Åbent spørgsmål til PET

Skrevet d. 20. januar 2008 kl. 22.14 | (1)
PÅ TV2's hjemmeside findes der en separat sektion med brevkasser der omhandler trafk, jura, politi og kriminalitet i almindelighed.

Linket er her:
http://nyhederne.tv2.dk/ (...)

Jeg har netop sendt de flinke brevkasse-mennesker hos PET (nederst på siden) nedenstående spørgsmål.

Jeg vil godt vædde med at jeg ikke får svar. Og hvis jeg får svar, at jeg så får et "ikke-svar svar".

Skulle jeg tage fejl, vil jeg dele en ramme god kvalitetsøl ud til enhver læser der melder sig som øldrikker. Det kan evt. ske foran CWs redaktion ... eller foran PET's hovedkontor...


- Jesper

---
Kære PET.

I nogle måneder er min færden på internettet blevet indgående og systematisk overvåget, som en del af den lovgivning der har fået øgenavnet "Logningsdirektivet". Det betyder, at både min webmail, mine biblioteksvaner, min musiksmag, mine køb af varer i netbutikker, og mit valg af nyhedsartikler hos Online internet aviser er blevet nøje overvåget af staten.

Alt sammen sker dette i "terrorbekæmpelsens" hellige navn.

Overvågningen er umådeligt nemt at omgå. Gratis programmer på nettet samt CD'er distribueret af danske fagforeninger gør det til det rene barnemad at omgå den ellers storstilede og temmeligt dyre overvågning.

Mit spørgsmål er nu: Hvis jeg som borger vælger at bruge disse værktøjer, og dermed forhindre staten i at overvåge min færden på internettet, vil PET så konkret betragte mig som potentielt lyssky eller kriminel? (Alene på baggrund af, at jeg undrager mig statens overvågning)


Kommentarer til blogindlæg


PET følger vel de retningslinjer som vores folkevalgte har sat for dem.

Det er vel større change for at få svar ved at skrive til nogle af dem der har stemt for pakken end dem for udfører dem , og hvis du får et svar får du sikkert et der siger de følger de retnings linjer der er blevet udstukket af folketinget.

-Det betyder, at både min webmail, mine biblioteksvaner, min musiksmag, mine køb af varer i netbutikker, og mit valg af nyhedsartikler hos Online internet aviser er blevet nøje overvåget af staten.

Er det ikke kun connection samt hver 500 pakke der bliver logget eller har jeg misforstået noget , det giver vel højst et indblik i at du besøger itunes men ikke hvad du bestiller der.
Kommentér

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne







Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?