De frie markedskræfters endeligt?

Engang var der langt imellem historierne om ondsindede monopoler eller multinationale virksomheder der misbrugte deres dominerende stillinger. Jeg mindes tilbage til den tid med glæde. Efterhånden går der ikke en uge - ja knapt nok en eneste dag - uden man kan læse den slags historier. Og det er efterhånden blevet så almindeligt, at vi ikke rigtigt skænker det en tanke længere.

Hvad blev der egentligt af liberalismen, og mantraet om at de frie markedskræfter er godt for både konkurrencen, innovationen, og væksten i samfundet?

Seneste sørgelige eksempel på at fri konkurrence ikke længere er "velset" kan man læse om i Computerworld i dag. Her tordner pladeselskaberne mod CD Wow, og beretter om hvor uretfærdigt det er, at folk i England kan få tilsendt CD'er fra Hong Kong. Og sagen handler skam ikke om piratkopiering. Nej nej. Den handler om helt lovlige og legale varer der "parallel importeres" - et begreb der dækker over, at en vare der lovligt kan købes til pris X i f.eks. fjernøsten, er blevet sendt tværs over den halve klode, for at havne i hånden på en forbruger i London. Stadig til selvsamme pris X som varen kostede i fjernøsten.

Men pladeselskaberne glemmer noget. Nemlig, at når den slags overhovedet kan betale sig, er det fordi de forsøger at sætte de frie markedskræfter ud af spil. De forsøger med med ethvert middel at underlægge deres produkter en streng markedskontrol, der giver udbyderen af en vare omfattende muligheder for at gennemtvinge zoner eller regioner med prisregulering, opskruede priser, og deciderede forbud mod frihandel.

Et kort øjeblik kunne man forledes til at tro, at det var gode liberale/højreorienterede mennesker der sad i bestyrelser og direktørstillinger hos disse store multinationale selskaber. Men ved nærmere eftertanke må vi vist erkende, at de snarere må være opfostret og uddannet af tidligere beton-kommunistiske regimer.

Nu er pladeselskaberne godt nok ikke alene om at bekæmpe de frie markedskræfter. IT producenter og mange andre gør dem skamløst selskab i stor stil. Men det er nu alligevel bemærkelsesværdigt, at de ikke i et selvransagelsens øjeblik når frem til, at de ligger som de selv har redt. Indførelsen af prisregulering og handelskontrol er og bliver en direkte modpol til de frie markedskræfter vi ellers alle tror på.

Nationalt er prisregulering og markedskontrol forbudt. Endda så forbudt, at det er temmelig strafbart.

Det er synd og skam, at man ikke også på internationalt plan går ind for fri konkurrence. Men det gør man ikke. Dagligt må vi som kunder og forbrugere finde os i, at store multinationale selskaber i praksis håndhæver en verden af kæmpe internationale handelskarteller, omfattende prisreguleringer og verdensomspændende monopoliseringer af nationale markeder.

Alt imens selskaberne håndhæver denne indskrænkning af handelsfriheden, blæser de med Jesper Bay som frontfigur til kamp mod f.eks. CD Wow, hvis eneste helligbrøde faktisk er at de har flyttet ellers helt legale og lovlige varer på tværs af landegrænser. Jesper Bay går endda så vidt som at opfordre folk til at boykotte CD Wow. For enhver kan vel se, at CD Wow er skurken. Ikke?

Nej. Ikke! Absolut ikke! Man skulle snarere boykotte firmaer, der alvorligt og oprigtigt blæser til kamp mod de frie markedskræfter! Man fristes til at spørge, om Jesper Bay, IFPI eller de store multinationale selskaber overhovedet har læst en eneste bog om, hvad de langsigtede negative konsekvenser ved markedskontrol er? Nåååh, jo. De har de forresten nok. For konsekvensen er jo opskruede priser og begrænset konkurrence - som selskaberne, direktørerne og deres aktionærer nyder godt af hver eneste dag.

Jeg er træt af, at høre folk prædike "retfærdighed" og "frie markedskræfter" når de i virkeligheden ikke tror på dem, og endda aktivt bekæmper dem. Jeg er træt af dobbeltmoralen i forretningsverdenen. Jeg er træt af at høre pladeselskaberne opfordre til boykot af en virksomhed hvis grumme forseelse åbenbart er at gennemføre almindelig fri handel med lovlige varer.

Vi skal kæmpe for at bevare vores frihandel og vores frie markedskræfter. Hvis ikke vi gør det, bliver det til sidst de frie markedskræfters endeligt.