DR online nedværdiger sig til snyd og manipulation

Anbefal Tip en ven Print Udskriv
Sponsoreret af:


Skrevet d. 5. januar 2008 kl. 04.18 | (10)
Følgende indlæg har jeg netop indsat på DR's hjemmeside. Jeg er spændt på om det slipper forbi redaktørens censur.

Den korte forklaring er: Jeg foretog en internetsøgning efter indhold relateret til tekniske standarder anvendt i Microsoft X-box. Jeg blev belæmret med en fuldstændigt uvedkommende artikel hos DR - fordi DR åbenbart praktiserer bevidst snyd og manipulation med søgemaskiner.

Teknikken er, at der på alle sider automatisk indsættes en lang liste af søgeord - såkaldte "tags". Men hos DR er disse tags ikke relateret til artiklen - i stedet står der bare en lang liste af sådan ca. alt hvad der kan hente lidt trafik fra søgemaskinerne.

De enkelte tags peger heller ikke på konkret indhold. I stedet linker de kun til søgesider der fremsøger artikler der er linkede til de pågældende tags. Og DRs fine CMS system sikrer at URL'en til siden ligner en statisk side, ved at enhver form for åbenlyse variabler i querystring er elimineret. En teknik hvis eneste formål er at "optimere" (læs: snyde) søgemaskiner.

Computerworld gør lidt det samme, men har da heldigvis pli og moral nok til kun at sætte 3-4 tags ind pr. artikel. Tak, CW.

Jeg håber ikke det er en udvikling der vil brede sig alt for meget. Det er ikke noget man nemt kan misbruge som privatperson. Men større orgnisationer som DR kan forholdsvis nemt gøre det - og derfor er det ekstra kritisabelt. De burde være deres ansvar bevidst!

- - - - - (indlæg hos DR starter) - - - - - -

Med alt respekt praktiserer DR en hæslig moral ved at forsøge at tilegne trafik fra søgemaskiner på uretmæssig vis.

Jeg er havnet på denne side via en søgemaskine. Og nu har jeg så opdaget hvorfor: Artiklen/disen har intet med min søgning at gøre, men DR har kunstigt pumpet sidens relevans ved hjælp af dusinvis af søgeord ("tags") som er plastret ind - uden den fjeneste relevans for artiklen.

Jeg smider dem lige ind her for en god ordens skyld:
"
* $100 computer
* åbne standarder
* øl
* Alexander Wolfe
* AllofMP3
* amatør
* Amazon
* Andrew Keen
* Apple
* Ars Electronica
* Audacity
* bøger
* Bacn
* Band Ane
* bibliotek
* bitreducering
* Blip TV
* Blogbogstaver
* Blogbyblog
* blogger
* blogkage
* blogs
* Bob Sutor
* Boliga.dk
* Bookmooch
* Books on Demand
* borgerjournalistik
* browserkrig
* CD WOW!
* community
* computerspil
* Copenhagen Business School
* copyright
* cybermobning
* Dell
* Digg
* Digital Power Group
* Digital Rights
* digitale analfabeter
* DJ Danger Mouse
* DR
* DRM
* e-handel
* e-handelsprisen
* e-mail
* EMI
* Emotiv
* EU
* Eve Online
* Facebook
* FDIH
* filmatisering
* Firefox
* fjenbetjening
* Flip4Mac
* flysimulator
* forbrug
* Google
* Harddisken
* Harddisken 1.3.07
* Harddisken 15.2.07
* Harddisken 20.9.07
* Harddisken 26.4.07
* Harddisken 27.9.07
* Harddisken 31.5.07
* Harddisken 8.3.07
* Harddiskken
* HD-DVD
* Helen Keegan
* Henrik Føhns
* hjemmeside
* IDC
* IFPI
* internettet
* Jaiku
* John Buckman
* Joost
* Lene Espersen
* microblogging
* Microsoft
* mp3
* musik
* Myspace
* Nyhedsavisen
* overvågning
* pladebranchen
* Post Danmark
* Reboot 9
* reklamer
* SDU
* Second Life
* sikkerhed krig
* spam
* Thomas Madsen-Mygdal
* Trine-Maria Kristensen
* web 2.0
* wi-fi
* William Gibson
* World of Warcraft
* YouTube
"
De står fint i højre side af browseren. I forskellige font-størelser, og med fine links til sider der slet ikke har reelt indhold, men som blot er søgefunktioner med sammenkogt indhold baseret på de tags man klikker på.

Så er det lige jeg spørger: Hvad hulen har denne artiklen med 99% af disse "tags" at gøre? Og hvor professionelt er det lige at begive sig i kast med en så åbenlys måde at snyde søgemaskiner på?

Er denne slags cowboymetoder ikke normalt forbehold underlødige reklamefirmaer på internettet?

Hvad er formålet med at bedrage både brugerne og søgemaskinerne på denne måde?

- Jesper


P.S.
Kopi af dette indlæg er indsat som brugerblog på Computerworld.dk
/JS


Kommentarer til blogindlæg


URL til den omtalte artikel hos DR, som stort set intet havde med mit søgeresultat at gøre, men som var blevet kunstigt boosted med fiktive tags:
http://blogs.dr.dk/blogs/harddisken/archive/2008/01/04/gave-til-frustrerede-xbox-live-brugere.aspx

/JS
URL til artiklen hos DR, som var blevet kunstigt boosted af fiktive og irrelevante tags:
http://blogs.dr.dk/blogs/harddisken/archive/2008/01/04/gave-til-frustrerede-xbox-live-brugere.aspx
Jeg forstår virkelig ikke hvordan du kan hisse dig sådan op over det? Det er da absolut normalt efterhånden på de fleste blogs at de har en tagliste over de tags som fremkommer i bloggen. Disse fremkommer gerne på alle sider/artikler, uanset indhold, det er blot en moderne form for menu. At de så er gode for SEO det er en anden ting, men jeg synes på ingen måde dit indlæg er berettiget.
Mark, det er en fair tilbagemelding du kommer med. Med alt respekt er jeg dog ikke enig.

Det er frustrerende at havne på en side med skrupforkert indhold. Hvorfor mener du det er i orden, at DR fisker trafik ved at sætte tags som "browserkrig" eller "secondlife" på en artikel der handler om X-box 360 spil?

Hvad er formålet med disse ekstra tags fra DRs side, ud over bevidst at manipulere med søgemaskinerne, så jeg som bruger ikke kan finde de ting jeg leder efter - men i stedet "ved en fejl" havner hos DR hvor jeg skaber trafik?

Jeg er klar over det ikke er "ulovligt". Men er det etisk forsvarligt? Og er det god netikette, i forhold til den ravage det skaber for søgemaskinernes virke?

Hvad ville du sige til, at en forfatter på det lokale bibliotek satte 100 forskellige (og fuldstændigt forkerte) covers på sin bog, i håb om at læsere så "ved en fejl" tog hans bog i stedet for en anden? Hvis du stod på biblioteket med en bog du troede handlede om C# programmering, men i stedet fik en kogebog med opskrifter på japansk fusions-sushi med ekstra chili, ville du så ikke syntes det var rigtig irriterende?

Hvad adskiller det eksempel jeg giver med biblioteket fra den situation DR skaber for mig, med vildledende tags på deres artikler?

- Jesper
Jeg mener ikke at DR "fisker" trafik, derved kan jeg ikke svare på om jeg synes det er i orden at de gør det.

Jeg synes det virker meget til at du misforstår tanken bag en tagcloud. En tagcloud er blot en moderne menu. Hvis du tjekker toppen af denne side vil du se teksten "Spilkonsoller | Søgemaskiner | Usability | Web 2.0" lige under titlen på dit indlæg. Er det fair at CW fisker trafik på denne måde når dit indlæg intet har at gøre med hverken spilkonsoller, søgemaskiner, usability eller web 2.0?

Tagclouds/menuerne er naturligvis på alle sider, ellers ville hele ideen bag en menu forsvinde. Ligeledes vil du på følgende artikel side fra Scott Guthries blog: http://weblogs.asp.net/scottgu/archive/2008/01/04/jan-4th-links-asp-net-asp-net-ajax-asp-net-mvc-visual-studio-iis7.aspx se ordet "Silverlight" i tagclouden ovre til højre, på trods af artiklen intet har med emnet at gøre.

Heller ikke jeg selv er uskyldig. Følgende artikel på min blog: http://improve.dk/blog/2007/11/25/weighted-random-selections-in-sql-server har "Las Vegas 2006" stående i menuen til højre, på trods af emnet ikke har det mindste med det at gøre.

Skal vi droppe menuer? Eller skal vi ændre dem til: "Du læser nu om XBox - klik [her] for at gå tilbage til oversigten"?

Sammenligningen med det lokale bibliotek og 100 covers holder ikke. Hvis du skal sammenligne det så er sammenligningen at der på bogreolen står titlerne/emnerne på alle de bøger der er i reolen. I det du finder den korrekte reol for det emne der interesserer dig, tager en bog og læser den, så vil du stadig kunne se emnelisten på bogreolen, men du har trods alt fundet din bog.

Hvis vi skal gå mere teknisk til værks så vil du på DRs side kunne se at deres menu er konstrueret ved hjælp af ul/li tags, dvs. ved hjælp af tags som alment identificerer menuemner, altså er det også 100% synligt for søgemaskinen at disse tags fremkommer som del af en menu. At den måske ikke behandler dem som så, det er hverken DRs fejl eller problem. DR har faktisk den rigtig gode pli at de i deres keywords meta tag skriver ligepræcis de emner som din artikel handler om, nemlig "microsoft xbox live halo spillekonsol". Havde de spammet keywords tagget med alle tagsne fra menuen, ja så havde din klage holdt tæt.

- Mark
Fair argumentation Mark.

Jeg var ikke klar over at en "tag cloud" i vore dage blev betragtet som en menu eller almen måde at navigere på. Som udgangspunkt er de opfundet til at fuske med søgemaskinerne, og deres umådelige hoppen rundt i font-størelser har en historisk betydning for netop dette.

De tags du henviser til i toppen af CWDKs side har jeg valgt. Og jeg mener de alle 5 i nogen grad dækker mit indlæg

- Jesper
Jesper Sommer (3) skrev:
Jeg var ikke klar over at en "tag cloud" i vore dage blev betragtet som en menu eller almen måde at navigere på. Som udgangspunkt er de opfundet til at fuske med søgemaskinerne, og deres umådelige hoppen rundt i font-størelser har en historisk betydning for netop dette.


Jeg har aldrig hørt om at tag clouds skulle være opfundet til at fuske med søgemaskiner. Mig bekendt var Flickr de første til at bruge dem. Størrelsen på de enkelte tags er en funktion af deres popularitet (i Flickrs tilfælde, hvor mange billeder der er associeret med det pågældende tag).

Søgemaskiner ignorerer tekststørrelse totalt. Ganske vist vægter Google h1, h2, h3 osv når den indekserer sider, men det er jo på grund af disse html-tags funktion ifht. indhold fremfor deres effekt på sidens design. Man får ikke en højere pagerank ved at skrive et ord i 36 pt-størrelse end i 12 pt.
Jeg revser gerne Microsoft... Nårh, nej, DR... når de har fortjent det. Men det skal ske retfærdigt og sagligt.



Som andre også nævner, er tag-clouds ikke noget entydigt snydetiltag.

En af de helligste love for søgemaskiner er jo, at man skal vise det samme til alm. browsere, som man viser til søgemaskinernes robotter. Og man kan ikke komme udenom at det er præcis det som DR gør.

Hvis jeg vil indsætte et link til en af mine artikler om oste, på en side hvor jeg har en artikel om cigarer, så må jeg godt det. Og jeg må også gerne indsætte link til en artikel om dragebygning, som min fætter har skrevet. Og måske et lille link til en artikel om medielicensens samfundsnedbrydende egenskaber, skrevet af en vis Jesper Sommer...

Sådan har internet alle dage fungeret: Man laver en hjemmeside, og kan linke til relaterede emner fra den, og nogle gange er relationen ikke andet end at "iøvrigt synes jeg også lige denne artikel er god".

IMHO er det søgemaskinernes opgave at tilpasse sig internettes struktur og kultur, og ikke omvendt. I dette tilfælde må Google strenge sig an, og down-ranke links fra tag-clouds, så man ikke får irrelevante hits på sine søgninger - det er nemlig hverken i din, DRs eller Googles interesse, at du bliver gal over at blive ført hen til irrelevant indhold.
Tak for de generelle kommentarer.

Efter at have analyseret problemet yderligere, har jeg besluttet mig for at holde fast i min oprindelige kritik, trods flere debattører ellers tager "Tag clouds" i forsvar.

Min fastholdelse skyldes to ting:

1.) De mange tags der vises på siden, men som absolut INTET har med artiklen at gøre, medfører at søgemaskiner kategoriserer siden som relateret til det ord der er søgt på. Den omtalte artikel om X-box spil kan således findes hvis man søger efter <øl drm "Post Danmark">. Lige som en sådan vrøvle-søgning i øvrigt også vil finde dette brugerblog indlæg, fordi disse ord rent faktisk indgår i indlægget.

2.) Indsættelsen af disse dybt irrelevante ord, booster sidens pagerank, selv om dette boost åbenlyst ikke reelt bidrager med noget som helst produktivt for slutbrugeren.

3.) Sådan som jeg læser definitionen på en Tag Cloud, er det *IKKE* meningen den skal være fyldt med alle mulige ord som ikke er relevante for den side den vises på. Alle ord skal være relevante MEN deres relevans/vægtning kan illustreres gennem fontstørrelse eller fremhævning.

Jeg citerer: "A tag cloud is a set of related tags with corresponding weights."
(Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Tag_Cloud)

samt: "A tag is a (relevant) keyword or term associated with or assigned to a piece of information (a picture, a geographic map, a blog entry, a video clip etc.), thus describing the item and enabling keyword-based classification and search of information."
(Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Tag_%28metadata%29)

Jeg vil derfor fremføre som argument, at tags er tiltænkt en vis relevans for den side de inkluderes i. Ord som "øl", "pladebranchen", "Lene Espersen" eller "browserkrig" synes IKKE at være relevante for den X-Box artikel de indgår i.

Venligst



- Jesper
Jesper Sommer (3) skrev:
Min fastholdelse skyldes to ting:


Flot. Tre ting selvfølgelig. Hvor er min "edit" funktion ... *suk*

/JS
Kommentér

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

E-mail-adresse:
Adgangskode:
Husk mig

Seneste debat