Danske hjemmesider sejler i integrationsproblemer

Mange danske hjemmesider, der henvender sig til et udenlandsk publikum, har unødvendigt mange problemer med brugervenligheden.

Selv hvis man har et bragende godt engelsk, kommunikerer man ikke nødvendigvis klart og tydeligt til modtagere af en anden kulturel baggrund. Man har sprog-versioneret - men man har ikke kultur-versioneret.

Der er kolossale kulturelle forskelle på det engelsk-sprogede publikum (som er det, der er i fokus for de fleste danske virksomheder); fra Irland til Indien og fra Trinidad til Tasmanien. Bare for at indsnævre feltet til dem med engelsk som modersmål.

For dårligt klædt på
Mange webredaktører er simpelthen dårligt klædt på til at håndtere kompleksiteten i at kommunikere med en multikulturel målgruppe.

Det har vi i Snitker og Co. konstateret i talrige internationale brugervenlighedsundersøgelser, hvor brugere fra Singapore, Kina, USA eller lande i Europa har benyttet de danske virksomheders fremmedsprogede hjemmesider.

Problemet bliver værre af, at mange virksomheder ikke selv er klar over, at de har et problem - de tror, de er velintegrerede og undersøger kun brugervenligheden overfladisk, mangelfuldt eller slet ikke.

Imens klør brugerne sig i turbanen, baretten, fezen, sombreroen eller Stetson-hatten, og vælger måske en anden leverandør, som bedre forstår deres baggrund og behov.

Teorierne er utilstrækkelige
En af grundene til miseren er, at brugervenlighedsteorierne længe har været utilstrækkelige. Men nu vender bøtten.

I et eksempel herhjemmefra har Copenhagen Business School (CBS) samarbejdet med et indisk og et kinesisk universitet samt en række virksomheder, der arbejder med tværkulturel brugervenlighed (Nokia, Honeywell og Snitker & Co) om at forstå kultur og brugervenlighed i projektet Cultural Usability ved Torkil Clemmensen

CBS-lektor Torkil Clemmensen og de andre deltagere skal derfor snart præsentere resultaterne på verdens førende brugervenlighedskongres, CHI i Boston fra d 5. april og han går snart i gang med et nyt endnu uafklaret projekt.

I metalspanden eller i fletkurven?
Der kommer flere og flere undersøgelser af tværkulturel brugervenlighed - her er et eksempel:

Den malaysiske professor i brugervenlighed Alvin Yeo opdeler de kultur-specifikke brugervenlighedsproblemer i de åbenlyse (som fx at datoformater er forskellige fra Europa til USA) og de skjulte som det kræver indgående kendskab med en kultur for at opdage.

Han har et spøjst eksempel herpå; Skraldespandsikonet i først Macintosh- og siden i Windows-brugergrænsefladerne bliver ikke genkendt i kulturer, der benytter fletkurve til skrald, som man gør i fx Thailand.

Andre eksempler er:

Et OK-fingertegn i Danmark ("Du er OK!") er et nul-tegn i Frankrig ("Du er et nul!").

En ugle symboliserer visdom, men ikke i Mellemamerika hvor den betyder trolddom og magi.

Fyld farver på i Kina
Nordiske hjemmesiders lyse klare farver og brug af luft til at skabe lethed og overskuelighed (tag zyb.com, nordea.com eller maersk.com bliver betragtet med uinteresse eller endda vantro af kinesere, som foretrækker travle og farvemættede sider (tag fx taobao.com).

De kræver helt andre informationer og oplevelser af hjemmesider end danskere, indere eller amerikanere. Men hvilke?

Tværkulturelle brugervenlighedsundersøgelser bliver stadigt mere nuancerede og bliver anvendt oftere nu, men er stadig undtagelsen, der bekræfter reglen.

Modsat gælder det for danske virksomheders ønsker om at få udenlandske målgrupper i tale. Virksomheder, der vil ud i verden, skal lære at forstå verden og andre folkeslag.