ANNONCE:
Jeg skrev i min foregående blog
Danske hjemmesider sejler i integrationsproblemer, at virksomheder, der vil ud i verden, skal lære at forstå verden og andre folkeslag.
Læsere har så spurgt mig hvordan og hvornår; hvad kan man gøre for at gøre sine hjemmesider mere tværkulturelle?
Det vil jeg så give nogle bud på her og i en senere klumme.
Hvordan? Man skal som altid analysere sine målgrupper, men det er sværere, jo længere væk de er fra ens eget erfaringsgrundlag. Hvordan tænker en kineser? En kinesisk husmor? En kinesisk husmor, som skal købe en mobiltelefon? En kinesisk vvs-installatør? En kinesisk vindmøllepark-ejer? En kinesisk investor?
De to forfattere jeg har haft mest udbytte af i denne henseende er den amerikanske social-psykolog Richard E. Nisbett med
The Geography of Thought, der har den pirrende undertitel
How Asians and Westerners Think Differently...and Why, 2003 og den hollandske sociolog Geert Hofstede, der har skrevet
Culture and Organizations: Software of the Mind, 1991.
Nisbett viser kontant med fund fra en lang række kognitive test med amerikanere og kinesere, at vi tænker vidt forskelligt. Dette har store konsekvenser for, hvordan man opbygger hjemmesider - som jeg vil beskrive i min næste klumme.
Et land beskrevet af fem tal Hofstede stod for the Personel Research Department for IBM i Europa sidst i 60'erne og analyserede en stor spørgeskemaundersøgelse (bl.a. om kulturforhold) med medarbejdere fra 60 lande. Deraf byggede han de fem dimensioner som beskriver landenes forskelle og ligheder, som sætter dig i stand til at forstå, hvordan man tænker, føler og agerer i det givne land.
Hofstede's fem dimensioner sætter en konkret score på landenes forhold til:
* Power Distance - høj magtdistance tolereres i fx Sydøstasien, men ikke i Skandinavien, hvor vi vil kunne komme tæt på magthavere som chefer og politikere. Danmark scorer 18 (lav magtdistance), Kina 80 (høj magtdistance).
* Individualism (vs Collectivism) - at man i Kina forventes at indgå i en gruppe og prioriterer samfundets harmoni og ikke at tabe ansigt, men at man i Danmark forventes at leve et liv som individ. Firkantet sagt. Danmark scorer 74 (individualistisk), Kina 20 (kollektivistisk).
* Masculinity (vs. Femininity) - hvor et maskulint samfund værdsætter stræben og kontraster (fx imellem kønnene) og et feminint samfund er mere optaget af folks relationer og livskvalitet. Danmark scorer 16 (feminint), Kina 66 (maskulint).
* Uncertainty Avoidance - i hvilket omfang samfundet accepterer usikkerhed og dertil hørende angst, hvilket ses fx i omfanget af krav om formelle regler og dokumentation. Danmark scorer 23, Kina 30. (begge undgår usikkerhed i lav grad).
* Long-term Orientation - om samfundets tidshorisont; arbejder man for nuet og stabilitet eller for vedholdenhed og status. Danmark er ikke kategoriseret, men scorer nok lavt (Norge 20, Sverige 33) med kort tidshorisont, Kina scorer højt 118.
Alle tal for landene i hans undersøgelse er tilgængelige fra
Hofstedes hjemmeside - endda med en lille kultur-sammenligningsfunktion .
Hvordan du kan bruge de fem tal på din hjemmesideNu er vi allerede i stand til at se, hvor vi er mere ens med kinesere (usikkerhedsunddragelse) og hvor vi er mere forskellige (øvrige områder).
Forståelsen af de kinesiske målgrupper kan derfor beriges med analyser af, hvilke konsekvenser, der kan drages af forskellene.
Høj magtdistance betyder måske, at din virksomhed skal vise sin magt og tilhørende symboler (fx bygninger) og kommunikere mere alfaderligt og autoritativt.
Kollektivismen betyder måske, at det pludselig (i forhold til det individualistiske Danmark) er ligeså vigtigt for din kinesiske modtager, hvordan modtageren bliver opfattet af og kan begå sig i sin gruppe, som hvordan modtageren personligt kan få gavn af din hjemmeside.
Måske er det pludseligt mere vigtigt end i det feminine Danmark at holde på (køns- )formerne og sige Hr., Fru og Frk. på kinesisk altså og at tale mere om målet end om, hvordan vi har det, mens vi kommer dertil…
Måske betyder kinesernes lange tidshorisont, at din hjemmeside skal kommunikere de langsigtede fordele og forhold du kan tilbyde, de traditioner og værdier din virksomhed hviler på - men selvfølgelig samtidig være nutidig og moderne…
Når jeg skriver
måske er det for at understrege, at der er grænser for, hvor konkret man kan bruge teorier som Hofstedes i praksis. Og at der ud over analysen bør indgå en række praktiske afprøvninger med de specifikke målgrupper, fx i form af brugervenlighedstest. Selv om man prøver at tænke som en kineser er der stadig et stykke til at
være kineser.