Lær at tænke kinesisk på hjemmesider til kinesere

BLOG: Hvis man ikke forstår kinesere, kan man ikke kommunikere effektivt med dem. Få her et lynkursus i, hvordan kineserne tænker.
Skrevet i Webudvikling


Publiceret d. 15. maj 2009 kl. 14.05 | Antal kommentarer (4)


 
ANNONCE:
Jeg skrev i min foregående blog Danske hjemmesider sejler i integrationsproblemer, at virksomheder, der vil ud i verden, skal lære at forstå verden og andre folkeslag.

Læsere har så spurgt mig hvordan og hvornår; hvad kan man gøre for at gøre sine hjemmesider mere tværkulturelle?

Det vil jeg så give nogle bud på her og i en senere klumme.

Hvordan? Man skal som altid analysere sine målgrupper, men det er sværere, jo længere væk de er fra ens eget erfaringsgrundlag. Hvordan tænker en kineser? En kinesisk husmor? En kinesisk husmor, som skal købe en mobiltelefon? En kinesisk vvs-installatør? En kinesisk vindmøllepark-ejer? En kinesisk investor?

De to forfattere jeg har haft mest udbytte af i denne henseende er den amerikanske social-psykolog Richard E. Nisbett med The Geography of Thought, der har den pirrende undertitel How Asians and Westerners Think Differently...and Why, 2003 og den hollandske sociolog Geert Hofstede, der har skrevet Culture and Organizations: Software of the Mind, 1991.

Nisbett viser kontant med fund fra en lang række kognitive test med amerikanere og kinesere, at vi tænker vidt forskelligt. Dette har store konsekvenser for, hvordan man opbygger hjemmesider - som jeg vil beskrive i min næste klumme.

Et land beskrevet af fem tal
Hofstede stod for the Personel Research Department for IBM i Europa sidst i 60'erne og analyserede en stor spørgeskemaundersøgelse (bl.a. om kulturforhold) med medarbejdere fra 60 lande. Deraf byggede han de fem dimensioner som beskriver landenes forskelle og ligheder, som sætter dig i stand til at forstå, hvordan man tænker, føler og agerer i det givne land.

Hofstede's fem dimensioner sætter en konkret score på landenes forhold til:

* Power Distance - høj magtdistance tolereres i fx Sydøstasien, men ikke i Skandinavien, hvor vi vil kunne komme tæt på magthavere som chefer og politikere. Danmark scorer 18 (lav magtdistance), Kina 80 (høj magtdistance).

* Individualism (vs Collectivism) - at man i Kina forventes at indgå i en gruppe og prioriterer samfundets harmoni og ikke at tabe ansigt, men at man i Danmark forventes at leve et liv som individ. Firkantet sagt. Danmark scorer 74 (individualistisk), Kina 20 (kollektivistisk).

* Masculinity (vs. Femininity) - hvor et maskulint samfund værdsætter stræben og kontraster (fx imellem kønnene) og et feminint samfund er mere optaget af folks relationer og livskvalitet. Danmark scorer 16 (feminint), Kina 66 (maskulint).

* Uncertainty Avoidance - i hvilket omfang samfundet accepterer usikkerhed og dertil hørende angst, hvilket ses fx i omfanget af krav om formelle regler og dokumentation. Danmark scorer 23, Kina 30. (begge undgår usikkerhed i lav grad).

* Long-term Orientation - om samfundets tidshorisont; arbejder man for nuet og stabilitet eller for vedholdenhed og status. Danmark er ikke kategoriseret, men scorer nok lavt (Norge 20, Sverige 33) med kort tidshorisont, Kina scorer højt 118.

Alle tal for landene i hans undersøgelse er tilgængelige fra Hofstedes hjemmeside - endda med en lille kultur-sammenligningsfunktion .

Hvordan du kan bruge de fem tal på din hjemmeside
Nu er vi allerede i stand til at se, hvor vi er mere ens med kinesere (usikkerhedsunddragelse) og hvor vi er mere forskellige (øvrige områder).

Forståelsen af de kinesiske målgrupper kan derfor beriges med analyser af, hvilke konsekvenser, der kan drages af forskellene.

Høj magtdistance betyder måske, at din virksomhed skal vise sin magt og tilhørende symboler (fx bygninger) og kommunikere mere alfaderligt og autoritativt.

Kollektivismen betyder måske, at det pludselig (i forhold til det individualistiske Danmark) er ligeså vigtigt for din kinesiske modtager, hvordan modtageren bliver opfattet af og kan begå sig i sin gruppe, som hvordan modtageren personligt kan få gavn af din hjemmeside.

Måske er det pludseligt mere vigtigt end i det feminine Danmark at holde på (køns- )formerne og sige Hr., Fru og Frk. på kinesisk altså og at tale mere om målet end om, hvordan vi har det, mens vi kommer dertil…

Måske betyder kinesernes lange tidshorisont, at din hjemmeside skal kommunikere de langsigtede fordele og forhold du kan tilbyde, de traditioner og værdier din virksomhed hviler på - men selvfølgelig samtidig være nutidig og moderne…

Når jeg skriver måske er det for at understrege, at der er grænser for, hvor konkret man kan bruge teorier som Hofstedes i praksis. Og at der ud over analysen bør indgå en række praktiske afprøvninger med de specifikke målgrupper, fx i form af brugervenlighedstest. Selv om man prøver at tænke som en kineser er der stadig et stykke til at være kineser.

Kommentarer til blogindlæg



Kære Thomas,

Nu henviser du til en undersøgelse foretaget i 60'erne. Spørgsmålet er så, hvor meget den forsat er gældende.

Jeg forestiller mig, at du med dit tænkte eksempel vil understrege de store kulturforskelle, der angiveligt er mellem to vidt forskellige målgrupper.

Nuvel så henviser Nisbetts undersøgelse til en række universitetsstuderende, og så vidt jeg mener, har undersøgelsen også efterhånden en del år på bagen. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan definere en bestemt kinesisk måde at læse hjemmesider på, eller om det ikke snarere skal rette sig den målgruppe, man forsøger at ramme.

Et typisk kinesisk nyhedssite er jo oversvømmet med små teksttyper og anderledes placering af billedmaterialet i forhold til danske hjemmesider. Men der er altså også kinesiske hjemmesider, der anlægger sig et anderledes design.

Se blot forskellene og lighederne mellem nogle af de største kinesiske sites:

http://xinhua.cn/
http://www.tudou.com/
http://www.sina.com.cn/
http://news.baidu.com/

Det er klart, at tværkulturelle studier er ganske interessante, hvis man vil forsøge at tegne og fastholde forskellige stereotype forestillinger af nationaliteter, og selvom der er visse observationer, der kan bruges til at sige noget generelt om forskellene mellem vestlig og østlig kultur, så er nationale grænser bestemt ikke det eneste, der definerer, hvad en bestemt målgruppe vil hæfte sig ved på en hjemmeside.

Det ville måske være mere givtigt for en hjemmesidedesigner at undersøge, hvilke forskelle der er på unge og ældres brug af nettet, rig og fattig, mand og kvinde, etc. etc.

Hvis man vil markedsføre sig på nettet i flere lande, giver det mening at understrege, at der er store regionale forskelle i Kina. For at blive i en stereotyp forestilling af de regionale forskelle, så er det typisk for kinesere i Sydkina at være mere handelsmindet og frisindede, mens nordboerne er mere autoritære og kollektivtænkende.

Nu skal denne kommentar absolut ikke ses som nogen kritik af det oprindelige indlæg. Jeg nærer personligt dog en vis skepsis over for tværkulturelle studier, der visse gange bliver fremlagt af diverse personer (Thomas går heldigvis fri for denne kritik med sin sidste paragraf) som at være et endegyldigt bevis på, at der er enorme kulturelle forskelle mellem forskellige lande.

Alt andet lige så viser historien og nutiden os, at kulturer er i evig forandring. Derfor bør man tage værdien af årsgamle tværkulturelle studier med forbehold.

PS. Det som jeg skriver er på baggrund af mig som privatperson og skal ikke på nogen måde ses som en redaktionel holdning. Jeg har i sin tid haft et kandidatkursus på Peking Universitet om tværkulturelle studier, så derfor er det et emne, der ligger mig på sinde.


Der er kun én vej frem, når det gælder hjemmesider. Test, test og test.

Der er et hav af hjemmesider, som er bygget over den samme faste skabelon, som nu engang fulgte med deres standardprogram/standardwebbutik.

Det meste af denne type software er udviklet af it-folk, som måske ikke nødvendigvis også er købmænd, som skal leve af at softwaren/hjemmesiden sælger ude hos brugeren/købmanden.

Jeg tror næppe, at der ligger de helt store undersøgelser af brugerbehov i lokalområdet til grund for layoutet af de skabeloner, der bruges - de fleste er nok oprindeligt udviklet i eller baseret på software og skabeloner fra andre lande.

Man kan selvfølgelig have en vis forventning om, hvad ens målgruppe er ude efter, men man er konstant nødt til at teste for at finde frem til den optimale løsning. Gætteri og analyser er ganske enkelt ikke nok.

Thomas, jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der en del online shops, især de der sælger designede varer, som er gået bort fra den 'gamle' indkøbskurv, og istedet kalder det 'shopping bag' og bruger et ikon, der skal forestille en lækker stiv 'bag', som man typisk får, når man køber noget meget dyrt.
Indrømmet, ikonet ligner desværre ofte mest en hængelås (uheldigt), og man foregriber muligvis begivenhedernes gang, når man putter ting i posen, før de er betalt.
Men: Tilsyneladende er konsensus, at man ikke kan putte Marc Jacobs sko eller Stelton vaser i en trådnetskurv, som de findes i SafeWay eller Kvickly. Det er simpelthen et mismatch. Den slags kommer i eksklusive poser, punktum.

Jeg ved ikke hvor godt det hænger sammen med din pointe ovenfor, men jeg synes det illustrerer i en mindre målestok, at designmæssige forskelle nok mest skal findes mellem forskellige målgrupper, snarere end nationalitet.

Der er nogle helt basale ting som læseretning , lovgivning m.m., som naturigvis skal influere på designet, men det fritager ikke afsender fra at tænke i, hvilke målgrupper der skal håndteres, og hvordan de adskiller sig. kinesere er jo ikke ens - landet er jo enormt og burde vel især kendetegnes af enorme forskelle ifht. uddannelse, indkomst, religion m.m., som absolut også kan forestilles at have en vis indflydelse.

Og Johnny: GU har du ret, man er aldrig færdig med det skidt. Test, logfilsanalyse og kontinuerlig opfølgning er det eneste rigtige. intet design holder fra dag 1 og flere år frem :)

/Nanna Engberg


>Nanna,
Enig - forskelle mellem forskellige målgrupper er en overkategori hvori forskelle mellem forskellige nationaliteter er en delmængde.

Temaet for min lille blogserie er denne gang kultur og hvordan virksomheder med fordel kan indtænke fremmede kulturer når de kommunikerer til omverdenen - med fokus på Kina. Viden om brugerens kulturelle baggrund er vigtig for at undgå at kommunikere dårligt eller måske endda imod sine hensigter.

Dit eksempel med indkøbskurve minder mig om et eksempel den malaysiske forsker Alvin Yeo gav, men som jeg har glemt i mellemtiden, så hvis nu skriver dether er jeg vel tvunget til at finde det frem igen. Men pointen husker jeg; at hvis folk ikke genkender et ikon (indkøbskurv eller andet) er det ikke effektivt.

Mit næste indlæg vil handle om de kognitive forskellen mellem kinesere og vesterlændinge og hvilke påvirkninger disse forskellen har på brugervenlig.


Kommentér
Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Mere fra Webudvikling


Er du heldig, så laver brugeren en intern søgning når de har opgivet af finde det de ledte efter. Men udnytter du disse spændende data? Ved du hvad de ikke kan finde, om søgeresultatsiden er god nok og meget mere? Se de fede muligheder her.
10. november 2010 kl. 11.17 | læs »



Det tager 5 minutter at lave en Adwords konto... 5 Minutter at vælge sine 10-20 søgeord... 5 minutter at lave sine annoncetekster. Google har gjort Adwords så utroligt intuitivt og nemt at komme i gang med - at man ofte ender i nogle af disse 6 faldgrupper.
16. august 2010 kl. 10.08 | læs »



Spild ikke penge eller få data fyldt med fejl. Hvis du ikke arbejder med webanalyse til daglig kan det være svært at stille de rigtige spørgsmål - så her de 5 spørgsmål, der sparker røv!
28. juli 2010 kl. 10.59 | læs »



Selvom du føler dig fuldstændig overloaded af data i din webstatistik, så mangler du det rigtige tal - det vigtigste. Det kan løses ganske let med stort udbytte.
15. februar 2010 kl. 11.22 | læs »



Få mere ud af din Adwords Marketing, ved at fokusere på salg, frem for besøg!
9. december 2009 kl. 10.58 | læs »








Thomas Visby Snitker
Thomas Visby Snitker brænder for gode brugeroplevelser, og synes, at der skal være flere af dem; på internettet, på mobilen, til søs, til lands og i luften.

Han har skrevet to bøger om brugervenlighed og er i gang med en tredje; "Handbook of Global User Research".

Til daglig slår han sine folder i brugervenlighedsfirmaet Snitker & Co, som arbejder for bla Nokia, Vestas, Grundfos, Cisco, Microsoft, og en række organisationer indenfor det offentlige.

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.