Kultursammenstød

IT-verdenen har længe været invaderet af en type konsulenter, som mener, at det ikke drejer sig om teknologi - men i stedet mere om processer og mest af alt om mennesker.

En gængs opfattelse fra den kant er den klassiske opdeling af en virksomhed i henholdsvis forretning og IT, hvor de to dele absolut ikke må være i daglig kontakt med hinanden, men udelukkende lade sig underkaste en type overmennesker kaldet entreprisearkitekter, som kan fortælle den stakkels forretning, hvad de egentlig laver - og så fortælle IT afdelingen, hvordan de skal skrue tingene sammen med gammel teknologi i al fremtid.

I denne verden drejer for eksempel et CRM projekt sig heller ikke på nogen måde om systemer og databaser, men CRM er et spørgsmål om at ændre kulturen i virksomheden, som indtil nu ikke har haft den ringeste mistanke om, at der findes noget derude, som kaldes kunder.

I denne uge var jeg på en konference kaldet MDM Summit Europe - og her noterede jeg med tilfredshed, at der stadig rundt omkring findes små modstandslommer, som bekæmper disse maskinstormere klædt i jakke og slips.

MDM betyder i denne her sammenhæng Master Data Management - på dansk styr på stamdata.

En schweizisk medicinkoncern (Roche) fortalte, hvordan de styrer et MDM initiativ ved konstant at måle datakvaliteten (med teknologi) og sætter ind (med processer eller teknologi), hvor det halter. Efter præsentationen spurgte en tilhører: Hvordan har initiativet så ændret kulturen i virksomheden? Den schweiziske herre måtte først lige sunde sig, men fik så svaret ganske klart, at der bestemt aldrig havde været en sjusket kultur i virksomheden, man havde blot meldt ud, at dette var vigtigt for virksomheden.

Hos et stort engelsk flyselskab (BA) har man gjort en afgørende opdagelse. En herskende holdning omkring datakvalitet er nemlig, at blot man udpeger nogen i forretningen som ejer data, så løser al ting sig af sig selv. Dette fører til "overraskende" valg som at økonomidirektøren ejer finansdata, kundeservicechefen ejer kundedata, lagerforvalteren ejer produktdata og Loraine i receptionen ejer de interne telefonnumre. Dette er nu ændret - i hvert fald hos det engelske flyselskab. Nu ejer hele virksomheden alle data. Der findes (i hvert fald så snart finanskrisen er overstået) så en del teknologi som holder styr på data og måler datakvaliteten, nogle processer som sættes i værk når det halter eller der skal igangsættes nye tiltag, idet hele molevitten er designet og overvåges af nogle mennesker.

Der er altså stadig håb om at devisen om "Mennesker, processer og teknologi i nævnte prioriterede rækkefølge" kan ændres til "En symbiose af mennesker, processer og teknologi".