Skrevet d. 15. august 2007 kl. 14.09
Ifølge metroXpress idag
http://www.metroxpress.dk/ (...) skulle vi nu være meget tæt på at droppe kontrollen i cpr-nummeret, og at dette kan give problemer forskellige steder i samfundet.
Problemet er tilsyneladende ikke, at der bliver født så mange danskere, at nummerserierne løber ud.
Problemet ligger mere i, at udlændingemyndighederne har som praksis at tildele indvandrere med ukendt fødselsdag den 1. januar som fødselsdag.
Store dele af samfundets, både den offentlige og den private del, registreringer foregår med brug af cpr-nummeret. Med henvisning til brugen af kontrolcifferet her, virker det som en troværdig og stabil fællesnævner.
Jeg kan godt se, at et udsagn fra kontorchef Carsten Grage fra Det Centrale Personregisteer, om at beslutningen, om at skrinlægge modellen med kontrolciffer, blev truffet i 2000 efter at have været til høring hos offentlige myndigheder, uden at møde kritik; er vægtigt.
På den anden side undrer det mig at der ikke kom bare et lille pip, fra bare een eller anden lille offentlig myndighed, f.eks sygehuse, der jo baserer hele journalføringen på et verificerbart journalnummer.
Må det være mig tilladt, at komme med et umiddelbart forslag til løsning, som heller ikke betyder omskrivning af diverse programmer, der bruges i registersammenhænge.
"Det pålægges udlændingemyndighederne at bruge fødselsdatoer, der hvor der nu er bedst plads i nummerrækken."
Eller er der noget jeg har overset?