ANNONCE:
I størstedelen af tilfældene søger brugeren fordi personen ikke kan finde indholdet ellers. Ved at spore hvilke søgeord, der benyttes får du en liste, der er guld værd. Du får præcis viden om hvilket indhold på dit site, der ikke er let nok at finde. Du kan også se præcis hvor på sitet brugerne søger på de forskellige søgetermer. Optimer: Hvis de benyttede søgetermer er vigtige for dig og dine brugere, så gå straks i gang med at gøre emnet og søgeordet mere synligt.
.
Hvor fejler søgeresultatsiden?
De brugere, der forsøger sig med en intern søgning bliver alt for ofte skuffet: Søgeresultatsiden fejler. Det er måske ikke på alle søgefraser, men det er kritisk nok hvis 5 vitale søgefraser giver et ringe resultat. Se fx søgeresultatet på ordet "fladskærm" på hifiklubben.dk (
se deres søgeresultat her). De har et menupunkt, der hedder Fladskærm og masser af produkter. Men søgeresultatet viser alt andet end fladskærme.
Når du sporer hvad brugerne søger på, så kan du også se om brugeren forsvinder på søgeresultatsiden eller om de søger igen. Det er meget let at se i data hvilke søgefraser, der ikke leverer et godt nok resultat. Så ind i data og optimer de vigtige søgeresultatsider.
.
Hvad mangler du på hjemmesiden?
Lær hvad du skal udvide dit site med. Hvilke produkter forventer brugerne at kunne finde på din hjemmeside, men som ikke er i sortimentet (endnu)? Hvis du driver et foreningssite og der er mange søgninger på "udmeldingsfrist", så får du ikke blot viden om at der mangler info om dette, men også at der er mange, der overvejer at melde sig ud.
.
Hvad hedder dine produkter i folkemunde?
Dette punkt er interessant til arbejdet med søgemaskinerne. Lad os holde fast i Hifiklubben som eksempel. Du skal optimere deres hjemmeside til at sælge receivere, og søgemaskineoptimerer til "Receivere". Men du forstår ikke at der ikke kommer nogle besøg. I de interne søgeresultater kan du se at der er mange søgninger på "forstærker med radio", "forstærker" og "musik anlæg radio". Det er tydeligt at dine brugere ikke er lige så meget inde i sagerne som du, og bruger derfor ikke begrebet receiver. Du skal kommunikere helt anderledes, både overfor søgemaskinerne og brugerne.
Listen over interne søgeord kan også fint bruges som inspiration til søgeord til AdWords kampagner.
.
Gratis Analytics bog
Vidste du i øvrigt at du helt gratis kan hente en gratis version af Analyticsbogen skrevet af Morten Vadskær og undertegnede? Her kan du lære meget mere om Analytics og interne sporinger. Hent
Gratis Analytics bog her.