1 / 7
Microsoft Windows fire-farvede design begyndte med Windows 3.1 i de tidligere 1990'er.
I de første mange år var designet kantet og 'kasse'-agtigt. Det ændrede sig med Windows XP i 2001, hvor Microsoft fjernede rammen om det firefarvede design, og det centrale vindue i stedet blev til et blafrende flag, der symboliserede udforskning og opdagelse.
De seneste Windows-udgaver - Vista og Windows 7 - har et mere skinnende design, hvor logoet ser ud som om det er placeret bag glas.
De fire farver - rød, grøn, blå og gul - er alle primær-farver, som øjet har nemt ved at afkode.
2 / 7
Linux-logoet er den søde pingvin med navnet 'Tux. Den første udgave af pingvinen blev oprindeligt udformet som bidrag til en officiel onkurrence, hvor der skulle findes et logo til Linux.
Pingvinen vandt imidlertid ikke konkurrencen, men Linux-skaber Linus Torvalds synes så godt om ideen, at han bad en af sine designere om at tegne videre.
Derved opstod Tux, der så dagens lys i 1996.
Mange mener, at navnet Tux er en forkortelse af 'tuxedo,' mens andre mener, at det står for (T)orvalds (U)ni(X). Det siges, at en pingvin engang bed Linus Torvalds i en zoologisk have, og at han siden har været meget fascineret af dyret.
3 / 7
Verdens uden sammenligning største søge-selskab valgte en mange-farvet cirkel som logo for sin første browser og kommende styresystem, Chrome.
Farve-valget ligger sig tæt op ad Windows, og der er mange bud på, hvad Chrome-logoet egentlig er inspireret af - for eksempel et webkamera, Pokemon, gamle computerspil.
Der er også dem, der mener, at det er inspireret af et øjeæble. Det skal symbolisere viden og indsigt.
4 / 7
Apple Mac OS X
Apple har anvende det store X - romer-tallet for 10 - som logo til Mac OS X siden 2001.
X'et ser ud som om det er bygget af stål og er designet ud fra Apples karakteristiske minimalistiske æstetik.
Udgaven til Leopard version 10.5 giver minder om den mystiske monolit og rumrejsen i Stanley Kubrick-filmen "Rumrejsen 2001," som angiveligt også har spillet en stor rolle i udviklingen af Apples hardware-design og navngivning af produkterne. ("Open the pod bay doors, HAL.")
5 / 7
Red Hat Linux
Dette Linux-selskab, der står bag et open source-baseret styresystem til erhvervslivet, har valgt et logo med schwung og prunk - nemlig et ansigt under et hat på sned. Kun mangler der en cigaret dinglende fra hans mundvig.
Selskabet fik oprindeligt navn efter den røde kasket - merchandise for Cornell-holdet, der spillede lacrosse - som stifter Marc Ewing altid bar, da han studerede på Carnegie Mellon.
Red Hat-logoet - kendt som 'Shadow Man" - er dog mere gådefuld en lacrosse-hatten. Hans oprindelse er da også ret hemmelighedsfuld.
6 / 7
Det Linux-baserede Novell-styresystem OpenSUSE anvender en kær kamæleon med navnet Geeko som logo.
Den lille grønne fyr har været en del af de skiftende OpenSUSE-logoer i en eller anden form, siden den første version så dagens lys.
Geeko fik sit navn af OpenSUSE-brugerne i en navne-konkurrence, hvor alle kunne byde ind med deres forslag.
Geeko er en sammentrækning af 'geek' (nørd) og 'gecko,' der er en lille øgle, der lever i varme lande.
7 / 7
Ubuntus runde design hedder egentlig "Ubuntus Circle of Life."
Den røde, orange og gule Ubuntu-cirkel ligner en redningskrans, men ser man lidt nøjere efter, vil man se, at den egentlig består af tre personer, der holder hinanden i hænderne.
Dette symbol på fællesskab er tæt knyttet til ordet 'ubuntu,' der er et afrikansk udtryk for menneskelig solidaritet og medfølelse.