Ubuntu Live! i Bruuns Galleri, Århus

Skrevet d. 15. november 2009 kl. 09.16
Lørdag d. 14. november 2009 var vi nogle stykker, der markerede udgivelsen af den nyeste udgave af Ubuntu ved at uddele CD'er og informationsfoldere om Ubuntu i Bruuns Galleri i centrum af Århus.

Det var hands-on, med mulighed for demo på store og små computere, der alle var udstyret med trådløst netværk og en passende variant af Ubuntu.

Uddelingen foregik 11-16, men jeg kunne først selv være der fra klokken 13 (plus-minus).

Jeg har ikke noget godt bud på, hvor mange CD'er og foldere, der blev delt ud, men umiddelbart fik jeg indtryk af en stor succes: Der var rigtig mange mennesker, der gerne ville høre mere om det fri og gratis alternativ til Windows, når de faktisk kunne se og prøve det.

Folk kom også med gode og præcise spørgsmål, blandt andet om, hvorfor det er næsten umuligt at købe en computer uden Windows, når nu der faktisk findes mange gode alternativer. Mange var også glade for at høre, hvor let det er at installere nye programmer, og hvor let det faktisk er at få gratis hjælp/support, hvis man skulle køre fast.

Med andre ord en god dag, med masser af gode vibrationer og inputs fra publikum. Efter uddelingen blev udgivelsen fejret under mere private former i PROSAs lokaler i Møllegade - hvilket jeg desværre ikke selv kunne deltage i, da jeg skulle hjem til familien.

Men alt i alt et godt initiativ fra Dansk Ubuntu-forening - et initiativ, som sagtens kunne følges op af lignende uddelinger ved fremtidige markeringer af nye versioner o.l.

Se billeder fra begivenheden her: http://www.modspil.dk/ (...)


Kommentarer til blogindlæg


Kommentér

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne







Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?