Den visionsløse dokument-debat
Skrevet d. 10. november 2009 kl. 15.36
|

(7)
Der er mange holdninger og beskyldninger i luften, når dokument-fanatikere (af alle slags) lægger sig i selen.
Det forekommer mig, at mange glemmer hvor debatten startede henne, inden den (som vanligt... fristes man til at sige) blev gjort til et symbol på kampen mellem FOSS og Microsoft.
Kravet om indførelsen af åbne standarder for dokumentfiler startede, fordi mange var bekumrede for, om man i fremtiden (f.eks. 20 eller 40 år fra nu) frit ville kunne læse dokumenter der var oprettet ved hjælp af software der ikke længere var tilgængeligt. F.eks. forestillede man sig, at det ville være meget svært at fremtrylle en PC i år 2049 der kunne køre Windows XP med Office 2003, for derved at kunne læse indholdet af en gammel .DOC eller .XLS fil fra dengang.
Særligt de lukkede formater fra Microsoft Office pakken faldt kritikerne for brystet, fordi specifikationerne for filformatet ikke var åbne, og dermed kunne ingen anden softwareleverandør en Microsoft formelt lave software der kunne åbne filerne. Men det samme gør sig naturligvis gældende for andre filformater. PDF var f.eks. stadig lukket da denne debat startede, og er sandsynligvis kun blevet åbent i 2008 fordi producenten Adobe har erkendt, at de ellers ikke kunne opretholde deres markedsandele på den relaterede software. Og problematikken er universel for alle mulige slags data i hele IT verdenen.
Men situationen er en anden idag end dengang debatten startede. Alle filformater der er i spil, er åbne og veldokumenterede. Alle formater har styrker og svagheder. Alle er baseret på et format der frit kan åbnes om 20 eller 40 år, og alle har en manual man kan slå op i, hvor der står hvordan indholdet skal behandles for at få noget "læseligt" ud af det. Det gælder både OOXML, ODF, og PDF.
Man kan diskutere kvaliteten af de forskellige implementeringer og formater. Bevares. Men at deres specifikationer er gjort offentlige, er ikke til debat.
Hvorfor ikke lade hver enkelt myndighed eller organisation vælge det format de selv ønsker - så længe de vælger et format der er åbent og veldokumenteret? Hvorfor ikke dreje debatten derhen, hvor man sætter kravene til niveauet af åbenhed og dokumentation?
Når vi om 20 eller 40 år ønsker at læse dokumenter fra 2009, vil det være fløjtende ligegyldigt om en overskrift er i den ene eller den anden slags lyseblå tone. Og lige så fløjtende ligegyldigt om det indsatte logo i et brev står 46 pixels eller 48 pixels fra dokumentets sidehoved. Det vigtigste vil være substansen i dokumentet. Rå tekst og tal. Og det vil nærmest uomtvisteligt alligevel blive præsenteret på en måde ingen af os kan forestille os, fordi udviklingen af software og IT fra nu og de næste 40 år er en så svimlende størrelse, at ingen kan spå om den. Måske bliver indholdet "sprøjtet" direkte ind i hovedet på folk og præsenteret på indersiden af øjet ved hjælp af implantater i hjernen? Måske vil det svæve frit i luften som semitransparent 3D tekst, projekteret af holografiske linser i loftet af ethvert rum? Måske vil det stå med tydelig skrift på en kæmpe interaktiv hvid væg i et dedikeret "data-rum", som alle husstande har til den tid? Hvem ved.
Det eneste der er sikkert, er, at de latterlige små detaljer folk tager op i dokumentdebatten, og som er lige snæversynede i begge lejre, vil være komplet ligegyldige i den fremtid der er væsentlig for de omdiskuterede formater.
Enhver IT nørd der tænker over dette emne i mere end 5 minutter vil vide med sig selv, at den software der skal hente indhold ud af en OOXML eller ODF-version-whatever fil om 20 eller 40 år, vil være så vanvittig avanceret, at formatet anno 2009 er tæt på at være komplet ligegyldigt. Så længe det er dokumenteret. Det vil sandsynligvis blive parset maskinelt af en teknologi der kan læse flere tusinde filformater (med mulighed for automatisk reverse-engineering af ukendte filtyper) og tilpasse præsentationen af dokumentet til modtageren på lige så mange forskellige måder... f.eks. efter dokumentets samtidige 2009-kultur, modtagerens særlige behov i 2049, eller flettet og summeret ind i en særlig context.
Debatten vdr. dokumentformater burde hellere slå nogle enkle spilleregler fast, der sikrede at formatet var åbent og tilgængeligt i fremtiden, i stedet for at tvinge enkelte aktører til at vælge det ene eller det andet filformat. Med den nuværende dokumentation er det nemlig fuldstændigt utænkeligt, at software i 2029 eller 2049 ikke vil være i stand til at læse begge formater perfekt, og transformere det akkurat til den visning der er vigtig i en given sammenhæng.
Jeg forstår sagtens fordelene ved, at forbrugere og myndigheder kan udveksle informationer med hinanden i "åbne formater". Jeg er ikke modstander af standarder. Men det niveau af information der tænkes på i sådant et scenarie, hvor borgere og myndigheder f.eks. skal bytte oplysninger, kan både PDF, OOXML og ODF leve op til. Når debatten og polemikken alligevel fortsætter endeløst, er det udelukkende fordi der er gået religion og princip i den.
Hvorfor ikke droppe kravet om entydige standarder for dokumentformater, og istedet sætte krav til NIVEAUET af åbenhed og dokumentation? Derefter kan markedskræfterne klare resten. Det er statens opgave at bestemme SPILLEREGLERNE for markedet, og de kan den sagtens gøre uden at pege på et specifikt format.
Begynd derefter at arbejde på standarder for, hvordan man udveksler information mellem borgere og myndigheder. Eller mellem virksomheder. Gerne med konkrete typer af oplysninger i tankerne, lige som det er sket med elektronisk fakturering. Hvor er min standard for "Elektronisk Selvangivelse" henne? Hvor er min "Elektroniske pladsangivelse til børnehavebarn"?
Det ville være langt mere produktivt at lave standarder for udveksling af information til konkrete arbejdsmæssige behov, end de endeløse og temmelig trættende debatter om dokumentformater. Dokumentformater der forsøger at gøre alt på een gang, og er så generelle i deres udforming, at de ikke klarer noget som helst af det særlig godt. Og jo flere mærkelige opgaver de alle forsøger at løse, jo mere umulig bliver opgaven for alle parter.
Roden til problemet er reelt at både OpenOffice og MS Office forsøger at lave Tekstbehandlingsprogrammer om til at være alt muligt andet end tekstbehandling - og regneark om til alt muligt andet end regneark.
Når det engang går op for folk, kan det være vi kan få lidt fokus på de konkrete opgaver istedet.
- Jesper
Kommentarer til blogindlæg