Folkestyret svigter Info-Danmark

Skrevet d. 5. december 2009 kl. 10.11
At avle demokrati

Dansk folkestyre er avlet til at styre og udvikle et industrisamfund. Vores specielle brand; "Den Skandinaviske Model", har oven i købet været overordentlig velfungerende, og misundt af mange.

Folkestyret er derimod ikke avlet til, at udvikle og styre et videnssamfund. Så lige nu, må vi altså avle videre, så demokratiet også kan fungére godt i morgen, under den nye info-verdensorden, der jo ikke lader vente på sig.

Desværre er vore beslutningstagere uvidende og berøringsangste overfor de paradigmer og den teknologi, der skal facilitére skiftet fra industrisamfund, til velsmurt videns- og informationssamfund. De nuværende demokratiske spilleregler favorisérer typisk beslutningstagere, der baserer sig på gårsdagens tankesæt, og som i udpræget grad ikke er "født" med teknologisk forståelse.

I disse år er resultatet en egentlig "non-vision" for info-Danmark, og dermed en overflod af rodet og usammenhængende politik. Ethvert paradigmemæssigt og teknologisk politisk tiltag, forekommer løsrevet, kortsigtet og ... spildt.

Politisk bagsæde

Uden vision og sammenhæng, mister demokratiet magt over, og indflydelse på samfundsudviklingen. Danmark tvinges af nød til at følge andre nationer, og diverse ikke-demokratiske kræfter (Google, MicroSoft etc.). Det er ellers i disse år, vi har chanchen for at tage info-dyret ved hornene, og forme videnssamfundet som vi gerne vil ha' det!

Men i stedet for at bygge på viden, vision og sammenhængende handling, spendérer vi år og milliarder på defensiv og rodet IT-politik, der mest af alt baserer sig på "ikke at komme for langt bagud indenfor små aflukkede nicher". Hvilket reelt er ambitionen for vore toneangivende beslutningstagere - selv partiprogrammerne er fyldt med tomme usammenhængende IT-kalorier.

Det er som om den enkelte politiker er så usikker i sin vision, og på sin egen teknologiforståelse, at credo'et bliver; Den der intet laver, laver ingen fejl... og det pakkes så ind i ekspertudvalg, skinmanøvrer, smoke and mirrors. Mens kun de færreste borgere kan se, at folkestyret reelt intet tøj har på, og at Danmark lige nu driver hjælpeløst rundt i et info-hav, hvor stormen knapt nok er begyndt.

Det er synd, at ingen taler om at justére "spillereglerne" i tide. Vi kunne nemlig nemt sikre incitament til mere faktuel viden, nye paradigmer, større vision og sammenhængende handling i vore beslutningsprocesser. Vi skal bare forme de demokratiske spilleregler derefter.

Dét har vi oven i købet gjort før, med held.

Netop Den Skandinaviske Model var i sin tid en radikal nyskabelse på verdensscenen, modigt tænkt, godt eksekveret og gavnlig for Danmark... men egentlig ikke forstået til bunds af befolkningen, hvilket dog ikke stoppede vore (tip)oldeforældre, i at træffe de "nødvendige" beslutninger (højt skattetryk f.eks.).

Hvad er det egentlig der stopper vores folkestyre, i at træffe de "nødvendige" beslutninger? Vil politikerne virkelig bare have tiden til at gå, til de selv kan gå på folkepension (endnu et gode fra Den Skandinaviske Model)?

Demokrati på speed

I mine øjne er forklaringen på al denne elendighed, at der er gået realpolitik i Folkestyret. Realpolitik er det politiske "håndværk" der, mest af alt, minder om madlavning med for mange kokke. Alle skal have lidt indflydelse (for at lægge stemmer til vedtagelse), og opskriften ændres derfor hele tiden, og ingen kan huske hvem der sidst hældte salt i. Maden bliver uspiseligt makværk.

Dette politiske makværk er tvunget frem af små, usikre og hurtigtskiftende parlamentariske flertal, som i praksis favorisérer opportunisme, og straffer integritet, både i partierne, men også hos den individuelle politiker. Se f.eks. hvordan Claus Bondam fik sin taburet i København for nylig, eller hvordan Nasser Carter shopper rundt, for at opnå indflydelse.

Disse usikre, flydende flertal skyldes en bedre uddannet, mere bevidst, ganske illoyal og helt igennem forvirret befolkning. Vælgerne stemmer i dag efter alverdens forskellige kritérier, og det eneste der er helt sikkert, er at de stemmer anderledes i morgen. Nærmest som vinden blæser.

Så når "alting" skal gennemføres, med rodede indrømmelser til de mange kokke, inden flertallet igen skifter, blokéres der 100% effektivt, for virkeligt store, sammenhængende og tilbundsgående forandringer i samfundet.

Der er simpelthen nul ro i systemet, til at tænke sig om.

Dagens politikere er, helt enkelt, avlet fri for ambitiøse demokratiske visioner, og evner derfor kun at tænke quick-fix og realpolitik, hvilket er den stensikre vej til slinger, mere rod og yderligere forvirring... som så igen, ved næste valg, forstærker problemet yderligere.

Folkestyret er med andre ord, på speed, og feedback-mekanismen avler flere politikere af den helt "forkerte" type. Dette truer med at smadre samfundet helt og holdent, hvis ikke der gribes ind.

Ro og plads til fordybelse og forandring

Dansk folkestyre fungérede optimalt, i en tid hvor befolkningen var uuddannet, parti-loyal, og overvejende "simpel" i ord og tanke. Vælgerne stemte stabilt, flertallene var langtidsholdbare, og næsten helt ufølsomme overfor enkelt-sager. Beslutningstagerne havde ro, og dette var det politiske miljø der, i en ellers turbulent tid på verdensplan, skabte Den Skandinaviske Model. Ja, vision og sikker styring, kræver nemlig ro og integritet... bare spørg enhver virksomhedsleder.

Men, at gøre danskerne dummere, er jo ikke en mulighed. Så hvordan kan vi igen skabe ro i "systemet", så der kan gribes om nældens rod, og skabes de nødvendige, gennemtænkte og ambitiøse forandringer der skal til, for at sikre Danmark en god plads i morgendagens informationssamfund?

Personligt bilder jeg mig ind, at jeg kender løsningen, men hvad nytter det, når jeg ingen indflydelse har? Nej, findes der virkelig ingen, med lidt social pondus, der kan se en løsning... eller hvad med dig... kan du se en løsning?


Kommentarer til blogindlæg


Kommentér

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne







Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?