Kære Musikbranche - hvor vil i tjene jeres penge?
Skrevet d. 4. december 2006 kl. 14.12
|

(29)
For min arbejdsgiver skulle jeg i dag købe 100 1GB USB stik ind, som vi skal distribuere præsentationsmateriale på til vores kunder. Her erfarerede jeg at der netop er pålagt en ekstraafgift på kr. 4,28 pr. enhed. Formålet med disse stik har intet med musik at gøre - alligevel skal vi betale kr. 428 til en kunstnerforening???
Vi lever i en tid, hvor distribution af filer foregår så nemt, at man må ty til den enkelte forbrugers gode samvittighed, når overvejelse om overholdelse af ophavsrettigheder skal overholdes, når musik og andet underholdning skal anskaffes. Det er et fakta, der ikke er til at komme udenom i alt evighed - uanset hvor mange kopisikringer, der kommer.
Udover denne afgift skal download butikker også betale kr. 1,5 pr nummer (se koda.dk) ved download af musik. En pris, som den enkelte kunstner, som umiddelbart er blevet valgt, ikke nødvendigvis får en del af. Den aktuelle pris er kr. 8 - det er helt uhyggeligt at tænke på hvor stor en andel af kagen copydan/koda efterhånden tager i musikmarkedet.
Tilbage til MINE kr. 428. Jeg ser denne afgift for at være en slags trøste-afgift, fordi mine 100 stik er en latent kopibombe. At de 100 stik, jeg skal dele ud, gives til personer, der pr. definition vil kopiere ulovlig musik? Kære musikbranche - i kan ikke få i pose og sæk! Rent personligt har jeg omkring 7.000 numre i min helt lovlige musiksamling. Jeg har været en moralsk støtte til alle i min omgangskreds omkring respekt af ophavsrettigheder.
Den støtte er ved at krakelere. Kære musikbranche - hvor vil i tjene jeres penge? Er det okay at kopiere musik nu, hvor i får penge for mine USB-stik?
Kommentarer til blogindlæg