Dansk Folkeparti regerer på nettet

Jeg foreslog, at ugens Duellen mellem Enhedslisten og Dansk Folkeparti skulle hedde 'Socialismen er død på nettet'. Teenagepigen Mikkel Aabenhus Hemmingsen foreslog 'Dansk Folkeparti regerer på nettet'. Med dette blogindlæg så har vi vidst begge næsten fået vores vilje.

Ugens Duellen er samtidig generalprøven på et nyt koncept, hvor vi vil prøve at undgå to forholdsvis ens kombattanter som to it-fagforeninger eller to teleselskaber. Vi skal i stedet have nogle duellanter, der også normalt står stejlt overfor hinanden.

Skriv gerne i kommentarfeltet med kommentarer til duellen, og hvilke to hjemmesider du godt gad se duellere. Skriv også gerne lidt om, hvor grænsen går. Er Hizb-ut-tahrir mod Mosaisk Trossamfund god humor eller dårlig smag?

Inspireret af ugens duel laver jeg her en prioriteret liste over de mest brugervenlige partihjemmesider. Jeg har absolut ingen baggrund for at vurdere brugervenlighed bortset fra min egen subjektive holdning, så giv gerne besked, hvis jeg har overset vigtige detaljer. Eller du bare er uenig med mig. Jeg har fokuseret på hjemmesidens forside, og på hvor let det er at finde partiets politik.

1. Venstre. En lidt kedelig hjemmeside, men jeg er imponeret over, hvor meget den side spiller sammen med Venstres kommunikation generelt, samtidig med at det er let at finde relevante oplysninger. For eksempel bruger Venstre aktivt hjemmesiden til at tale mod argumenterne om velfærdsforringelser og nedskæringer på gymnasiet. Som vælger kan man for eksempel trykke på politik. En simpel side med flere indgange, og hvor mærkesagerne har fået en god placering.

2. Radikale. Topmenuen er grim, og der er et par grafikfejl i den måde, min firefox viser siden. Men derudover er siden dejligt nemt at overskud med politikerne i fokus. På forsiden er der links til både nyhedsbreve og blogs fra folketingspolitikere. Radikales politik har fået topplaceringen på siden. Derfra kan man klikke sig ind på en side, hvor man kan få politikken som video, pdf og almindelig tekst.

3. Socialdemokraterne. De har ikke gjort det let for mig. Mens jeg skriver dette blogindlæg består hjemmesiden af en hel blank side med teksten 'Service unavailable'. Siden har flere fejl, men de får den gode placering for at tænke anderledes med at vise sin politik. De har lavet et 'Websikon', hvor man bladrer i en bog for at finde Socialdemokraternes holdning til forskellige politikområder. Fungerer rigtig godt. Der mangler kun lige, at 'se også' henvisningerne bliver gjort til links, så man ikke skal 'bladre' efter svarene. Man behøver jo ikke at kopiere bogens uheldige sider også.

4. Dansk Folkeparti. Siden er dejlig nemt at finde rundt i, men jeg forstår nu ikke, at de to topmenuer skal fylde så meget. Det er utroligt nemt at finde hen til 'bliv medlem', hvis man skulle få lyst til det. Pias ugebrev har en central placering, og der er flere indgange til det på siden. Arbejdsprogrammet og principprogrammet er placeret før partiets mærkesager på politik-siden, og det kræver en del klik og tryk på 'tilbage', hvis du vil se dem alle mærkesager, så det er ikke helt brugervenligt.

5. SF. Forsiden viser gode takter, men der skal tænkes i at skære antallet af links ned. Ligesom Venstre har de valgt at komme med deres svar på aktuelle emner på forsiden ("aktuelt lige nu"), men otte punkter er altså overkill. Smart med direkte indgange til politikernes hjemmesider. Desværre forputter de sig i bunden af siden, hvor jeg ikke umiddelbart finder grund til at scrolle ned. Et stort problem med siden, at det er fuldstændig umuligt at se om siden henvender sig til medlemmer eller potentielle vælgere. Godt illustreret af at landsmødepapirer er placeret under politik.

6. Konservative. Allerede forsiden giver ikke mening. Hvad er forskellen på 'nyheder' og 'aktuelt'? Jeg har stadig ikke gennemskuet det. Hvis du fører musen hen over 'politik', så er der alt for mange muligheder, og hvis du blot trykker på politik, så får du blot en liste over pressemeddelelser. Derudover emmer siden stadig af valgkamp her halvandet år efter.

7. Enhedslisten. Siden er måske lige teksttung nok, men det er småting i forhold til, at der intet system er i, hvor links er placeret. Især ude til højre, hvor underskriftsindsamlinger, nyhedsbreve og konkrete politikområder er blandet i en pærevælling. Som journalist er det desuden utrolig irriterende, at man skal vide, om deres medarbejdere arbejder på Enhedslistens landskontor eller i sekretariatet i Folketinget for at finde telefonnumre på dem.