Nu må jeg be' om mine himmelblå - 14 ensidigt gentagne løsninger på 14 ensidigt gentagne problemer!

Har lige læst artiklen 'Her er projektlederens 14 mest almindelige fejl i it-afdelingen' i CW d. 22. august.
Er det virkelig ikke kommet videre end til bevidstløst, at gentage de samme "best practice" svar på de problemer og udfordringer, vi har bokset med hver eneste dag de sidste 20 år? (givetvis længere, men det er så langt min personlige erfaring rækker).

Hvis man konkluderer på løsningerne til de '14 mest almindelige fejl', så skulle svaret på genvordighederne jo i al sin fortvivlende enkelhed være; At anskaffe sig et avanceret softwarebaseret portefølje-, ressource- og projektplanlægningsværktøj, bruge en masse krudt på at brainstorme, planlægge og kontrollere sig ud af uforudsigelighed og så kommunikere (hmm, 'forklare'?). Ikke rigtig noget overraskende eller forandringskrævende dér.

For jeg vil nok tro at de fleste it-organisationer vil nikke bekræftende til at det, i det store hele, også er det man forsøger at gøre. Men hvis løsningerne er velkendte og til stadighed de samme og fejlene alligevel, og i almindelighed, stadig begås - kunne man så forestille sig det var på tide at spørge sig selv om ikke de reelle løsninger måske er nogle andre?! Eller måske endda om de forudsatte problemer er nogle andre...?

Man kan læse et utal af disse '5-7-10-14 grunde til at it-projekter' fejler og det er både politisk korrekt, triviel og uinspirerende læsning - og i der er i hvert fald ikke nogen hjælp at hente. Der er længere mellem de meget mere interessante beskrivelser af hvad det er succesfulde projekter gør som virker. En undtagelse dog i CW forrige uge, hvor den mere end gennemsnitligt succesfulde (ja, jeg ér jyde) projektleder Kenneth Schørring fortæller hvad der i praksis fungerer for ham, når han leder programmer. Interessant er det også at nogle af hans konkrete erfaringer faktisk er i direkte modstrid med de mere teoretiske løsningsmodeller der præsenteres i de før omtalte '14 løsninger' (prøv f.eks. at sammenligne vægtningen af fokus på hhv. værktøjer og mennesker i de to artikler).

Det der selvfølgelig er problematisk i at sætte fokus på områder som kundens værdiopfattelse, transparens i udviklingsforløbet, definering af beslutningsregler, motivering, kommunikationsflowet, synliggørelse af målsætninger og decentralisering af beslutninger, er naturligvis at det er svært tilgængeligt. Der er ikke noget præfabrikeret værktøj eller noget allesteds gyldigt svar på hvordan - det ér svært, ligesom it-projektledelse ér svært. Men ikke desto mindre er det ofte nogle af de områder succesfulde projektledere og organisationer fremhæver når de bliver spurgt om 'hvad de gør'.

Jeg har bevæget mig i og omkring it-projekter i næsten 20 år og det er altså som et langt fortsat deja-vu: Enormt ressourcespild, dyre forsinkelser, endeløse gantt-fatamoganaer, frustrationer, tågede beslutningsprocesser, handlingslammende afhængigheder, uigennemsigtige processer, kunde utilfredshed, massive kvalitetsbrist, budgetoverskridelser, mv

Ikke fordi det er tilstande nogen bevidst søger eller skaber, men fordi det er sådan tingene har det med uvægerligt at udvikle sig. Og fordi det ér umådeligt svært, at finde det håndtag der skal drejes på for at de skal udvikle sig anderledes. Og ærligt talt, så bliver det ikke nemmere af at der er nogen der bare bliver ved med at vifte med de samme gamle slidte håndtag, som om der ikke findes andre...

Jeg kan bare opfordre til - midt i forklarings og damage control processerne - at gøre sig nogle ærlige tanker om, hvordan hverdagen og resultaterne faktuelt ser ud og hvordan man gerne ville have de skulle se ud i stedet. Stille sig selv og hinanden nogle centrale og nærværende spørgsmål om hvorvidt handlingerne og adfærden i dag reelt er med til at bringe resultaterne i den retning man ønsker. Overveje om ikke der er basis og behov for at re-tænke forudsætningerne for og håndteringen af den evige udfordring: 'Rette tid, pris, omfang og kvalitet'.

Og åbent at spørge; Findes der ikke en kunde, en forretnings ledelse, en it-chef, en projektleder, en afdelingsleder som bare ikke længere vil acceptere at skulle bruge/høre de samme forklaringer, som bare ikke længere vil være reaktiv tilskuer til og prygelknabe for gentagne nødlidende projekter - og selv vil tage ansvar for det? Hvor er de kunder, it-chefer og ledere, som har turdet gøre noget andet for at få et andet resultat - som har været parat til at ændre egen adfærd for at kunne ændre andres? Vi vil så gerne høre om det.

S. Osted
Seniorkonsulent