Når jeg hører, at det omstridte system til digital tinglysning i fast ejendom er det første af sin art i verdenshistorien, så gad jeg nok vide, hvad det var jeg lavede fra 1986 til 1988.
Dengang sad jeg i skibsregistrets "støvede" kontor i Store Kongensgade og udviklede et system til tinglysning i skibe. Det blev faktisk udført som agil udvikling - dengang kaldte vi det bare prototyping. Det var i øvrigt også underestimeret. Det var tilbudt til omkring 1 mandeår - men der blev brugt 2 mandeår, inden at det bestod overtagelsesprøven.
Systemet er siden totalt genkodet i et moderne miljø af andre gode folk vist nok også ved anvendelse af et par mandeår.
Den opgave, som systemet løser, er den samme som opgaven med at tinglyse adkomstrettigheder, panterettigheder m.v. i fast ejendom. Matrikeldelen er anderledes, men vel lige kompliceret.
Mængden af sager og antallet af aktører er langt mindre for skibe end ved fast ejendom.
I 1988 havde man af gode grunde ikke indberetning via nettet med digital signatur - det var traditionel indtastning ud fra de indsendte dokumenter. Men ved overgang fra det manuelle system til det elektroniske kunne antallet af sagsbehandlere kraftigt reduceres, fordi systemet lavede alle de basale kontroller.
Der var dog en lille finesse, som vi ikke rigtig fik løst dengang. To skibe af en vis størrelse må ikke hedde det samme eller have navne, der lyder ens, fx: CHRISTIAN MÆRSK og KRISTIAN MAERSK.
Det er så den slags udfordringer at jeg har stor fornøjelse af at løse i dag, som det kan ses på min blog
http://liliendahl.wordpress.comNår jeg ikke matcher navne og adresser så bruges tiden på at optimere regionale elektroniske rejsekort løsninger indtil det store projekt med det landsdækkende rejsekort har genopfundet den dybe tallerken.
(2)
Log ind
