ANNONCE:
Og det er ikke kun på forbrugersiden, de slog sig løs - erhvervsbrugerne skal også forkæles med integrerede kommunikationspakker og nemmere adgang til firmaets data centre. Men hvordan skal dette enorme ekstra båndbreddebehov dækkes?
Adgang til og brug af Internettet får mere og mere karakter af at være en global menneskeret, uanset om du bor i Kina eller USA - eller Danmark. Uden den er vi moderne metropolitter decideret handicappede, både i privatlivet og på arbejdet.
Når det nu er blevet sådant et samfundsgrundpille, så skal internetudbyderne ikke bryde sig om at blokere specifikke tjenester eller lægge hindringer i vejen for storforbrugerne. Ej heller må de favoriserer de brugere, der har råd til at betale for bedre kvalitet hele vejen igennem, på anden måde end med en højere tilslutningshastighed. Det er udemokratisk i en netneutral verden.
Men den netneutrale verden løber ind i alvorlige vokseværksproblemer, når der skal være lige adgang for de 10% af brugeren, der sluger 50% af kapaciteten (eller de 5% af brugerne, der sluge 80% af kapaciteten) - uanset hvilken statistik man vælger, så er dagens Internetbrug enormt skævt fordelt, uden at der sker en tilsvarende fordeling af betaling for brugen.
Hvem betaler, og hvad betaler vi for?
Det fører i den netneutrale verden til voldsomme sammenstød mellem det erhvervsliv, der driver Internettet og skal finansiere netudbygningen; og det erhvervsliv der leverer udstyr, programmer og underholdning, der alle er afhængige af nærmest uendelig Internet kapacitet. Disse to gruppers indtjening følges simpelthen ikke ad, fordi overskuddet i de to dele af 'tjenesten' (forstået som den samlede Internetbrugeroplevelse) ikke fordeles efter nogen form for rationel omkostningsdeling. Derimod stammer indtjeningen fra 'sidegevinster'. Netudbyderne tjener flest penge på abonnementer, dvs. en fast tilslutningsafgift, der kun i ringe grad afspejler faktisk forbrug, og heller ikke kan finansiere den udbygning af netkapaciteten som brugerne forventer. På den anden side tjener informations- og underholdsningsudbyderne flest penge på annoncer - altså de ofte irriterende, blinkende, forstyrrende billedflager, som Internetbrugerne udsættes for overalt.
Politikerne må på banen
Så et netneutralt Internet forudsætter dels at brugerbetalingen bliver mere realistisk i forhold til hvor megen kapacitet vi lægger beslag på. Denne brugerbetaling skal ligne vores progressive skattesystem, der sikrer at alle kan få et vist minimum af adgang uanset indkomst, og at storforbrugerne betaler forholdsvis mere for deres forbrug (i modsætning til situationen i dag, hvor storforbrugerne får rabat).
Dertil kommer at vi som forbrugere må betale direkte for den information og den underholdning, vi faktisk gerne vil have, og at disse penge går til producenterne af denne information/underholdning, på same måde som vi går i biografen, når vi vil se en god film, hvilket er med til at finansiere flere film. Det er selvfølgelig meget at forlange - det der med 'gratis', den falder vi for hver gang - omend vi selvfølgelig betaler for annoncen, når vi køber varen i (net)butikken.
Kan det så nytte noget?
Før vi henfalder i dyb fortvivlelse over den manglende fællesvilje til en mere retfærdig og fornuftig deling af Internettet, så er der lige et par sanitetsforanstaltninger, der kunne hjælpe os gevaldigt på vej mod et velfungerende netneutralt Internet - nemlig en samlet indsats mod spam og virus!
Når op mod 90% af al post er spam og over halvdelen af PC'ere tilsluttet Internettet er inficeret med diverse uhumskheder, så er der meget vi kan gøre her og nu - men det kræver at VI - altså du og jeg som almindelige forbrugere kommer op af stolen og får renset ud i vores computere, og derefter holder dem rene (måske endda hjulpet på vej af lovgivning, der opstiller krav til Internet brugere og deres computeres "køreegenskaber" ligesom i trafikken - at håndhæve sådan en lov ville ikke medføre de store tekniske udfordringer). For at komme spam og den hastigt voksende cyberkriminalitet til livs, kræver det at politikere på FN niveau får defineret nogle bedre fælles verdensomspændende spilleregler for bekæmpelse af spam. Der skal tages nogle diplomatiske bataljer, men det er kun meget få stater, der vil påstå at de har nogen gevinst af den nuværende situation. Det kræver så også en fornyet indsat at de forskellige tekniske Internet styrekomiteer som IETF, for at få bedre kontrol med de centrale Internetknudepunkter.
Det ku' være så godt! Når vi nu har forladt super-profitternes årti, med dets afskedshilsen i form af en finanskrise og sammenbrudte miljøforhandlinger, så er det oplagt at foreslå lidt mere kollektiv handling igen - i hvert fald hvis vi mener, at Internettet er vores allesammens menneskeret.
Log ind
Publiceret d. 19. februar 2010 kl. 22.26
| 
