Hvad syntes domæneejerne?

Mere om: Dansk IT | Domæner | Udbud
Skrevet d. 10. oktober 2008 kl. 17.36 | (2)
Det kan være svært at gennemskue konsekvenserne af den endelige beslutning i striden om de danske domæner, som i øjeblikket udkæmpes mellem DK-Hostmaster / DIFO og dotDK / Afilias. Ikke mindst for IT- og Telestyrelsen som skal afsige den endelige dom.

Netnationen.dk har længe ønsket at der kom mere konkurrence til DK-Hostmaster, hvilket unægtelig ville sætte skub i udviklingen indenfor domæne administration. Det har dog også vist sig at være sandt, idet DK-Hostmaster indenfor de senste par måneder har rykket længere fra land end tidligere. Denne fremgang skyldes ikke mindst at der er kommet en debat og potentiel konkurrence på banen.

Så langt så godt, men skal DK-Hostmaster have lov til at hvile videre på monopolet eller er det på tide at der sker noget nyt indenfor domæneadministration?

De fleste menige brugere ville nok være temmeligt ligeglade med denne beslutning, men det er sikkert fordi spørgsmålet er formuleret forkert.

Hvis man istedet spurgte om brugerne var interesseret i konkurrence på domæneområdet, således at afgiftsprisen på domæner ville blive et konkurrenceparameter - ville de fleste nok være interesseret.

DK-Hostmaster har i øjeblikket monopol på domænenavnsadministration i Danmark. Det indbringer organisationen 33 millioner DKK eks. moms i årlige afgifter (917,425 domæner x 36 DKK). Dertil kommer en række ekstra indtægter fra registratorer og yderligere gebyrer.

DK-Hostmaster udøver dog en temmelig begrænset rolle i en domænetransaktion. Faktisk kan man påstå at de udelukkende står for inddragelse af det årlige afgiftsgebyr og overlader al anden administration til registratorerne, som betaler for retten til at registrere.

dotDK har imidlertid en anden strategi. De kræver ikke nogen afgift fra deres registratorer og lader samtidigt disse tage del i det årlige afgiftsgebyr. Dette betyder at webhoteller kan tilbyde gratis domænenavne til brugerne i forbindelse med køb af webhotel. Kunden behøver dermed kun at handle direkte med webhotellet og skal ikke efterfølgende igennem DK-Hostmaster hvert år når domænet skal fornys.

Modellen er dog ikke uden problemer, hvilket også har vist sig i andre lande. F.eks. hvad sker der når et webhotel bliver opkøbt eller går fallit.

Derfor kan beslutningen være svær. dotDK arbejder for mere åbenhed og DK-Hostmaster arbejder for en strengere kontrol.

Vi hører gerne din mening her (hvor du også kan skrive til Netnationen via email):

http://netnationen.dk/ (...)

Netnationen har over 5000 registrerede medlemmer, heraf er en stor del Internet- og webhosting-udbydere, alle med tæt tilknytning til det danske Internet.

* Domæneejerne er naturligvis en forkert formulering og skulle i grunden nok hedde "domænelejerne" istedet.


Kommentarer til blogindlæg


I indlægget nævner jeg at Single Point of Contact modellen er fordelagtig med hensyn til fakturering, men dette er ligeledes vigtigt mht support.

Mange brugere er idag i tvivl om hvem de skal henvende sig til med spørgsmål ang. webhotel og domæner.

På Netnationen får vi dagligt mails fra desperate brugere, som ikke aner hvem de skal henvende sig til med spørgsmål.

Single Point of Contact modellen ville derfor være fordelagtig set udfra et brugersynspunkt, idet al support ville skulle foregå gennem webhotellet. Dermed bliver support et endnu mere vigtigt kokurrence paradigme for webhoteller, som ofte kunne trænge til forbedringer i den afdeling.
Jeg har ingen økonomiske problemer med danske domæner, og slet ikke sammenlignet med andre TLD.

Så spekulationer om, hvem der tjener hvad og hvor på .dk er mig lidt fjern. For mig at se er det sansynlige resultat af at indføre øget konkurrence på området, at jeg kommer til at betale mere.

Ligesom jeg ikke bekymrer mig om, hvem der tjener på det brød, den leverpostej og de agurker, der er på vej ned i min mavesæk, så er jeg også ret ligeglad med, om, af hvem & hvor meget der bliver tjent på mine domæner. Bare prisen er acceptabel og driften er stabil og sikker.

Jeg har betalt for flytninger af andre TLD, men aldrig for .dk.

Jeg har haft besvær (nedetid, ventetid etc) med flytninger af andre TLD, men aldrig med .dk.

Jeg tager det nu lidt roligt, for Czaren har lovet mig, at et eventuelt skifte ikke giver besvær eller prisstigninger.

Men stadigvæk forekommer modellen med shared registry mig mest at være et ekstra bureaukratisk lag, der gør det vanskeligere at håndtere problemer.

Jeg har lært at leve med at domænerne ligger hos det danske nic og efter mit valg peger på den dns, jeg selv har valgt. DNS'en dirigerer så trafikken videre til flere forskellige webhoteller.

Måske ville det være bedre at samle det hele i en hat, men når den hat så klapper sammen, så er jeg ultimativt på skideren.
Ligesom det så formentlig vil koste dyrt at skifte hat
Kommentér

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne







Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Mens nogle virksomheder vil kunne lade et trådløst WiFi-netværk erstatte kablerne, kan det hurtigt give problemer i andre virksomheder. Her får du gode råd til at træffe den rette beslutning.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?