Uprofessionelle hjemmesider, men hvad så?

BLOG: Politikernes hjemmesider er uprofessionelle. Ingen, der har fulgt denne her blog, er i tvivl om min holdning, og både eksperter og politiske webredaktører bakker mig op i dagens trykte udgave af Computerworld. Men betyder de hjemmesider overhovedet noget?


Publiceret d. 29. november 2006 kl. 12.54 | Antal kommentarer (1)


 
ANNONCE:
En af mine venner er i Esbjerg Byråd, og jeg deltog lidt i hans valgkamp sidste år.

Om aftenerne, hvor det ikke mere gav mening at dele roser, morgenbrød og valgmateriale ud, sad vi indimellem i stedet og sammenlignede hans hjemmeside med andre kandidaters. Bare for at se, om andre havde nogle gode ideer, som vi kunne "stjæle".

Det kunne vi i nogle tilfælde, men generelt var der nu ikke meget at komme efter. Selvom nogle af folketingsmedlemmernes hjemmesider er direkte rædsler i mine øjne, så er niveauet generelt højere end blandt kandidater til en byrådspost.

Men mange af dem blev jo valgt alligevel.

At jeg bruger meget tid på nettet, på nyhedssites, på blogs, og på YouTube betyder jo ikke at alle gør det. Måske overdriver jeg betydningen af nettet som kommunikationsform.

I morgendagens Computerworld offentliggør vi en rundspørge, som Userneeds har foretaget for os. Den viser, at kun hver tredje dansker har besøgt en folketingskandidats hjemmeside. Halvdelen af de danskere, der har besøgt en af hjemmesiderne, gjorde det sidst i forbindelse med valgkampen eller endnu længere siden. Kun fem ud af de 1800 bruger hovedsageligt politikernes hjemmesider til at modtage seneste nyt om deres arbejde i Folketinget.

Og selvom kommunikationseksperten Rasmus Jønsson i dagens Computerworld undrer sig over, at politikerne ikke tager internettet mere seriøst, så mener han alligevel, at politikerne i en valgkamp bør bruge flere ressourcer på at komme i tv end på nettet. Det kan du læse mere om her.

Jeg kan stadig ikke forstå, at politikerne ikke udnytter chancen for at vige uden om os irriterende journalister og bruger det ene medie, hvor deres citater ikke bliver klippet til.

Men jeg kan til gengæld godt blive i tvivl om, alle politikere skal have debatfora, videoklips og nytænkende design. Det giver måske slet ikke mening, hvis politikernes mål slet og ret er at blive valgt ind igen til næste valg.

Og måske er det bedre, at de bruger ressourcerne på folketingsarbejdet i stedet for at opdatere en hjemmeside, ingen læser. Hvad tror du?

Update: Måske betyder hjemmesiderne ikke så meget, men Googles CEO opfordrer republikanerne til at tage nettet seriøst

Kommentarer til blogindlæg



Hvis jeg skal trække det meget skarpt op:

Den halve befolkning har jo snart en blog.

Og som konsekvens af det er blogs blevet uden betydning.
Der er for få læsere !

Hvis der var 100000 TV kanaler, så var der heller ikke
noget ved at komme i TV. Men det er der ikke - der er
vel en 4-5 relevante.

Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Usability-bloggen


Bedst på nettet, E-handelsprisen og Byens bedste burger ... Er der virkelig grund til at udvide listen af nomineringer med en Webchamp?
20. februar 2008 kl. 11.00 | læs »



Jeg debuterer på usability bloggen med erfaringer og gode råd til alle, der arbejder med intranet.

Til daglig er jeg analyseleder i usabilityafdelingen hos Userneeds.
6. december 2007 kl. 17.13 | læs »



Der tales meget om web 2.0 i denne tid, og som med de fleste moderne begreber, savnes der en definition af begrebets indhold.
24. september 2007 kl. 11.43 | læs »



TDC reklame får mig til at flygte fra nyhedssites
15. juni 2007 kl. 10.00 | læs »



DSB rammer bunden når de tvinger 2 passagerer med billet til DSB 1' til at stå af på Skanderborg Station fordi de har været så uforskammede selv at købe og udskrive deres billetter.
6. marts 2007 kl. 14.52 | læs »









Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.