tilmelde os reklamer i vores postkasse?
 
Hvad siger lovgivningen om det?
 
Ja, det afhænger faktisk af, hvorvidt det drejer sig om den fysiske postkasse som med den nye postkasselov fra 2012 skal være inden for en armslængde fra hjem og til postbuddet eller den digitale postkasse på vores PC, laptop, tablet, Smart TV eller Smartphone som sjældent er mere end 20-30 centimeter væk.
 
Analog virkelighed
Når det drejer sig om tilbudsaviserne i vores fysiske postkasse, så er reglerne strikket sådan sammen i dag, at vi som forbrugere aktivt skal tilmelde os en "Nej tak"-ordning, og dermed selv foretage en handling for at stoppe den overflod af papir, som uanmodet strømmer ind ad brevsprækken og lige så hurtigt ryger ud i containeren. Forhåbentlig den, der er beregnet til papir. At det samtidig er mere end besværligt at tilmelde sig "Nej tak"-ordningen hos postvæsenet, gør naturligvis ikke sagen mere køn.
 
Digital virkelighed
Når det drejer sig om tilbud eller reklamer i vores digitale postkasse - Indbakken på e-mailen - så er reglerne vendt 180 grader rundt, og vi skal som forbrugere aktivt have givet vores samtykke til, at en virksomhed må sende os noget materiale, eksempelvis deres slagtilbud på en hamburgeryg eller en HTC.
 
Naturligvis er det nemmere og mindre omkostningstungt (marginale omkostninger er tæt på 0), at massefremsende en enkelt tilbudsavis online til flere tusinde modtagere end tilsvarende af lave en husstandsomdeling i den fysiske verden. Men hvor den elektroniske verden "alene" spilder vores tid med uanmodede reklamer i Indbakken, så drejer det sig om papirspild i tonsvis med de trykte reklamer ude i den analoge virkelighed.
 
Spørgsmålet er så, hvorfor der skal være den forskel mellem den fysiske og digitale verden?
 
Hvorfor en opt-in model (aktivt JA TAK) i det digitale univers og en opt-out model (aktivt NEJ TAK) i det analoge univers?
 
Ret beset burde der vel være en opt-in model i begge verdener, så lige på dette punkt burde de digitale regler blive overført til den analoge verden og sikre en ligestilling, så dem der ønsker reklamerne kan få dem ved at bede om det, og dem der ikke ønsker, kan slippe uden at skulle foretage noget aktivt for at blive fri.
 
Et fremragende alternativ til reklamer i den fysiske postkasse er i øvrigt eTilbudsavisen som blandt andet kan fås til iPad 1 og 2. Her får man et overblik over samtlige tilbudsaviser man kan forestille sig, og de opdateres løbende, i takt med at supermarkederne og andre detailforretninger udsender deres nye fristende tilbud prydet med nærmest permanente fødselsdagsflag.
 
Springet fra analog til digital er både lille og stort
Hvorfor er eksemplet med tilbudsaviser så relevant for dig og mig som brugere og læsere af Computerworld?
 
Jo, det er det blandt andet fordi, at regler og problemstillinger i den digitale og analoge verden ofte støder sammen og giver et klart billede af, at hvad der måske fungerer i den ene verden ikke kan copy-pastes i sin fulde form over i den anden.
 
Tag eksempelvis rettigheder til musik og den efterhånden mangeårige debat om piratkopiering, som blandt andet skyldes musikindustriens store modstand mod at ændre en lukrativ forretningsmodel i den analoge verden. Her havde musikindustrien fuld kontrol, og musiknumre i stykvis til 8-10 kr. var utænkelig. Det hed singler og kostede en hel del mere. Og løbende afløste det ene format det andet.
 
Bruce Springsteens "Born to run" kunne sælges på LP fra 1975 og hurtigt kom kassettebåndet og overtog. Fra begyndelsen af 1980'erne kunne pladen og kassettebåndet med klassikeren skiftes ud med en CD-version. I 2001 var Apple og iTunes så med til at begynde en radikal ændring af musikindustrien, og den måde vi som forbrugere tilgår musik. "Born to run" kunne nu fås som intangible eller med andre ord i en 100 procent uhåndgribelig version. Ud røg den fysiske musikbutik, men det gik ikke stille for sig.
 
Med navnlig musikkens spring ind i den uhåndgribelige verden fulgte en udfordring af blankbåndsvederlags-ordningen (ændret til blankmedie) som blev udvidet til hukommelseskort og USB-nøgler.
 
Der kom øget brug af DRM-beskyttelse, som også blev omfattet af ophavsretten og fik den bureaukratiske betegnelse "tekniske foranstaltninger".
 
Og hvad skete der så med reglerne i den analoge og digitale verden?
 
Med en fysisk CD i hånden kunne man som forbruger foretage kopiering til privat brug i eksempelvis bilen eller sommerhuset.
 
Med den digitale, DRM-beskyttede musik, måtte man som forbruger imidlertid ikke bryde beskyttelsen for at foretage kopiering til eget brug, men alene bryde beskyttelsen såfremt det var for at sikre afspilning på en afspiller efter eget valg.
 
Eller sagt på en anden måde.
 
En uhensigtsmæssig forskelsbehandling mellem den analoge og digitale verden begrundet i blandt andet øget mulighed for at sprede de digitale værker, såfremt der ikke var DRM-beskyttelse.
 
Det viste sig senere hen, at det måske i højere grad var musikindustriens manglende evne eller lyst til at tænke i nye forretningsmodeller, som var den virkelige årsag til forskelsbehandlingen.
 
Spotify og iTunes Match.er måske det seneste eksempel på en industri udfordret af digitaliseringen, men som så småt er ved at overgive sig til udviklingen og spille med i stedet for imod.
 
Tilsvarende er der blevet skrevet meget om ophavsretten versus Creative Commons blandt andet af Martin Von Haller, og der er blevet skrevet meget om blokeringer for hjemmesider via DNS-spærringer og så videre.
 
En ting er sikkert. Den juridiske regulering vil blive yderligere presset af de forskelle mellem den analoge og digitale verden, som blot bliver mere åbenlys som årene går.
 
Den største udfordring vil til enhver tid være, for lovgiver at strikke regler sammen som fremmer udviklingen og ikke hæmmer den. Hvad enten det så kræver særregler eller ligestilling mellem den analoge og digitale virkelighed.
 
Samtidig er det en stor udfordring at sikre, at dem der laver reglerne - de offentlige myndigheder - rent faktisk sætter sig ind i konsekvenserne, men ikke blot griber den umiddelbare løsning, der ligger ligefor, for at lindre en politisk hovedpine.

Her er blokering for spilhjemmesider, medicinalprodukter og hvad der derefter vil følge et skoleeksempel.

De regler, som eksisterer på de områder, er lavet i styrelser og ministerier, som ingen interesser har på it- og teleområdet, men som alene har kigget ned i en juridisk værktøjskasse, tænkt på den politiske hovedpine, kigget ned i værktøjskassen igen og set blokeringer som værktøjet.
 
Over and opt-outin - både analogt og digitalt.