Skrevet d. 27. oktober 2008 kl. 10.39
Amerikanerne har store problemer i forbindelse med præsidentvalget. Det drejer sig om registrering af vælgere, hvor man skal sikre sig at de registrerede vælgere nu også har valgret. I den forbindelse laver man nogle forskellige registersamkøringer, som så giver sig udslag i at en masse vælgere bliver afvist. Dette medfører tonsvis af manuelt arbejde og juridiske holmgange og stiller i sidste ende spørgsmål ved troværdigheden af præsidentvalget.
Problemerne blev beskrevet i Washington Post i sidste weekend og gengivet i en blog jeg faldt over:
http://www.b-eye-network.com/ (...)Så er det jo at man tænker, at så er vi dog smartere her i Dannevang. Her har vi et CPR system som dækker alle vores roller som borgere. Når der skal være valg, ja trykker man blot på knappen som udskriver valgkort til de stemmeberettigede. Master Data Management når det er bedst.
Men et er det offentlige, noget andet er så selvfølgelig hvordan det ser ud med Master Data Management i private virksomheder. Kan du lynhurtigt fyre en afstemning af blandt dine forretningspartnere og være sikker på, at du har alle relevante med og at ingen får to eller flere valgkort?