Second Life - en gammel historie

Second Life bliver nu lanceret som det helt store gennembrud for Virtual Reality, som man engang kaldte det.
I 1993-1994 var jeg ansat af det som dengang hed Folketingets Teknologinævn (nu Teknologirådet). Jeg skulle bringe et hold helt unge mennesker igennem et forløb, hvor de skulle forholde sig til et af de mere farverige "spøgelser" i IT fremtiden - Virtual Reality. På den tid var den første Golf krig netop overstået - og blevet stemplet som "Nintendo krig" fordi man kunne se film af de laserstyrede missiler der smadrede Irak. Vi havde en tidligere Major, og krigsekspert fra tv som forskningsminister. Han hed Svend Bergstein, og på tv udtalte han, at han var skræmt af tanken om hvordan vi mennesker "om 5 år ville kunne nedsænkes i en digital verden, som vi ikke kan kende fra virkeligheden". Jeg har det på video hvis nogen skulle være i tvivl.
De unge var dog ikke skræmte og kunne berolige de gamle på en konference og i en bog. Virtual Reality blev lagt til side i afdelingen for glemte skræmmebilleder og andre freakede fænomener.
Et stykke tid efter (i 1995) - mens jeg var ansat på et forskningsprojekt om unges computerkultur dukkede pludselig en helt ny verden op på internettet. Dengang var www endnu så nyt og spændende, at der ikke var mange der opdagede det. Den nye verden hed Alphaworld og var en 3d grafisk "Virtual Reality" verden, som jeg tilbragte adskillige måneder på at udforske på universitetets gode kraftige computere, fordi de havde den nødvendige båndbredde til, at give en nogenlunde brugeroplevelse. Jeg byggede huse og fik idéer til hvad man kunne bruge sådan noget til.
Så spoler vi 11 år frem til 2006. Meget er sket i mellemtiden. Men når jeg logger på Linden Labs "Second Life" føler jeg mig straks hjemme. Det er PRÆCIS som for 11 år siden. Det er nøjagtig den samme vægtløse fornemmelse, nøjagtig samme interface - med "flyveknap" og "teleporting". Der er intet sket. Selv måden verdenen bygger sig op mens man ser på det - mens man bevæger sig rundt - er den samme.
Og så siger de at det er fremtiden. For mig er det fortiden.
Efter nogle måneder i Alphaworld blev jeg - som så mange andre - træt af at tilbringe livet uden krop. De ting jeg kunne gøre virtuelt, kunne jeg bedre gøre med medier, der ikke forsøgte at "efterligne" den fysiske virkelighed, med så sparsomme virkemidler.
Jeg var ellers selvskrevet som ung mand uden familie, og med et speciale i computergrafik og mediekultur. Men det fangede mig ikke længere.
Derfor er det så underligt at se den megen "hype". Hvorfor sker det lige nu, og hvorfor skulle det være bedre?

Det er ikke teknologien men økonomien og eventyret der gør det. Og så er det prestigen. Det har jeg også en historie om. Jeg spillede for et par år siden "Blogshares" - og på et tidspunkt, mens jeg var blandt de absolut "rigeste" spillere, solgte jeg mine spillepenge på ebay og gav pengene til tsunami-hjælpen. Bagefter mistede jeg spillelysten og holdt op. Men der var andre spillere der holdt ved. Mange af dem hænger ud endnu i "Blogshares". Den meget store succes blev det ikke, men for en kerne af spillere, der har investeret meget store mænger af tid og kræfter, er det sikkert svært at sige farvel til. De har "virtuel succes".
I Second Life er der nogen som har sikret sig de gode byggegrunde. Vi andre kan bare være misundelige og fattige.
Jeg tror det bliver svært at lokke nye til igennem længere tid. Jeg tror mange vil forlade "Second Life" igen, og jeg tror de fleste vil nøjes med at besøge denne og andre 3d verdener en gang imellem til særlige begivenheder.
Lad os ikke overhype Second Life for meget. Det er ikke som internettet. Der vil komme mange andre professionelle 3d verdener hvis der er brug for det, og til forskel fra den fysiske verden, så kan man let skabe en ny. Så brug ikke for mange ressourcer lige nu. Det kan vise sig at være spildte kræfter.