BLOG: Den nyligt overståede mobilfest i Barcelona kogte med bredbåndsmobiltelefoner og frekvensslugende applikationer - mobil IPTV, HD biograffilm på den lille skærm, massive multi-spiller spil og videobaserede navigationstjenester.
Og det er ikke kun på forbrugersiden, de slog sig løs - erhvervsbrugerne skal også forkæles med integrerede kommunikationspakker og nemmere adgang til firmaets data centre. Men hvordan skal dette enorme ekstra båndbreddebehov dækkes?
Adgang til og brug af Internettet får mere og mere karakter af at være en global menneskeret, uanset om du bor i Kina eller USA - eller Danmark. Uden den er vi moderne metropolitter decideret handicappede, både i privatlivet og på arbejdet.
Når det nu er blevet sådant et samfundsgrundpille, så skal internetudbyderne ikke bryde sig om at blokere specifikke tjenester eller lægge hindringer i vejen for storforbrugerne. Ej heller må de favoriserer de brugere, der har råd til at betale for bedre kvalitet hele vejen igennem, på anden måde end med en højere tilslutningshastighed. Det er udemokratisk i en netneutral verden.
Men den netneutrale verden løber ind i alvorlige vokseværksproblemer, når der skal være lige adgang for de 10% af brugeren, der sluger 50% af kapaciteten (eller de 5% af brugerne, der sluge 80% af kapaciteten) - uanset hvilken statistik man vælger, så er dagens Internetbrug enormt skævt fordelt, uden at der sker en tilsvarende fordeling af betaling for brugen.
Hvem betaler, og hvad betaler vi for?
Det fører i den netneutrale verden til voldsomme sammenstød mellem det erhvervsliv, der driver Internettet og skal finansiere netudbygningen; og det erhvervsliv der leverer udstyr, programmer og underholdning, der alle er afhængige af nærmest uendelig Internet kapacitet. Disse to gruppers indtjening følges simpelthen ikke ad, fordi overskuddet i de to dele af 'tjenesten' (forstået som den samlede Internetbrugeroplevelse) ikke fordeles efter nogen form for rationel omkostningsdeling. Derimod stammer indtjeningen fra 'sidegevinster'. Netudbyderne tjener flest penge på abonnementer, dvs. en fast tilslutningsafgift, der kun i ringe grad afspejler faktisk forbrug, og heller ikke kan finansiere den udbygning af netkapaciteten som brugerne forventer. På den anden side tjener informations- og underholdsningsudbyderne flest penge på annoncer - altså de ofte irriterende, blinkende, forstyrrende billedflager, som Internetbrugerne udsættes for overalt.
Politikerne må på banen
Så et netneutralt Internet forudsætter dels at brugerbetalingen bliver mere realistisk i forhold til hvor megen kapacitet vi lægger beslag på. Denne brugerbetaling skal ligne vores progressive skattesystem, der sikrer at alle kan få et vist minimum af adgang uanset indkomst, og at storforbrugerne betaler forholdsvis mere for deres forbrug (i modsætning til situationen i dag, hvor storforbrugerne får rabat).
Dertil kommer at vi som forbrugere må betale direkte for den information og den underholdning, vi faktisk gerne vil have, og at disse penge går til producenterne af denne information/underholdning, på same måde som vi går i biografen, når vi vil se en god film, hvilket er med til at finansiere flere film. Det er selvfølgelig meget at forlange - det der med 'gratis', den falder vi for hver gang - omend vi selvfølgelig betaler for annoncen, når vi køber varen i (net)butikken.
Kan det så nytte noget?
Før vi henfalder i dyb fortvivlelse over den manglende fællesvilje til en mere retfærdig og fornuftig deling af Internettet, så er der lige et par sanitetsforanstaltninger, der kunne hjælpe os gevaldigt på vej mod et velfungerende netneutralt Internet - nemlig en samlet indsats mod spam og virus!
Når op mod 90% af al post er spam og over halvdelen af PC'ere tilsluttet Internettet er inficeret med diverse uhumskheder, så er der meget vi kan gøre her og nu - men det kræver at VI - altså du og jeg som almindelige forbrugere kommer op af stolen og får renset ud i vores computere, og derefter holder dem rene (måske endda hjulpet på vej af lovgivning, der opstiller krav til Internet brugere og deres computeres "køreegenskaber" ligesom i trafikken - at håndhæve sådan en lov ville ikke medføre de store tekniske udfordringer). For at komme spam og den hastigt voksende cyberkriminalitet til livs, kræver det at politikere på FN niveau får defineret nogle bedre fælles verdensomspændende spilleregler for bekæmpelse af spam. Der skal tages nogle diplomatiske bataljer, men det er kun meget få stater, der vil påstå at de har nogen gevinst af den nuværende situation. Det kræver så også en fornyet indsat at de forskellige tekniske Internet styrekomiteer som IETF, for at få bedre kontrol med de centrale Internetknudepunkter.
Det ku' være så godt! Når vi nu har forladt super-profitternes årti, med dets afskedshilsen i form af en finanskrise og sammenbrudte miljøforhandlinger, så er det oplagt at foreslå lidt mere kollektiv handling igen - i hvert fald hvis vi mener, at Internettet er vores allesammens menneskeret.
Nu har "vi" i to årtier kæmpet for flatrate, som giver gennemskuelige abonnementer, hvor du altid ved hvad din regning kommer til at lyde på, mens at du selv har valgt hvilken hastighed du vil have til rådighed. Her er ingen kedelige overraskelser i form af uoverskuelige regninger, fordi alle dine programmer på din PC konstant pinger producenten om der er nye opdateringer, eller hvis du lige skulle se brødrene Prise lave bøffer stegt i "rigelig med smør" på net TV.
Mobil internet abonnementerne er så tæt på flatrate som det kan være uden helt at være det, da der endnu er "fair" begrænsninger på det månedlige download, men det er kun et spørgsmål om tid, før dette frigives helt, hvis historien gentages som med det kablede net.
Det undrer mig at en person som Bernt Stubbe Østergaard kan få sig selv til at skrive sådan noget vås, som kun en medie hungrende politiker kan få sig selv til at sige. Enhver ved at det vil være meget svært at få folkets opbakning når der nu ikke engang er et reelt problem endnu. Lad os se om 10 år når fiber er fuldt udrullet, og dette net er fuldt udnyttet med den tids teknologi. Måske da kan man få nogen til at lytte. Bernt Stubbe Østergaard er jo selv inde på finanskrisen, som jo afspejler det meget tydeligt. Ingen lytter før det er gået meget galt. Skulle det så hænde, at Bernt Stubbe Østergaard skulle få ørenlyd hos en SF'er eller to, så føler jeg mig alligevel rimelig tryg så længe vi er underlagt de overordnede regler i EU, hvor Viviane Reding endnu har noget at skulle have sagt.
Bare det at Bernt Stubbe Østergaard kan foreslå at vi skal have politikerne på banen, tsk tsk. Bestemmer de virkelig over Internettet bare fordi vi betaler skat. Ja politikerne vil da gerne "eje" internettet. Politikerne ville jo helt sikkert beskatte dig efter størrelsen af dit rectum, hvis det skulle vise sig en dag, at man kan lave guld af fæces.
Vi har allerede masser love, som kan tages i brug, så hvorfor ikke bruge dem, før der skal laves nye. Der er masser af computere der ude der bruges til at opbevare ulovlige filer på, som ejeren ikke er klar over. Tag da for pokker og smid et par stykker i brummen for meddelagtighed i at ligge inde med børneporno eller musik eller noget, som denne ikke vidste lå der, så skal du se at folk kan få orden i deres sager i en helvedes fart. Jeg tror oven i købet, at folket godt kan se at det er forkert at ligge inde med børneporno og agere uvidende stråmand for pædofile, hvis der er tale om et ellers fornuftigt menneske, der er i stand til at tænke, men ikke lige har spekuleret over at en ulovlig XP ikke automatisk opdateres med de nyeste sikkerhedsopdateringer.
Det går faktisk godt og der er ikke nogen problemer. I hvert fald ikke for os forbrugere, men teleselskaberne slås med at skulle levere højere hastigheder og lavere priser. Så det jeg i virkeligheden ikke forstår er, hvad det er der får Bernt Stubbe Østergaard til at skrive dette pladder. Er det en socialistisk holdning om at vi alle skal betale lige meget og have lige meget, eller er det i virkeligheden en mand der er i lommerne på dem, der vil kunne tjene tykt på, at netneutraliteten ophæves. Som analytiker indenfor telekommunikation og medier skulle man i hvert fald tro, at det bl.a. er teleselskaberne der betaler hans løn...
Rasmus Carstensen skrev: Sikke da noget socialistisk pladder!
Nu har "vi" i to årtier kæmpet for flatrate, som giver gennemskuelige abonnementer, hvor du altid ved hvad din regning kommer til at lyde på, mens at du selv har valgt hvilken hastighed du vil have til rådighed. Her er ingen kedelige overraskelser i form af uoverskuelige regninger, fordi alle dine programmer på din PC konstant pinger producenten om der er nye opdateringer, eller hvis du lige skulle se brødrene Prise lave bøffer stegt i "rigelig med smør" på net TV.
Mobil internet abonnementerne er så tæt på flatrate som det kan være uden helt at være det, da der endnu er "fair" begrænsninger på det månedlige download, men det er kun et spørgsmål om tid, før dette frigives helt, hvis historien gentages som med det kablede net.
Det undrer mig at en person som Bernt Stubbe Østergaard kan få sig selv til at skrive sådan noget vås, som kun en medie hungrende politiker kan få sig selv til at sige. Enhver ved at det vil være meget svært at få folkets opbakning når der nu ikke engang er et reelt problem endnu. Lad os se om 10 år når fiber er fuldt udrullet, og dette net er fuldt udnyttet med den tids teknologi. Måske da kan man få nogen til at lytte. Bernt Stubbe Østergaard er jo selv inde på finanskrisen, som jo afspejler det meget tydeligt. Ingen lytter før det er gået meget galt. Skulle det så hænde, at Bernt Stubbe Østergaard skulle få ørenlyd hos en SF'er eller to, så føler jeg mig alligevel rimelig tryg så længe vi er underlagt de overordnede regler i EU, hvor Viviane Reding endnu har noget at skulle have sagt.
Bare det at Bernt Stubbe Østergaard kan foreslå at vi skal have politikerne på banen, tsk tsk. Bestemmer de virkelig over Internettet bare fordi vi betaler skat. Ja politikerne vil da gerne "eje" internettet. Politikerne ville jo helt sikkert beskatte dig efter størrelsen af dit rectum, hvis det skulle vise sig en dag, at man kan lave guld af fæces.
Vi har allerede masser love, som kan tages i brug, så hvorfor ikke bruge dem, før der skal laves nye. Der er masser af computere der ude der bruges til at opbevare ulovlige filer på, som ejeren ikke er klar over. Tag da for pokker og smid et par stykker i brummen for meddelagtighed i at ligge inde med børneporno eller musik eller noget, som denne ikke vidste lå der, så skal du se at folk kan få orden i deres sager i en helvedes fart. Jeg tror oven i købet, at folket godt kan se at det er forkert at ligge inde med børneporno og agere uvidende stråmand for pædofile, hvis der er tale om et ellers fornuftigt menneske, der er i stand til at tænke, men ikke lige har spekuleret over at en ulovlig XP ikke automatisk opdateres med de nyeste sikkerhedsopdateringer.
Det går faktisk godt og der er ikke nogen problemer. I hvert fald ikke for os forbrugere, men teleselskaberne slås med at skulle levere højere hastigheder og lavere priser. Så det jeg i virkeligheden ikke forstår er, hvad det er der får Bernt Stubbe Østergaard til at skrive dette pladder. Er det en socialistisk holdning om at vi alle skal betale lige meget og have lige meget, eller er det i virkeligheden en mand der er i lommerne på dem, der vil kunne tjene tykt på, at netneutraliteten ophæves. Som analytiker indenfor telekommunikation og medier skulle man i hvert fald tro, at det bl.a. er teleselskaberne der betaler hans løn...
Skal der være særregler eller forskelsbehandling mellem den analoge og den digitale virkelighed eller giver det i højere grad mening, at der er ligestilling? Besvarelsen af det spørgsmål afhænger i høj grad af det konkrete eksempel, og om reglerne hæmmer eller fremmer udviklingen. En ting er sikkert. Med det digitale og det analoge er der tale om to forskellige virkeligheder, som langt fra følges ad i tempo.
Tv, radio, telefoni og bredbånd reguleres i Danmark af en lang række forskellige styrelser og hører fortsat under forskellige ministerier. Giver det mening ?
I 2008 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance en politisk aftale om skabelsen af en fond for Anvendt Borgernær Teknologi kaldet ABT-fonden i daglig tale. Med tre milliarder i ryggen har fonden siden 2009 haft til formål at medfinansiere investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi, men næsten tre år efter er det svært at få øje på de store landsdækkende projekter.
I kølvandet på G8-landenes topmøde om internetøkonomien i maj måned, samles OECD-landene i de kommende dage til et tilsvarende møde i Paris. Blandt deltagerne er repræsentanter for den danske regering, energiselskabernes brancheforening, Dansk Energi, og en række andre særligt indbudte interesseorganisationer.
Bernt Stubbe Østergaard har arbejdet med medier og telekommunikation siden sidst i 1970'erne. Undervejs solgte han e-post løsninger midt i 1980'erne og skrev bøger om Europæisk mediepolitik.I dag er han forskningsdirektør i analysefirmaet Current Analysis, hvor han holder et vågent øje med konkurrenceforholdene på det europæiske telemarked.
Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.
Log ind
Publiceret d. 19. februar 2010 kl. 22.26
| 
|
