Derfor blev Flash opgivet til mobile browsers

Skrevet d. 12. december 2011 kl. 11.37
Den store nyhed i 2011 kom 9. november, da Adobe offentliggjorde planerne om at opgive udviklingen af Flash Player til diverse browsers på mobile enheder. Man kan sige beslutningen var relativ nem, i og med Apple stillede sig som forhindring for at indfri visionen om at få en crossplatform standard. Flash kunne ikke blive lige så bred en standard, som den er på web. Samme overvejelser som Microsoft formentlig gør sig med Silverlight.

Argumentationen fra Adobe begrundes med HTML5, og at man vil præge og dyrke disse fælles standarder fremover. Så godt nok har Adobe ikke aflivet Flash som app-platform, og proklameret de fortsat vil pakke Flash-apps via AIR til diverse app-stores. Men det er nok også blot et spørgsmål om tid.

For én af de største nyheder overhovedet i 2011, som gik lidt hen over hovederne på de fleste, var da Adobe et par uger inden, 26. oktober, offentliggjorde opkøbet af Nitobi.

Nitobi er slet ikke en lille spiller inden for mobiludvikling. De står bag PhoneGap, som er et ganske ambitiøst framework, der netop står som et crossplatform miljø i dag. Skriver du en app med PhoneGap, vil den mere eller mindre kunne køre på alle enheder og mobile OS'er - iPhone, Android, Windows phone, Symbian m.v. Den pakker alle de dybere funktioner ind i javascript, herunder GPS, kamera, gyro m.v., så de kan tilgåes direkte fra f.eks. netop HTML5.

Før opkøbet arbejdede Nitobi meget fokuseret på at integrere PhoneGap i Dreamweaver. Det er et lille hint om, at app-udvikling skal flyttes over i front-end verdenen, og ikke med rod i diverse fragmenterede API'er og SDK'er, og alt bøvlet med at installere samme, og ikke mindst compile koden. Med PhoneGap kan frontend-udviklere lave ganske komplicerede ting direkte i HTML. Det ændrer formgivningen og billedet af den typiske app-udvikler, og kan på sigt syndikere og defragmentere hele området for app-udvikling til mobile enheder.

Adobe har gjort en genistreg her! Dreamweaver vil i fremtiden kunne stå side om side med f.eks. en mastodont som Visual Studio. Godt nok på bekostning af Flash som standard, men pludselig vil skellet ikke føles så fjernt, hvis man fortsat vil indgå i et mere globaliseret økosystem for udvikling af apps.


Kommentarer til blogindlæg


Kommentér

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne







Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.