Når det er godt nok

Bemærk: Morten Vadskær fra V4D5 har gjort mig opmærksom på, at der savnes en kildeangivelse til Wireds super atikel The Good Enough Revolution som blandt andet har inspireret til nedenstående indlæg. Ønsker man at læse mere i dybden om emnet, kan det klart anbefales at læse artiklen.

I udgangspunktet er det Pareto princippet, eller 80/20 princippet i sin nøddeskal: 20% af indsatsen, features og investeringen giver dig 80% af den værdi du går efter. Og det er så smukt, at det hænger sammen med tilgængelighed og brugercentrisk design: Ved at forenkle dit produkt eller din service - drastisk - og dermed øge tilgængeligheden og fokus på den brug der efterspørges, giver du dine kunder 80% af hvad de vil have - og gør det 'godt nok'. Og det virker.

Definer kvalitet
Gode eksempler som alle kender er Skype, MP3, online back-up, Google Docs, webmail, Adwords m.m.
Enhver feinschmecker vil kunne hævde, at kvaliteten af den vare de respektive ydelser leverer, er lavere end den, som de dyre alternativer kan give.
Men hvad er kvalitet for kunderne? Hvornår er en vare eller service bedre end en anden? Kan man afdække det, og frem for alt gøre de kriterier til sine egne, er man godt på vej.

Det menneskelige succeskriterie
Typisk har pris, tilgængelighed og nemhed en meget høj aktie i succesen. Min mail, mine dokumenter og mine billeder kan jeg - og andre - tilgå alle steder fra, hvis jeg vælger en 'gratis' (med reklamer) webbaseret service. Det har høj prioritet for mange - langt højere end office-integration, reklamefrit interface og kontrol.

Min musik på min iPod eller i MP3 format lyder muligvis ikke som vinyl på en Rega pladespiller, men det er også vigtigere, at den kan komme med rundt i verden, og at prisen er i orden. IP-telefoni og Skype, yes, det knaser og kan hakke, men det essentielle er, at jeg kan sludre med Jason fra Edmonton i timevis uden regning, ikke at billedet står knivskarpt.

Og hvad med websites?
Jeg vil vove pelsen og påstå, at en del løsninger kan laves med Umbraco eller Drupal, Ning, Tumblr, Wordpress m.m. - hvis man barberer al det overflødige fedt fra og fokuserer på, hvad der er godt nok.
Ligesom man fortsat med sindsro kan arbejde med mere etablerede CMS- og community teknologier, hvis det der er godt nok ikke kan lade sig gøre i de gratis redskaber.
Mash-ups mellem eksisterende teknologier og services kan også være præcis det, som der er behov for. Humlen er, at der er brugt tid og energi på at afdække behovet. Heri ligger essensen.

Har IT-chefen har powershoppet en MOSS 2007 licens, så brug den da by all means, så den ikke er spildt. Og når de gratis værktøjer kommer til kort (for det gør de også), så gå efter de avancerede, der koster.
Men brug krudtet på at finde ud af, hvad der er godt nok for brugerne og nøjes med at lave det. Uanset hvilke fikse features man liiiige kunne lave med en listevisning, som den kommer standard. Det giver ikke nødvendigvis værdi nok for kunderne.