Brug IKT-vækstplan som afsæt for nyt teleforlig

BLOG: Som det sidste af regeringens i alt 8 nedsatte vækstteams forventes det snart, at planen for IKT og digital vækst offentliggøres. IKT-vækstteamet afleverede sine anbefalinger til regeringen tilbage i januar 2014 og det er regeringens opfølgning på disse anbefalinger som nu udmøntes i en konkret vækstplan. Det er en oplagt mulighed for at sætte gang i arbejdet med et nyt teleforlig.
Skrevet i Telebloggen

 
ANNONCE:
Siden regeringens vækstteam for IKT og digital vækst afleverede sine 10 overordnede anbefalinger til regeringen den 24. januar 2014 er der fra regeringens side blevet arbejdet på at følge op med en konkret vækstplan for området.

Med anbefalinger om alt fra bredbånds-infrastruktur, kompetencer, uddannelse, forskning, sikkerhed, eksport og erhvervslivets rammevilkår har det været rigeligt at tage fat på for regeringen.

Regeringen forventes da også inden for en måneds tid, at offentliggøre den endelige vækstplan og der er store forventninger til planen. Ligeså store er udfordringerne. Der er nemlig ikke dedikeret midler til større initiativer i forbindelse med de otte nedsatte vækstteams. Alle teams skal således dele en pulje på i alt 150 millioner kroner, fordelt på 75 millioner kroner i både 2014 og 2015.

Er midlerne begrænsede, behøver mulighederne for at iværksætte tiltag dog ikke at være det.

Anbefaling 9: Adgang til hurtig bredbåndsinfrastruktur for alle borgere og virksomheder

Blandt vækstteamets 10 anbefalinger omhandler nummer 9 adgangen til hurtigt bredbånd. Dette var også omdrejningspunktet for tidligere videnskabsminister Helge Sanders såkaldte Højhastighedskomite helt tilbage i 2010.

Mens Højhastighedskomiteen dengang stort set lukkede øjnene for udfordringen med, at markedskræfterne ikke af sig selv leverer hurtigt bredbånd overalt i kongeriget, så er det på nethinden hos vækstteamet.

Vækstteamet peger nemlig på kommunerne, som helt centrale aktører i forhold til at fremme bredbåndsudviklingen i Danmark.

De 98 danske kommuner har også meget på spil. Hvis den digitale infrastruktur ikke er god nok lokalt, kan det have betydelige negative konsekvenser for bosætningen og erhvervsklimaet. Derfor har kommunerne også de seneste år kastet sig ind i kampen om at sikre bedre bredbånd.

Et godt sted at begynde er at få udviklet kommunale bredbåndsstrategier. Det har man med stor succes praktiseret i Sverige i mange år.

I en undersøgelse fra april 2014 foretaget af den svenske telemyndighed (PTS), kommunernes interesseorganisation (SKL) og det regeringsnedsatte Bredbåndsforum fremgik det, at mere end 7 ud af de 10 af de svenske kommuner enten har eller er i gang med at udvikle en kommunal bredbåndsstrategi.

Samtidig er der i regi af det svenske Bredbåndsforum - hvor den ansvarlige minister sidder for bordenden - blevet lavet en bredbåndsguide til kommunerne, som giver gode råd til, hvordan kommunerne kan fremme udviklingen netop gennem kommunale bredbåndsstrategier.

I en rundspørge Dansk Energi lavede i maj 2014 blandt 31 udkantskommuner i Danmark svarede næsten halvdelen af kommunerne "Ja" til, at de inden for de kommende år forventer at lave deres egen kommunale bredbåndsstrategi for, hvordan de kan få hurtigt bredbånd udbredt til kommunens borgere og virksomheder.

Udfordringen er dog at sikre, at de enkelte kommuner ikke hver især forsøger at genopfinde den dybe tallerken, når det gælder kommunale bredbåndsstrategier, men at best practice fra de mange kommuner spredes rundt i landet. Det kan blandt andet gøres ved at samle al viden på ét sted - enten gennem en egentlig kommunal bredbånds-taskforce eller endnu mere lavpraktisk - på en hjemmeside.

IKT-vækstplan som afsæt for nyt teleforlig

Selvom mulighederne med vækstplanen er mange og pengene små, så er der særligt én ting der er vigtigere at få gjort mere ved end andet, når vækstplanen lanceres.

Det handler naturligvis om det dybt forældede - men fortsat gældende - teleforlig fra 1999.

Vækstplanen bør bruges som afsæt til at tage hul på et nyt forlig, som bringer dansk bredbåndspolitik ind i nutiden. Her kan man oplagt begynde med at få skrevet kommunernes rammer og vilkår ind i forliget. Kommunerne er nemlig ikke nævnt med ét eneste ord i 1999-forliget.

Et nyt teleforlig kan koste nul kroner men have uvurderlig betydning for bredbåndsområdet, hvor investeringerne - ifølge Erhvervsstyrelsens seneste økonomiske nøgletal for branchen - er faldet uafbrudt siden 2008.

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...



Computerworld
Nordkoreas internet tvunget i knæ efter afsløring af landets 28 websites
Afsløringen af Nordkoreas blot 28 hjemmesider har resulteret i så megen nysgerrighed, at besøgende udefra har lagt flere af landets hjemmesider ned.
CIO
Gigantisk underskud til CSC Danmark: Har tabt næsten en milliard kroner på et år
CSC Danmark har i det seneste år tabt 930 millioner kroner ud af en omsætning på 2,7 milliarder kroner. Er den rivende gal i selskabet?
Channelworld
Atea sigtet i stor bestikkelsessag: Kan komme til at koste selskabet dyrt
Også Atea er sigtet af politiet i den store bestikkelsessag. Det kan komme til at koste selskabet dyrt.
White paper
Intelligente forretningsprocesser
Læs her om de centrale egenskaber ved intelligente forretningsprocesser, deres fordele og hvordan du hæver dine egne forretningsprocessers IQ.