Så vælg dog IKT-faget!

BLOG: Tusindvis af unge skal her i begyndelsen af 2013 vælge uddannelsesretning forud for sommerens uddannelsesstart. Hvis jeg var uddannelsesrådgiver ville rådgivningen blive ret ensidig. Jeg vil nemlig råde de fleste til at uddanne sig inden for IKT-faget og dermed blive en del af den mest privilegerede branche i Danmark.
Skrevet i Vækst-bloggen


Publiceret d. 21. januar 2013 kl. 11.21


 
ANNONCE:
Lad mig slå fast med det samme. Jeg mener, at vi er privilegerede - på grænsen til det forkælede - i IKT-branchen. Her er høj jobsikkerhed, her er relativt høje lønninger, her er stor fleksibilitet, så du i mange tilfælde kan udføre dit arbejde fra et hvilken som helst sted i verden, her er en høj grad af familievenlighed, her er mange karrieremuligheder - både nationalt og internationalt osv. osv.

Derfor må IKT være et attraktivt fag for mange af de unge mennesker, som i øjeblikket overvejer, hvilken uddannelse de skal søge ind på til sommer. Og IKT er jo mange ting i dag. IKT-uddannelserne kan jo både være funderet inden for det humanistiske, det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige område, og mange af IKT-uddannelserne er jo netop cross over-fag, der går på tværs af de traditionelle videnskaber. På Aalborg Universitet er Humanistisk informatik i dag universitetets største fag med flere end 1.000 studerende, og det er selvsagt ikke tilfældigt. Humanistisk informatik er netop en uddannelse, hvor IKT er den røde tråd på tværs af de forskellige videnskaber.
Lys fremtid
Og fremtiden ser lys ud for de unge, der vælger IKT-faget. Det er en branche, hvor der altid er ubesatte stillinger, hvis man vel at mærke har de kompetencer, der efterspørges. En spritny undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at der p.t. er 10.000 ubesatte stillinger på det danske arbejdsmarked. Og det er ikke overraskende IKT-faget, der topper listen. Der er i øjeblikket 315 ubesatte stillinger inden for stillingsbetegnelsen "Programmør og systemudvikler", og længere nede på listen finder vi stillingsbetegnelsen "IT-konsulent", hvor der p.t. er 134 ubesatte stillinger.

Situationen vil naturligvis ændre sig løbende, men alt tyder på, at der bliver endnu mere brug for IKT-kompetencer fremadrettet.
International erfaring
IKT-faget er samtidig et fag, der giver rige muligheder for at få international erfaringer. Det er måske endda det mest internationale og globale fag overhovedet. Et godt eksempel er de mange små og store IKT-baserede udviklingsvirksomheder i Aalborg-området. Her er antallet af ansatte med udenlandsk baggrund højere end nogen anden branche, og tilsvarende ser vi i andre IKT-hubs rundt omkring i verden. Det skyldes jo selvsagt at arbejdet med JAVA, Apache, SAP, Citrix, web, apps osv. osv. jo pr. definition er det samme overalt i verden, og derfor er det den enkeltes kompetencer, der er afgørende. Også her gælder det - som i mange andre brancher - at international erfaring er meget værd på CV'et, hvad enten det er under din uddannelse eller som erhvervserfaring.
Head count og selvstændighed
IKT-faget er samtidig et fag, der nærmest råber på personer, der har lyst til at være selvstændig. De store internationale koncerner har i stigende grad fokus på head count, og derfor kan IKT-ansatte meget vel blive opfordret til at sige op og blive genansat som ekstern konsulent. Virksomheden får på den måde bedre nøgletal (eks. omsætning/indtjening pr. medarbejder) og mere tilfredse aktionærer, og det kan give dig som medarbejder en unik mulighed for dels at føre en drøm om selvstændighed ud i livet, dels at opnå en højere løn og dels at arbejde for flere virksomheder og eventuelt selv at få medarbejdere. Prisen, du betaler, kan være lavere jobsikkerhed, så derfor skal det naturligvis overvejes nøje.
Uendelige muligheder
IKT-faget giver i det hele taget uendeligt mange muligheder, hvis man formår at gribe dem, og derfor ville jeg ikke være i tvivl, hvis jeg stod som uddannelsessøgende i 2013.

Danmark er netop blevet kåret som det 12. bedste sted i verden at uddanne sig af The Economist Intelligence Unit og Pearson, og der er ingen tvivl om, at vi inden for flere grene af IKT-faget er det allerbedste sted.

På Aalborg Universitet har man siden 80'erne satset markant på at blive Danmarks IKT-universitet, og universitetet topper i dag listen over danske universiteter med flest IKT-studerende og det højeste investeringsniveau. Derfor er der god grund til at kigge mod Aalborg, når du skal søge ind på din IKT-uddannelse.

Kommentarer

Mere fra Vækst-bloggen


Fremover bliver BrainPower et af de mest afgørende parametre for en by eller en regions evne til at udvikle sig, skabe arbejdspladser og vækst. I Aalborg og Nordjylland boostes væksten i BrainPower blandt andet via massive satsninger på IKT.
28. februar 2013 kl. 12.24 | læs »



Tusindvis af unge skal her i begyndelsen af 2013 vælge uddannelsesretning forud for sommerens uddannelsesstart. Hvis jeg var uddannelsesrådgiver ville rådgivningen blive ret ensidig. Jeg vil nemlig råde de fleste til at uddanne sig inden for IKT-faget og dermed blive en del af den mest privilegerede branche i Danmark.
21. januar 2013 kl. 11.21 | læs »



Når man kigger tilbage på året, der snart er gået, har man en fornemmelse af, at det er en historisk tid, vi lever i. Globalt er magtbalancen mellem Vesten og Østen ved at tippe, og lokalt i Danmark kæmper vi med næb og klør for at skabe et fundament for fremtidig vækst og velstand.
18. december 2012 kl. 07.50 | læs »



Store dele af den danske IT-branche har - som resten af erhvervslivet - trimmet strategien og organisationen til "the new normal". Men hvorfor stille sig tilfreds med lavkonjunktur og krisestemning, når der er nye guldæg, der kan dyrkes og samles op.
17. november 2012 kl. 13.59 | (1) | læs »



Det danske samfund har brug for superhelte inden for innovation og kommercialisering af gode ideer. BrainsBusiness lancerer nu BrainsBusiness Award 2012 og sætter alle sejl til for at finde den tredje af slagsen.
8. august 2012 kl. 12.11 | læs »








Grimur Lund
Grimur Lund er mangeårig formand for den nordjyske paraplyorganisation BrainsBusiness, der har til formål at skabe øget samarbejde mellem Aalborg Universitet og virksomhederne i den nordjyske IKT-klynge samt være bindeled til det offentlige.

Grimur Lund stiftede i 1987 software-virksomheden Logimatic, som er en af verdens største inden for konsulentydelser og levering af software til den globale marineindustri. I 2010 frasolgte Logimatic ERP-forretningen MARS til det globale engelske IT-konglomerat AVEVA, hvorefter Grimur Lund blev direktør for det nystiftede AVEVA Danmark. Grimur Lund blev i 2008 kåret til Nordjyllands dygtigste vækstskaber.

 


Mest læste seneste uge

Hvis du følger disse 12 gode råd, vil du sørge for, at din pc altid fungerer optimalt, og at sikkerheden er i top.

Hold godt øje med disse 11 advarselstegn. Og skrid straks til handling, hvis du falder over bare én af dem.

Galaxy S4 er smækfyldt med innovative funktioner, men også med en del gøgl. Er det for meget? Få vores dom over Samsungs nye topmodel.

Skal du have ny topmobil, og vil du gerne spare flere tusinde kroner? Se her hvordan du kan gøre.

For mange vil valget af ny Android-mobil stå mellem Samsung Galaxy S4 og HTC One. Men hvilken skal du vælge? Vi giver dig overblikket og peger på fordele og ulemper ved de to supermobiler.