Brugerorienteret design er en dansk superforce

BLOG: Vi bliver aldrig så gode som kineserne til at spise med pinde, eller så dygtige som japanerne til lean. Derfor skal vi ikke fokusere på det, de andre er gode til, og forsøge at kopiere dem. Tværtimod skal vi finde og fremelske de ting, vi har indbyggede forudsætninger for at være de bedste til. Det gælder blandt andet brugerorienteret design.
Skrevet i Vækst-bloggen


Publiceret d. 26. maj 2012 kl. 11.17


 
ANNONCE:
En force er en særlig styrke, eller noget man er særlig dygtig til. En superforce er en særlig styrke, der er mere særlig og har større styrke end de øvrige forcer. Brugerorienteret design er en dansk superforce, og det viser sig blandt andet, når vi i Danmark designer software, hardware og IKT-baserede produkter som f.eks. mobiltelefoner.
Sans for demokrati
Og hvad er så årsagen til vores forspring inden for brugerorienteret design? Jamen, jeg tror blandt andet, at vi skal finde forklaringen i vores høje grad af sans for demokrati. Danskerne er nærmest per definition besværlige og rebelske, og vi sætter spørgsmålstegn ved alt. Hvis nogen siger, at du skal gå til højre, så tager den typiske dansker kritisk stilling og træffer sin egen beslutning. Resultatet bliver, at cirka halvdelen går til højre, og halvdelen går til venstre.

Alligevel er det faktisk relativ "nemt" at være leder en i dansk virksomhed, hvis man blot tør slippe kræfterne løs. Danskere evner nemlig at lede sig selv og vil som udgangspunkt automatisk finde sammen, søge mod det rationale og konsensus. Det er en stor styrke. De er kreative af natur og tænker i helheder.

Som en klar modsætning har vi eksempelvis kineserne. Jeg har været i Kina snart 50 gange, og det slår mig gang på gang, at folkehelten i Kina netop er en person, der gør, som der bliver sagt, og ikke gør væsen af sig. Det er de opdraget til og uhyre gode til, og det er blandt andet årsagen til, at de er ekstremt arbejdsomme og dygtige til at producere. Det er også en af årsagerne til, at de grundlæggende har svært ved at forstå, hvorfor det ikke er i orden at kopiere.

Danskerne derimod er debatterende, demokratiske, netværksskabende og inkluderer i stedet for at ekskludere. Hvis der skal laves en motorvej, så sender det offentlige ikke et brev og påkalder sig retten til ekspropriation. Nej, vi diskuterer alt, inddrager og søger konsensus. Herved kombinerer vi viden og finder det, der giver mening.
Ændret forskningstradition
Det har også i mine øjne gavnet den danske forskningstradition. Forskningen var tidligere en mere lineær proces, der baserede sig på forskerens autonome interesse, og som måske kunne udnyttes kommercielt i erhvervslivet. Der var således en skarp opdeling mellem grundforskning og anvendelse - ikke blot tankemæssigt, men også fysisk, idet det var de offentligt finansierede forskningsinstitutioner, der tog sig af grundforskningen, og erhvervslivet, der tog sig af at finde anvendelse for forskningen.

Men den lineære proces har været på retur i mere end 20 år. Forskerne samarbejder i stigende grad med erhvervslivet og er blevet anvendelsesorienterede. Forskningskvaliteten måles stadig ud fra objektive termer, men anvendelighed er i høj grad et mål i sig selv, og det udnyttes i stor stil på blandt andet Aalborg Universitet.
Samarbejde på tværs af fag
I samme periode er det blevet stadig mere udbredt at samarbejde på tværs af fag. IT er jo overvejende omdøbt til IKT i dag, og netop den humanistiske vinkel på en verden fyldt med eksakt viden - her repræsentereret ved "K'et" i "Kommunikation" - er meget udbredt i Danmark. På Aalborg Universitet omfatter IKT alle fakulteterne, dvs. både Det Humanistiske Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og naturligvis Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Det var utænkeligt i den "gamle" forskningstradition, og det er utænkeligt i andre dele af verden. Og her har vi altså et stort fortrin, der giver en mere holistisk tilgang og dermed nogle mere holistiske produkter i sidste ende.

Herved er vi fremme ved min pointe - den danske superforce i brugerorienteret design. Vi vil helst producere produkter, der giver mening, og som sådan er brugerorienterede. Alt andet er ikke tilfredsstillende, og det skal vi være glade for og stolte over.

I BrainsBusiness er et af vores primære formål at styrke den anvendelsesorienterede forskning og skabe større synergier mellem forskning og erhvervsliv. Anvendelsesorienteret forskning skaber innovation i virksomhederne, som igen skaber produkter med brugerorienteret design. Det sker i en lang række små og store virksomheder i det nordjyske inden for 10 specifikke kompetenceområder. Hvert enkelt kompetenceområde indeholder både forskning i verdensklasse og en klynge af virksomheder, der opsøger innovation med henblik på brugerorienteret design.

Og brugerorienteret design er en efterspurgt vare på globalt plan. Ja, vi er dyre i Danmark, og ja, det er en væsentlig ulempe, men udviklings- og designomkostninger er netop et område, hvor virksomheder verden over er villige til at betale en højere pris for de rigtige kompetencer og det rigtige produkt. Designed in Denmark, Made in China, Marketed in USA er et eksempel på en værdikæde, som allerede findes i dag, og som vi kan opsøge endnu mere. Og for en gang skyld har vi en force, der gør, at vi ikke nødvendigvis skal konkurrere på pris, men også på kvalitet.
Brugerorienteret design
Herved er vi fremme ved min pointe - den danske superforce i brugerorienteret design. Vi vil helst producere produkter, der giver mening, og som sådan er brugerorienterede. Alt andet er ikke tilfredsstillende, og det skal vi være glade for og stolte over.

I BrainsBusiness er et af vores primære formål at styrke den anvendelsesorienterede forskning og skabe større synergi mellem forskning og erhvervsliv. Anvendelsesorienteret forskning skaber innovation i virksomhederne, som igen skaber produkter med brugerorienteret design. Det sker i en lang række små og store virksomheder i det nordjyske inden for 10 specifikke kompetenceområder. Hvert enkelt kompetenceområde indeholder både forskning i verdensklasse og en klynge af virksomheder, der opsøger innovation med henblik på brugerorienteret design.

Og brugerorienteret design er en efterspurgt vare på globalt plan. Ja, vi er dyre i Danmark, og ja, det er en væsentlig ulempe, men udviklings- og designomkostninger er netop et område, hvor virksomheder verden over er villige til at betale en højere pris for de rigtige kompetencer og det rigtige produkt. Designed in Denmark, Made in China, Marketed in USA er et eksempel på en værdikæde, som allerede findes i dag, og som vi kan opsøge endnu mere. Og for en gang skyld har vi en force, der gør, at vi ikke nødvendigvis skal konkurrere på pris, men også på kvalitet.

Kommentarer

Mere fra Vækst-bloggen


Fremover bliver BrainPower et af de mest afgørende parametre for en by eller en regions evne til at udvikle sig, skabe arbejdspladser og vækst. I Aalborg og Nordjylland boostes væksten i BrainPower blandt andet via massive satsninger på IKT.
28. februar 2013 kl. 12.24 | læs »



Tusindvis af unge skal her i begyndelsen af 2013 vælge uddannelsesretning forud for sommerens uddannelsesstart. Hvis jeg var uddannelsesrådgiver ville rådgivningen blive ret ensidig. Jeg vil nemlig råde de fleste til at uddanne sig inden for IKT-faget og dermed blive en del af den mest privilegerede branche i Danmark.
21. januar 2013 kl. 11.21 | læs »



Når man kigger tilbage på året, der snart er gået, har man en fornemmelse af, at det er en historisk tid, vi lever i. Globalt er magtbalancen mellem Vesten og Østen ved at tippe, og lokalt i Danmark kæmper vi med næb og klør for at skabe et fundament for fremtidig vækst og velstand.
18. december 2012 kl. 07.50 | læs »



Store dele af den danske IT-branche har - som resten af erhvervslivet - trimmet strategien og organisationen til "the new normal". Men hvorfor stille sig tilfreds med lavkonjunktur og krisestemning, når der er nye guldæg, der kan dyrkes og samles op.
17. november 2012 kl. 13.59 | (1) | læs »



Det danske samfund har brug for superhelte inden for innovation og kommercialisering af gode ideer. BrainsBusiness lancerer nu BrainsBusiness Award 2012 og sætter alle sejl til for at finde den tredje af slagsen.
8. august 2012 kl. 12.11 | læs »








Grimur Lund
Grimur Lund er mangeårig formand for den nordjyske paraplyorganisation BrainsBusiness, der har til formål at skabe øget samarbejde mellem Aalborg Universitet og virksomhederne i den nordjyske IKT-klynge samt være bindeled til det offentlige.

Grimur Lund stiftede i 1987 software-virksomheden Logimatic, som er en af verdens største inden for konsulentydelser og levering af software til den globale marineindustri. I 2010 frasolgte Logimatic ERP-forretningen MARS til det globale engelske IT-konglomerat AVEVA, hvorefter Grimur Lund blev direktør for det nystiftede AVEVA Danmark. Grimur Lund blev i 2008 kåret til Nordjyllands dygtigste vækstskaber.

 


Mest læste seneste uge

Hvis du følger disse 12 gode råd, vil du sørge for, at din pc altid fungerer optimalt, og at sikkerheden er i top.

Hold godt øje med disse 11 advarselstegn. Og skrid straks til handling, hvis du falder over bare én af dem.

Galaxy S4 er smækfyldt med innovative funktioner, men også med en del gøgl. Er det for meget? Få vores dom over Samsungs nye topmodel.

Skal du have ny topmobil, og vil du gerne spare flere tusinde kroner? Se her hvordan du kan gøre.

For mange vil valget af ny Android-mobil stå mellem Samsung Galaxy S4 og HTC One. Men hvilken skal du vælge? Vi giver dig overblikket og peger på fordele og ulemper ved de to supermobiler.