Second Life en replika af virkeligheden

Tænk videre end kilden til inspiration

For nogen år siden så linden Lab mulighederne i et Metaverse i stil med det beskrevet i Neal Stephensons Snow Crash. Velviddene at de havde lavet en verden uden grænser sørgede de for at der var gras at gå på. Snart havde flere millioner mennesker oprettet deres egen avatar. Få gik rundt som Furies, engle eller robotter. De fleste gik rundt som kopier af helt almindelige virkelige mennesker. Disse virtuelle almindelige mennesker bosatte sig i murstenshuse bygget på et stærkt fundament velviddende at ingen fysiske love eksistereri Second Life.

Generelt viker det som om at den almene developer i SL duplikere virkeligheden. Måske er det fordi vi vil virtualiserer vores virkelige drømme. Ihvertfald er det min opfattelse at Second Life's borgere er begejstret for realisme, og at deres opfattelse af realisme som et beskrivelse af SL's content almindeligvis er positiv.

Jeg tror at grunden til dette delvist skal findes i vores fantasi. Hver ny ide er baseret på inspiration. Originaliteten af ideen afhænger af vores evne til at bevæge os væk fra kilden til inspirationen. De fleste af os har naturligvis inspirationen fra virkelighedens verden.

Derfor prøver jeg Therefore i try to get my inspiration from other sources. I could build a realistic house and afterwords decide what its going to contain, but instead i try to figure out how a place should function. When i know that i let the function and contents inspire me. In all cases i seek inspiration from unconventional sources and that usually brings me to a better and more original result.

I believe Second Life is going to move away from reality and that accident designs and other developers will continue to find new uses for the new dimension.