Avatar billede dompap Novice
20. august 2016 - 18:59 Der er 2 kommentarer og
1 løsning

Canon Pixma MG 8250 udskriver ikke sort

Hej alle.

Igen et pust til bålet om printerkonspirationsteorierne. Hold kæft jeg er træt af forskellen på reklamer og "real life experience".

Problem:
I Canons Pixma MG 8250 er der 2(!) sorte blækpatroner. Begge disse er næsten helt "fyldte". Min printer melder mangel på tre farver i øvrigt (ikke sorte). I alt er der 6 (!) patroner i printeren, der selvfølgelig løber tør på skift og ud fra et tilfældighedsprincip tror jeg :O(

HVORFOR F............ kan jeg udskrive i BLÅ, men ikke SORT, når det er sort patron jeg har allermest af?!

Udskrift af A4 side hvor al tekst er sort giver en fuldstændig blank A4 side - ikke engang en lille bitte spytklat af en blækrest kommer der ud. Udskrift af samme side hvor tekst er blå udskriver ALT(!). Samme side hvor 1. halvdel af tekst er markeret sort og anden halvdel af tekst er markeret blåt udskriver en halv blank side og en halv side i blåt (!?).

Er der nogen der kender til dette problem hos Canon?

Jeg er ved, at blive sindssyg. Købte en "halvdyr" printer til hjemmebrug. Den har ikke været brugt specielt meget og nu er det sjovt nok lidt ligesom, at printerens datoindstillinger mener, at alt skal fejle så jeg kan bruge penge på en ny lorteprinter (undskyld sproget, men det er bare så belastende når ting ikke virker som det er sat i udsigt til).

Printerdyseprogrammet er kørt - seneste driver (under 1 måned gammel) er indlæst - nogle forslag til hvordan jeg får min printer til at printe sort igen (ved at fylde gul printerpatron på?!?!!? virker jo totalt hat og briller!)

Venlig hilsen
Dompap.
Avatar billede kurtba Ekspert
20. august 2016 - 19:54 #1
Printerdyseprogrammet er kørt - men hvad med den efterfølgende test.
Udskriver den begge de sorte farver på testarket? Det burde den umiddelbart ikke gøre.
Det er vel ikke så simpelt, at den plasticstrips som sidder foroven på patronen og som dækker for lufthullet foran, ikke er kommet rigtigt af. Hvis ikke den kan få luft, vil den typisk ikke kunne få blækket ud. Det kan også være en defekt patron, som så bare må skiftes.
Endelig kan det være, at printerhovedet er tilstoppet ved den sorte farve.
Fjern alle patronerne og tag printerhovedet ud. Tag en tallerken og fyld så meget lunkent vand i, at den lige kan dække selve printerhovedet.
Ca. 1-2 cm plejer at være nok. Lad den stå i ca.15 min. Tag den op og tør den godt af både foroven og forneden, således at printerhovedet er helt tørt inden du monterer det igen.
I med patronerne og se, om ikke det klarede problemet.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
21. august 2016 - 10:20 #2
Jeg tror som kurtba, at du skal fokusere på selve den sorte blæktank, frem for at spekulere i konspirations teorier. Se evt. også http://inkjet411.com/?page_id=2804

Det er nu engang sådan, at blæk i flydende form, stille og roligt vil størkne med tiden, uanset om du bruger printeren eller ej. Det gælder derfor om jævnligt at bruge den, og derved skifte den smule restblæk der sidder i printhovedet.

Jeg bider mærke i din linje "Købte en "halvdyr" printer til hjemmebrug. Den har ikke været brugt specielt meget og..."

Når du ikke bruger den specielt meget, vil blækket størkne i printhovedet (og over tiden også i blæktanken), hvilket nogen gange resulterer i, at man er nødt til at købe nyt printhoved... - det kan du heldigvis på din "halvdyre printer" :-) - hvor de billigere printere ville være til at smide væk: https://www.amazon.co.uk/QY6-0078-Original-Canon-Printhead-MG6150/dp/B00C8WO1XK. Om det så kan betale sig, er en anden sag.

Jeg har selv lært det på den trælse måde, som du selv er i gang med... - og købte for 5-6 år siden en laserprinter. Den er dyrere i indkøb, tonerne er dyrere, men den forgår ikke så let... - så i det samlede regnskab, er det billigere med sådan en fætter, frem for at købe ny blækpatron (eller blæktank og printerhoved) hver gang man skal printe. Det er et råd jeg meget gerne giver videre - og som ikke nødvendigvis passer til alt og alle...

Men der er altså ingen konspirations teori bag at blæk tørrer ind - det er skam en helt naturlig fysisk/kemisk reaktion.
Avatar billede dompap Novice
21. august 2016 - 21:33 #3
Tak. Det var saftsusme det der var problemet. Skriver godt nok en smule striber, men så må jeg lige rense dyserne og/eller give patronerne en tur mere (jeg holdt dem over dampen fra en elkedel i 10-15 sekunder og tørrede dem herefter.
Venlig hilsen
Dompap
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester