ANNONCE:
1. Adwords er ikke en engangsinvestering. Der er rigtig mange som har den idé at en Adwords konto skal sættes op én gang for alle, også kører det derud af - og det gør budgettet også, men konverteringerne følger ikke med, hvis ikke man optimerer sin kampagne jævnligt.
2. Du har målrettet en kampagne til både søgenetværket og indholdsnetværket Det er en af de fejl som forekommer hyppigt. Hvis du er i tvivl om hvor vidt du har målrettet din kampagne korrekt, så vil jeg opfordre til at gå ind og kigge på dine kampagneindstillinger og hvis du har en kampagnen som er målrettet mod både søgenetværket og indholdsnetværket - så ændre det hurtigst muligt.
Udover at fejlen kan koste dig mange penge, så gør den også din Adwords-statistik sløret, fordi du ender med at kigge på data fra både søgenetværket (Google og partnere) + indholdsnetværket (diverse medier og Adsense-sider).
3. Du har alt for mange forskellige søgeord i samme annoncegruppe Reklamerer du både for cykellygter og cykler i samme annoncegruppe, bliver det svært at lave en annonce som er målrettet til begge produkter og jo mere målrettet din annonce bliver, jo højere Click-Through Rate vil du opnå.
Click-Through Rate'n har stor betydning for din Quality Score, som er med til at bestemme hvor mange penge du skal betale pr. besøg og er derfor særdeles vigtigt. Hvis du vil have en dybere gennemgang af dette, kan du læse mit seneste blogindlæg om
Google Adwords Quality Score her.
Prøv at hold dig til én annoncegruppe pr. destinations-url. På den måde kan du målrette dine annoncer meget bedre og betale meget mindre pr. besøg.
4. Du har ingen negative søgeord Negative søgeord er en mangelvarer i mange Adwords-kampagner. Negative søgeord fortæller Google hvilke søgninger din annonce
ikke skal eksponeres på. Hvis du eksempelvis sælger "fjernsyn" og har det som søgeord, men ikke forhandler Panasonic fjernsyn -så kan du tilføje "Panasonic" som negativt søgeord. På den måde undgår du at betale for folk som søger "Panasonic fjernsyn".
Ved korrekt brug af negative søgeord, kan dine gode annoncegrupper, blive super-gode!
5. Du har kun 1 tekst pr. annoncegruppe Hvis du vil mestre Google Adwords, så er test og evaluering, vejen frem. Derfor er det enormt vigtigt at have flere annoncer i sammen annoncegruppe, som kør på samme tid, så du kan se hvilken annonce som giver flest salg. Husk det ikke nødvendigvis er den med højest Click-Through Rate, som skaber flest salg.
6. Du måler ikke på din Adwords trafik Hvis du reklamerer med Google Adwords,
uden at måle hvor mange salg du laver og hvor meget du betaler pr. salg, så kan du ligeså godt gå ud og købe busreklamer.
Sørg for at have sporing på dine markedsføringskroner og hvis du har outsourcet Adwords, så sørg for at få adgang til den data.